Gymnasierne er storforbrugere af Litteratursidens analyser. Men gymnasieeleverne kan også selv skrive analyser, hvilket denne analyse er et glimrende eksempel på.
Skrevet af Kirsten Kathrine Harlis Thorgård, Sarah Talbi Msahli og Sigurd Mazanti Nejrup, 2c, Risskov Gymnasium.
Romanen Populærmusik fra Vittula er skrevet af den svenske forfatter Mikael Niemi og er udgivet i år 2000. Populærmusik fra Vittula er en tragikomisk skildring af et ungdomsliv i en kold, benhård og nordsvensk hverdag fyldt med gamle finske traditioner og skovhuggere med alkoholiske tendenser. Bogen er opdelt i 20 kapitler, som i sig selv er små fortællinger fra hovedpersonen Mattis hverdag. De portrætterer på morsom vis værdier og normer i Mattis hjem i Tornedal vha. konkurrencer i blandt andet druk, armlægning, ædeorgier og udholdenhed i badstuen.
Fortælleren Matti uddyber for læseren sin barske, men komiske overgang fra barn til voksen. Han er opvokset i en familie hvor muskelmasse, maskulinitet og alt der ikke er knappsu – kvindagtigt - er prioriteret over intelligens og kreativitet. Da Matti blot er en dreng med drømme om at blive rockstjerne med sit band, bestående af sine bedste venner Erkki, Holgeri og Niila, stemples han som en tøsedreng af både familie og skolekammerater. Handlingstråden i bogen følger målet om at blive rockstjerne, og derudover lægger forfatteren Mikael Niemi vægt på de mange oplevelser og iagttagelser drengene gør sig i løbet af deres pre-pubertære barndom. Disse oplevelser ligger i en liga helt for sig selv, for en ægte tornedaler laver ikke lektier og spiller ludo, men holder i stedet konkurrencer i druk, tager snus, slås og skyder hinanden med haglgeværer allerede i 7. klasse. Unge mennesker findes der nok af, for Mattis hjemstavn, Vittulajänkkä, har fået sit navn, der direkte oversat betyder Kussemosen, som en hyldest til kvindernes frugtbarhed, da der blev født ualmindeligt mange børn i området.
De tornedalske mænds rædsel for at blive anset som svag og knappsu skinner igennem ved et utal af lejligheder. Især er det tydeligt ved æde- og druk- bryllupsgildet, der bliver beskrevet i kapitel 11. Her fylder festens kogekoner konstant mere føde på bordene og får afsat det hele ved at kalde mændene svage, når de ikke kan få mere ned. For eksempel påstår brudens mor efter forretten at ”hun aldrig havde set en flok arbejdsmænd med en så ynkelig appetit, og så tog alle en portion til.”
Kampen for at fremstå så maskulin som muligt tydeliggøres også i en anden situation ved brylluppet. Efter maden bestemmer mændene sig for at de vil i sauna, hvor de bliver siddende til flere er besvimet, og de har brandvabler over hele kroppen.
Man fornemmer her tydeligt den humor, der løber igennem bogen. Sproget indeholder desuden en del slang, hvilket gør historien autentisk i forhold til at fortælleren er en ung dreng. Niemi benytter korte, enkle sætninger til at beskrive handlingsforløbet, mens han anvender længere, mere uddybende og detaljerige sætninger til at beskrive personer og miljø. Dette ses blandt andet i hans beskrivelse af Heinz, tilflytteren der bliver Mattis arbejdsgiver i en kort periode over sommeren: “Han gik med en gammeldags soldaterrygsæk, hans ansigt var vejrbidt og rynket som en runesten, og han havde karseklippet, sølvgråt hår.” Denne brug af henholdsvis korte og lange sætninger medvirker til at man som læser opnår en stor forståelse for karakterer, stemninger og områder i løbet af bogen, mens handlingsforløbet bliver tilsidesat en smule, og egentlig bare lægger rammen for de dybdegående beskrivelser af personer og steder i Mattis opvækst.
Romanen har et dobbelt fokus på dels udviklingen fra barn til voksen og dels den udvikling, der skete gennem tresserne og op igennem halvfjerdserne. Matti og Niila vokser op i en periode, som er præget af en voksende udvikling inden for teknologi, økonomi og popkultur. Dette skaber en form for generationskløft mellem drengene og deres forældres generation, og hvor den ældre generation er fokuseret på at bibeholde de gamle tornedalske traditioner, kommer drengene i klemme i dem og går rundt med drømme om et rockstjerneliv langt væk fra kulden og badstuerne. Mattis udvikling bliver billedliggjort i en scene, hvor han bliver låst inde i en varmekedel, der er beskrevet som en livmoder, og han taler om kedlen som en ”hun”. Blandt andet benytter han ord som ”beskyttede”, ”gravid kvinde”, ”tryg”, ”blid”, ”trøstende” og ”kærlig” om kedlen. Matti ender med at bruge lang tid inde i kedlen, og da han til sidst træder ud af den fortæller han: ”Jeg lagde forbavset mærke til at verden var krøbet. Nej, det var mig, der var blevet dobbelt så høj. Der voksede hår omkring mit lem. Jeg var blevet voksen.” Tiden i kedlen tjener med andre ord som en metafor for Mattis overgang fra barndom til pubertet.
Populærmusik fra Vittula er en roman der er fyldt med humoristiske og på en gang ”langt ude”- og jordnære beskrivelser af Mattis opvækst i det nordlige Sverige. Den formår at beskrive den periode i ens liv, hvor drømmene virker mest mulige og verden størst. Et vellykket portræt af både ungdomslivet og frigørelsens årtier, 60’erne og 70’erne.
Kommentarer