Der er én ting, vi i dagens Danmark alle er slående enige om: Demokrati og frihed står med positivt fortegn. I denne måned diskuterer vi i Fagbogklubben, hvorfor det er sådan.
Af Anne Terp
Der er ikke ret meget, vi i dagens Danmark kan være enige om. Men at demokrati og frihed er et ubetinget gode, synes at være et mantra, alle bakker op om. Betyder det så, at vi alle sammen går rundt med vores egen lille personlige frihed, mens vi i fællesskab bestemmer, hvor vores samfund bevæger os hen? Rune Lykkeberg søger i bogen, ’Alle har ret – demokrati som princip og problem’ at nå til bunds i, hvad det er for nogle størrelser, vi alle går rundt og værdsætter. Således kan man her lære alt det om demokratiet, man ikke vidste, man havde lyst til at vide.
For eksempel kan man lære, at belæste og højtflyvende mennesker såsom Søren Kierkegaard, Karen Blixen og Georg Brandes i virkeligheden var sitrende antidemokrater, der mente, demokratiet var en forfladigelse af æstetikken, og at demokrater hverken er i stand til at se skønheden i verden eller vildskaben i naturen; at demokrati også kan føre til middelmåde og slabberas. Lidt ligesom Platon formulerede det, dengang han stod i Athen og kiggede på demokratiet udlevet i sin mest direkte form.
Rune Lykkeberg viser i bogen, hvad vi griner af, når vi griner af Frank Hvam i ’Klovn’ eller af Alfons Åberg i børnebøgerne: Vi griner, fordi de tager demokratiet så bogstaveligt, at de udelukkende ser verden som regler mellem mennesker. De glemmer at forholde sig til den verden, der rent faktisk står imellem menneskene. Man lærer dermed om en masse mennesker, der af demokratiet på den ene eller anden måde er blevet ført i vildrede eller konflikt.
En grundlæggende konflikt er ifølge Lykkeberg den mellem folkets helt og nødvendighedens ridder. Det er menigmands holdninger, mod den der på vegne af hele samfundet påstår at have regnet løsningen ud. Det er en konflikt, der opstår, fordi vi lever i et samfund, hvor alle skal være med til at bestemme, hvad der er det bedste, men som samtidig er så kompliceret, at hvad der er det bedste, ikke er så ligetil at regne ud – eller blive enige om.
Centralt for Lykkeberg står, at ordet demokrati risikerer at blive tømt for betydning, hvis det hyldes i en sådan grad, at man glemmer at tænke over, hvad det er. Efter læsning af bogen kan man så sætte sig ned og tænke over, om der er en grænse for demokratiet og for friheden. Om man fx kan være demokrat i menneskenes verden og aristokrat i tingenes og bøgernes og kunstens?
Man kan spørge om den demokratiske frigørelse blot er en illusion om en personlig frihed, mennesket alligevel aldrig kan nå. Læs bogen for at blive afklaret, oplyst og forvirret over vort demokratiske og frie samfund på én og samme tid.
’Alle har ret – demokrati som princip og problem’ er månedens bog i Fagbogklubben i marts. Du kan derfor diskutere demokrati, frihed, Klovn og Alfons Åberg – eller hvad du synes er mest relevant – i vores læseklub. Du kan også møde Rune Lykkeberg i landets biblioteker.
Kommentarer