Vi var altså ikke helt færdige med at snakke, Jan...
Betragteren,
spidderen,
livsnyderen og
frihedskæmperen
Jan Sonnergaard er død, kun 53 år gammel.
Sidst jeg snakkede med Jan Sonnergaard var i vores lokale forsamlingshus, hvor vi havde inviteret ham til forfatteraften. Det handlede om bogen "Otte opbyggelige fortælinger om kærlighed og mad og fremmede byer", og vi havde i den anledning lavet en temmelig grundig bouillabaisse og købt vine fra de 7 lande, hvor han havde skrevet bogen. Og nøj, hvor Jan elskede det.
Lige så rå og barsk hans skrift kunne være, lige så rund og godmodig og faktisk fuldstændig almindelig var han som menneske. Han havde bestilt plads på det sidste fly mod København kl. 21.30, men kom listende en times tid før og sprugte, om han ikke måtte blive til dagen efter. Klokken ca. 03.15 med en pind i øret begav vi os lettere svinglende mod det sommerhus han havde fået lov til at sove i. Og vi var slet, slet ikke færdige med at snakke. Jeg savner allerede den ligefremme åbenhed og ukonventionelle frihed han på alle måder i skrift og liv sprøjtede ind i vores verden.
Jeg savner manden der brød igennem med den fantastisk skarpe og ligtornstrykkende novellesamling Radiator, og som skrev sig op gennem samfundets forskellige sociale lag i sine næste bøger - og på den måde gjorde os alle sammen klogere på, hvordan mennesket og samfundet er skruet sammen, ofte mest på ondt. Hans sociale indignation var tydelig og drivkraften i meget af hans skrift.
Jeg tror vi næsten alle sammen har vores Sonnergaard-moments; Hvem husker ikke novellen Polterabend fra Radiator, om Simon der, klædt ud som lyserød baby, bliver skudt på Strøget; hvem sad ikke og smilede for sig selv, når Sonnergaard i endog meget farverige vendinger lagde sig ud med litteraturparnasset på Facebook og hvem kan ikke trøste sig med at vi heldigvis stadigvæk har alle hans fantastiske bøger hos os?
Og uanset hvor du er Jan, så drik en skål for det hele!
Æret være Jan Sonnergaards minde.
Dyk ned i Sonnergaards univers her på Litteratursiden med:
"Vi æder ikke mere lort" - Analyse af Radiator.
Noget der ligner Jan sonnergaard.
Jan Sonnergaard anbefaler bøger han har læst melem 2000 og 2009.
"Mestrene skal være forbilleder" - Interview med Jan Sonnergaard.
"Bomben fra nordvest" - artikel om Jan Sonnergaard.
Anmeldelse af Radiator.
Anmeldelse af Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen.
Anmeldelse af Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks Ungdom.
Anmeldelse af Gamle historier: 1990-2008.
Anmeldelse af Otte opbyggelige fortælinger om kærlighed og mad og fremmede byer.
Anmeldelse af Frysende våde vejbaner.
Kommentarer