Af stud. mag. i litteraturvidenskab Birgitte Beck Pristed
Sankt Petersborg er fødeby for hele den moderne russiske litteratur. Pusjkins, Gogols, Dostojevskijs og Belyjs navne er uløseligt knyttet til de snorlige, strålende prospekter, de tågede kanaler og skumle baggyder. Deres fortællinger løber gennem byen og omformer den til et myte- og fantasiland. Brug Sankt Petersborgs 300 års jubilæum til at stifte bekendtskab med den storslåede, russiske litteratur.
Sankt Petersborg opstod som Peter den Stores fikse ide for 300 år siden. I 1703 tvang zaren 40.000 bønder og svenske krigsfanger ud i et sumpet, myggeplaget hjørne af hans mægtige imperium. Her ved Østersøens begyndelse skulle de bygge en moderne, tegnebrætstegnet by, et vindue til Vesten. Adelen fik besked på at klippe skægget af, forlade Moskva og anlægge marmorpalæer i den ny by. Nu skulle de europæiske oplysningsidealer pinedød bringes til Rusland, men det skete med tatariske metoder, magt og undertrykkelse.
Forfatterne i Peter den Stores moderne eksperimentarium lader hele tiden til at være i tvivl om byen virkelig eksisterer, eller om den bare er et hallucinatorisk tankespind. Og ud af dette sumpede ingenmandsland mellem øst og vest, mellem virkelighed og fantasi, mellem kultur og barbari er der kommet ret mange gode bøger…
Pusjkin: Bronzerytteren
I fortællingen Bronzerytteren (1833) spinder den russiske nationalforfatter Aleksandr Pusjkin videre på myten om Petersborgs dæmoniske grundlægger, der ville betvinge naturen, uanset antallet af menneskelige ofre. Den lille embedsmand Jevgenij mister under en voldsom oversvømmelse i byen sin kæreste og går fra forstanden. Mens stormen raser, får han øje på den gigantiske skulptur af Peter den Store, hvor imperatoren sidder roligt bydende på sin stejlende hest, mens vandmasserne slår op om klippesoklen. Da Jevgenij senere vender tilbage, forbander han i sit vanvid statuen, men bronzerytteren river sig løs fra klippeblokken og forfølger på dundrende hove Jevgenij gennem byens gader og ind i døden.
Gogol: St. Petersborg Noveller
Jevgenij bliver stamfader til en hel række af forkuede små embedsmænd, der gør oprør mod overmagten. I Gogols St. Petersborg Noveller (1835) vrimler de anonymiserede kopister frem på Nevskij Prospekt, byens livlige hovedgade, der næsten bliver fortællingernes egentlige hovedperson. Med sin mystiske fortællerstil og sans for det groteske foregriber Gogol det 20. århundrede og minder om Kafka. Hvad skal man for eksempel mene om historien Næsen, hvor en kollegieassessor vågner op en dag uden sin næse, som er trukket i embedsuniform og stukket af, så den stakkels mand må jagte rundt i Petersborg hele dagen for at finde den afhoppede næse igen?
Dostojevskij: Forbrydelse og Straf
Er man til glitrende sne og strålende baller, skal man holde sig til Pusjkin, for med Dostojevskij bevæger vi os bag om facaderne og ind i Sankt Petersborgs lumre, stinkende gyder. Dostojevskij nåede på sin evige flugt fra kreditorerne selv at bo 20 forskellige steder i løbet af de 28 år, han boede i Sankt Petersborg. Der har ikke manglet stof til beskrivelsen af den sultne, gældsplagede student Raskolnikov og hans gustengule kvistkammer i Forbrydelse og Straf (1866). Raskolnikov er besat af at bevise, at han er en ”ualmindelig” mand à la Napoleon, som er hævet over loven.
Han myrder koldblodigt en led, gammel pantelånerske, men bagefter rammes han alligevel af moralske skrupler og bringes gennem et raffineret psykologisk spil til en tilståelse. Raskol betyder ”spaltning” på russisk. Raskolnikovs indre splittelse mellem en ekstrem, vestlig individualisme og en spontan, naturlig næstekærlighed afspejler den ydre splittelse mellem hovmodets by, Sankt Petersborg, og det oprindelige Rusland.
Belyj: Petersborg
Andrej Belyjs rablende og sære roman Petersborg (1913) er en slags russisk Ulysses – men det skal ikke afholde nogen fra at kaste sig ud i den. Handlingen udspiller sig over nogle få dage under den russisk-japanske krig og generalstrejken i 1905, hvor zarens folk mejer ubevæbnede demonstranter ned.
Den klodsede student Nikolaj er kommet til at love en gruppe socialrevolutionære at udføre et attentat mod sin egen far, Apollon Apollonovitj, der er en stokkonservativ senator med flyveører. Til formålet modtager han en bombe af sin revolutionære ven, Dudkin. Mens bomben tikker i huset, går alle ud af deres gode skind, Petersborg går mere og mere i opløsning, og ude fra øerne nærmer revolutionens fjerne tuden sig….
Lån Aleksandr Pusjkins bøger på www.bibliotek.dk
Lån N. V. Gogols bøger på www.bibliotek.dk
Lån F. M. Dostojevskijs bøger på www.bibliotek.dk
Læs artikel om Dostojevskijs Onde ånder og anbefalingen af Spilleren.
Lån Andrej Belyjs bøger på www.bibliotek.dk
Kommentarer