Fantasygenren fortsætter sin sejrsgang med succesfulde forfattere og stort anlagte filmatiseringer. Men hvad er det genren kan udover at underholde med de gode fortællinger om magi, opfindsomhed og blodige slag?
Af Jannie Tolstrup, Udviklingskoordinator Esbjerg Kommunes biblioteker
Fantasy ses til tider som den lidt mærkelige genre, der på en nem måde får sig sneget udenom virkeligheden. I stedet nyder genren den luksus kun at skulle underholde sine læsere og skal dermed ikke tage stilling til realiteterne. Læsere af fantasy ved, at det ikke altid hænger sådan sammen. En god fantasyforfatter kan igennem skabelsen af alternative verdener behandle en række universale problematikker uden at de mudres ind i den mondæne hverdag. Genren kan udfordre vores indgroede vinkler på alt fra ligestilling til klasseskel. Problematikkerne og temaerne udstilles i et klarere lys, der kan fremhæve ting vi ikke normalt bemærker. Vi har en blindhed overfor det, der opleves som dagliglivets vilkår. De strukturer, som styrer så meget af vores verden. I fantasyens verden er alting muligt og alting kan være offer for dekonstruktion og diskussion, når fysikkens love ophæves.
Trudi Canavan
I den populære australske fantasyforfatter Trudi Canavan har vi en af de driftsikre fantasyforfattere, som ikke bare udgiver regelmæssigt, skriver godt og underholdende, men som har noget på hjerte. Hendes værker er bærere af den gode fortælling, og hun skriver i et let og underholdende sprog. Men hendes bøger er også tankevækkende og udviklende for læseren, der ser sig selv vende tilbage til fortællingernes temaer for at uddrage meningen fra dem.
Canavan skriver lige nu på trilogien Millenium’s Rule, hvor de to første bind er udkommet. Hun er udgivet siden 2001, hvor første bind af hendes trilogi De sorte troldmænd blev udgivet. Siden da har hun udgivet to færdige trilogier og en enkeltstående bog, der alle er oversat. Millennium’s Rule er hendes fjerde trilogi.
Selvom hun skriver sine bøger til større børn og unge, læses hun af mange voksne. Måske fordi hun skaber nye verdener for læseren med så stor naturlighed, at de virker håndgribelige og autentiske. Hendes karakterer indeholder alle en plausibel kompleksitet og psykologisk realisme, der tiltaler alle litteraturelskere uanset alder.
Canavans verdener
Canavans verdener indeholder altid et element af magi, men udover det er de forskelligartede og nuancerede. Det er tydeligt at en stor del af hendes forfatterskab er hendes glæde ved leg med verdener. Hun beskriver dem ikke til mindste detalje i lange floromvundne passager. Hun går anderledes pragmatisk til værks. Beskrivelserne følger fortællingens udvikling og viden fremkommer, når man har brug for det. Canavans verdensopbygning eksisterer i synergi med fortællingen. I trilogien De sorte troldmænd kastes vi ind i et univers, hvor fortællingen placeres i et historisk forløb. Landene har en fortid , som betyder alt for hvorfor samfundet er som det er på det tidspunkt, hvor handlingen finder sted. På den måde bliver de meget virkelighedsnære for læseren. Læseren vil acceptere præmissen og undervejs forsøge at stykke fortiden sammen for bedre at forstå den tid, fortællingen finder sted i. Præcis som vi er bevidste om, at historien har været skaber af det Danmark, vi ser i dag. Der skabes på den måde en sideløbende historie, der på mange måder er et mysterium, som udforskes og forløses i de andre bøger hun har skrevet i samme univers.
Som baggrund for sine verdener tager Canavan udgangspunkt i kultur og historie, vi kender fra ”den virkelige verden”. I en AMA på Reddit (Ask Me Anything) har hun selv beskrevet forarbejdet for de verdener, hun skaber:
“I am constantly in research mode. I am always soaking up facts. Funny thing is, I hated history as a subject at school, but now I love it. I'm always reading a non-fiction book alongside a fiction one. I love documentaries because they give you a visual feel for an era (even if sometimes they're a bit sensationalist or inaccurate).
And I'd say the mediaeval era is one of my least favourite! I'm more interested in earlier times - or non-european history. Investigating non-european history has a two-fold benefit: it shows me what is common across cultures - the basic aspects of human civilisation that you ought to get right in worldbuilding as opposed to the variations - and stops me from making the worlds I create too familiar.”[1]
Temaerne udspilles på scenen
Canavan bruger sin verdensopbygning som spændende scener for sine fortællinger, men også som et dygtigt vævet bagtæppe for at behandle en række centrale temaer. Temaerne er mindst lige så relevante for den ”virkelige” verden, som de er relevante i fortællingernes. Blandt andet opleves hendes værker som værende feministisk bevidste, når hun udforsker samfund, der er patriarkalske eller matriarkalske. Ingen er et utopisk samfund, hver udøver social kontrol med henholdsvis kvinder og mænd i varierende grad. Her er Canavans pointe selvfølgelig, at ingen af samfundene er velfungerende, når de undertrykker enten det ene eller andet køn.
Canavan holder sig heller ikke tilbage for at udforske homoseksuelle forhold i sine bøger, og hvordan disse tager sig ud i forskellige samfund med varierende love og kulturelle normer. Hun gør det gerne i en og samme bog eller trilogi. De fiktive karakterers problemer, de forhindringer de møder og skal overvinde, er reelle. Det er virkelige problemer, som kan være lige så universelle i den virkelige verden som i den fiktive og fantastiske verden. De gøres måske blot mere interessante på den scene Canavan sætter. Men fantasy kan mere end det. Når Canavan behandler problematikkerne ved for eksempel homoseksuelle forhold, gør det som nævnt noget helt særligt ved dem, at de er sat i en opfundet verden. Selve det at tage problematikkerne ud af vores normalitet og strukturer kan være med til at forandre den måde, det homoseksuelle forhold opfattes på. Et samfund, hvor homoseksuelle forhold er lige så normale som det heteroseksuelle eller et samfund, hvor det straffes med døden (desværre ikke uset i virkeligheden). Hvad har det af betydning for samfundet? Hvad er det for et samfund? Er det i moralsk forfald, fordi homoseksualitet er accepteret?
Det klassedelte samfund er også et af de temaer Canavan tager under kærlig behandling. I en af de allerførste scener i Troldmandslavet oplever man således hvordan troldmændene samles for den årlige begivenhed at drive slumbeboerne ud af byen. Magi tilhører overklassen, men da en slumtøs bryder magikernes skjold med en sten, sætter det gang i en hel lavine af begivenheder. Begivenheder, der skal vise sig at ændre ikke bare hendes livsbane, men også mange af de fordomme, andre har overfor hende og hun overfor dem. Således bliver hun, en forældreløs pige fra slummen, kastet brutalt ind i overklassens verden, da det viser sig hun besidder magiske evner. Hun er derefter fanget i et limbo mellem sin fortid i slummen, sin familie og en ven, som er tyv, og overklassen. Her går Canavan på befriende vis udenom den benovelse over springet til samfundets øvre lag og udlevelsen af den prinsessedrøm, så mange fantasybøger i dag er forfaldne til. I stedet sættes alles forudfattede meninger om hinandens sociale position i spil.
Ingen drager i sigte
Canavans forfatterskab viser os, at fantasy ikke kun er forbeholdt den evige kamp mellem det gode onde, for i hendes verden er der ingen, som kun er gode eller onde. Der er ingen, som er skæbnebestemt til at redde verden ved indførelsen af en ny og ubesmittet orden, efter de har gået så utroligt meget, igennem og til sidst har slået dragen ihjel. Ved betænksom anvendelse af facetter i hendes verdener og karakterer, arbejder hun behændigt udenom at blive forudsigelig og moralsk belærende for læseren. Læseren ser sig i sidste ende knyttet til flere af bogens personer – selv de knapt så gode. Halvvejs igennem hendes nyeste udgivelse har jeg som læser ikke været i stand til at identificere nogen sikker ondskab eller fjende. Canavan viser, at om noget er ondt eller godt har bund i komplekse strukturer, og at det ofte kommer til at handle om perspektivet.
Kommentarer