Blog
Jeg kæderyger mine bøger...
Jeg har netop været i eventyrland, jeg er blevet bortført og forført, jeg har gyst og grædt og elsket igen og igen.
Lige nu befinder jeg mig i Sverige med Sofie Sarenbrant, hvor jeg forsøger at løse gåden om Nicole's bror, som blev kidnappet fra hendes mor straks efter fødslen, samtidig har Karin Slaughter ført mig til USA, hvor jeg sammen med Will Trent sidder i en jordhule og prøver at løse mysteriet om en kvinde der er blevet tortureret på stedet, Lene Dybdahl har trukket mig hele den lange vej til det varme Spanien, hvor jeg følger tvillingernes kamp om den gyldne nøgle i selskab med en uvorden prins. Og netop fordi bøgerne er af så vidt forskellig karakter, har jeg ingen problemer med at holde dem adskilt fra hinanden.
Én ad gangen er ikke altid nok, nogle gange jeg læser både 3 og 4 på én gang. Mange gange både læser og hører jeg bøger. De fleste huslige pligter kræver ikke just den store tankeproduktion, men frarøver mig alligevel muligheden for at sætte mig ned med en bog. Så hvis jeg er alene og stryger tøj, ordner vasketøj, laver mad eller gør rent eller for den sags skyld, når jeg befinder mig på min cykel eller går tur, så er jeg aldrig helt alene. Jeg er altid akkompagneret af min kære Ipod, som jeg kan blive næsten lige så forbydet i, som i mine bøger. Det kræver dog lidt tilvænning at få historien fortalt på den måde, et par sekunders uopmærksomhed og du risikerer at misse løsningen på mordgåden :-)
Så snart jeg er færdig med én bog griber jeg den næste. Jeg sætter mig dog altid efter en endt bog og forholder mig til den. Var den god eller dårlig - og hvorfor? Hvilke følelser bragte den frem i mig? Fik den mig til at grine eller græde? Hvordan var skrivestilen og layout? Således er det lettere for mig, hvis fx bogen er en del af en serie, at læse fortsættelsen på et senere tidspunkt. Desværre skal man jo ofte trækkes igennem en umenneskelig pine for at få en fortsættelse, og forfatteren kan jo ikke forvente, at man lever i cølibat indtil næste skud på stammen produceres.
Jeg kan godt lide at sætte tingene i system, og jeg er ikke helt færdig med en bog før jeg har forholdt mig til den. Når det så er gjort, kaster jeg mig grådigt over den næste. Gang på gang kan jeg blive imponeret over en forfatters evne til at tilfangetage læseren, at de kan overføre hovedpersonens sindstilstand til læseren. Jeg har ofte levet mig så meget ind i en fortælling at jeg har følt mig glad, ked af det, deprimeret, opstemt eller bange og det er præcis de følelser, som gør at jeg kæderyger mine bøger... De giver mig abstinenser...
Jeg har netop været i eventyrland, jeg er blevet bortført og forført, jeg har gyst og grædt og elsket igen og igen.
Lige nu befinder jeg mig i Sverige med Sofie Sarenbrant, hvor jeg forsøger at løse gåden om Nicole's bror, som blev kidnappet fra hendes mor straks efter fødslen, samtidig har Karin Slaughter ført mig til USA, hvor jeg sammen med Will Trent sidder i en jordhule og prøver at løse mysteriet om en kvinde der er blevet tortureret på stedet, Lene Dybdahl har trukket mig hele den lange vej til det varme Spanien, hvor jeg følger tvillingernes kamp om den gyldne nøgle i selskab med en uvorden prins. Og netop fordi bøgerne er af så vidt forskellig karakter, har jeg ingen problemer med at holde dem adskilt fra hinanden.
Én ad gangen er ikke altid nok, nogle gange jeg læser både 3 og 4 på én gang. Mange gange både læser og hører jeg bøger. De fleste huslige pligter kræver ikke just den store tankeproduktion, men frarøver mig alligevel muligheden for at sætte mig ned med en bog. Så hvis jeg er alene og stryger tøj, ordner vasketøj, laver mad eller gør rent eller for den sags skyld, når jeg befinder mig på min cykel eller går tur, så er jeg aldrig helt alene. Jeg er altid akkompagneret af min kære Ipod, som jeg kan blive næsten lige så forbydet i, som i mine bøger. Det kræver dog lidt tilvænning at få historien fortalt på den måde, et par sekunders uopmærksomhed og du risikerer at misse løsningen på mordgåden :-)
Så snart jeg er færdig med én bog griber jeg den næste. Jeg sætter mig dog altid efter en endt bog og forholder mig til den. Var den god eller dårlig - og hvorfor? Hvilke følelser bragte den frem i mig? Fik den mig til at grine eller græde? Hvordan var skrivestilen og layout? Således er det lettere for mig, hvis fx bogen er en del af en serie, at læse fortsættelsen på et senere tidspunkt. Desværre skal man jo ofte trækkes igennem en umenneskelig pine for at få en fortsættelse, og forfatteren kan jo ikke forvente, at man lever i cølibat indtil næste skud på stammen produceres.
Jeg kan godt lide at sætte tingene i system, og jeg er ikke helt færdig med en bog før jeg har forholdt mig til den. Når det så er gjort, kaster jeg mig grådigt over den næste. Gang på gang kan jeg blive imponeret over en forfatters evne til at tilfangetage læseren, at de kan overføre hovedpersonens sindstilstand til læseren. Jeg har ofte levet mig så meget ind i en fortælling at jeg har følt mig glad, ked af det, deprimeret, opstemt eller bange og det er præcis de følelser, som gør at jeg kæderyger mine bøger... De giver mig abstinenser...
Kommentarer