Blog
Kassettebånd og genfundne historier
Dengang jeg var barn - jeg tror, at jeg har været omkring 10 år gammel - havde jeg et kassettebånd - et lydbånd. Det var fortællingen om en indianerkvinde og en hvid mand, som var forelsket i hinanden. Historien var på 3 kassettebånd, men jeg havde kun det ene. Jeg hørte det igen og igen. Båndet stoppede lige efter indianerkvinden udåndende med den hvide mands navn på læberne... "Winnetou... åh...Winnetou."
Jeg har flere gange tænkt på historien, som jeg aldrig fik hørt til ende, fordi jeg kun havde det ene bånd. Og med en 10-årigs udtale vidste jeg ikke hvordan navnet skulle staves. Kassettebåndene er forlængst udskiftet med mp3-filer, men jeg lytter stadig gladeligt til lydbøger. Og forleden sad jeg fordybet i Jan Guillou's fortælling "Brobyggerne", da jeg pludselig genkendte navnene Winnetou og Old Shatterhand. Jeg sprang op af stolen og udbrød "Den kender jeg!" Og straks fandt jeg "Brobyggerne" frem fra bogreolen og fandt siden, hvor forfatteren Karl May's bøger om Winnetou og Old Shatterhand blev omtalt.
Efter lidt research på nettet fandt jeg frem til de danske udgivelser fra 1943, og jeg fandt også 8 af Karl May's bøger med blandt andet Winnetou til salg. I dag gik jeg på posthuset og bragte stolt en stor kasse med mig hjem. Bøgerne, som er slidte, gulnede og lugter lidt hengemte - præcis som gamle bøger skal være, har nu fået en plads i reolen. Jeg glæder mig til en dag - måske om mange år fra nu - at sætte mig med én af de gamle bøger og se, om jeg genfinder glæden fra, da jeg var barn og så kan det jo være, at jeg endelig får slutningen på historien.
Ka
Dengang jeg var barn - jeg tror, at jeg har været omkring 10 år gammel - havde jeg et kassettebånd - et lydbånd. Det var fortællingen om en indianerkvinde og en hvid mand, som var forelsket i hinanden. Historien var på 3 kassettebånd, men jeg havde kun det ene. Jeg hørte det igen og igen. Båndet stoppede lige efter indianerkvinden udåndende med den hvide mands navn på læberne... "Winnetou... åh...Winnetou."
Jeg har flere gange tænkt på historien, som jeg aldrig fik hørt til ende, fordi jeg kun havde det ene bånd. Og med en 10-årigs udtale vidste jeg ikke hvordan navnet skulle staves. Kassettebåndene er forlængst udskiftet med mp3-filer, men jeg lytter stadig gladeligt til lydbøger. Og forleden sad jeg fordybet i Jan Guillou's fortælling "Brobyggerne", da jeg pludselig genkendte navnene Winnetou og Old Shatterhand. Jeg sprang op af stolen og udbrød "Den kender jeg!" Og straks fandt jeg "Brobyggerne" frem fra bogreolen og fandt siden, hvor forfatteren Karl May's bøger om Winnetou og Old Shatterhand blev omtalt.
Efter lidt research på nettet fandt jeg frem til de danske udgivelser fra 1943, og jeg fandt også 8 af Karl May's bøger med blandt andet Winnetou til salg. I dag gik jeg på posthuset og bragte stolt en stor kasse med mig hjem. Bøgerne, som er slidte, gulnede og lugter lidt hengemte - præcis som gamle bøger skal være, har nu fået en plads i reolen. Jeg glæder mig til en dag - måske om mange år fra nu - at sætte mig med én af de gamle bøger og se, om jeg genfinder glæden fra, da jeg var barn og så kan det jo være, at jeg endelig får slutningen på historien.
Ka
Kommentarer