Jeg sidder og læser om retssagen mod Yahya Hassan og håber inderligt at han snart igen kommer i en situation, hvor han kan skrive - uanset hvad der end sker i retslokalet. For han er en af de allervigtigste stemmer i den litterære offentlighed i dag; for han har et mod, der er fremmed for mange af os etniske blege danskere.
I dag er anden dagen af retsagen, hvor han er anklaget for 35 sagsforhold, med sag 32 og 33 som de alvorligste. De omhandler den aften i marts 2016, hvor Yahya Hassan skød en 17-årig i låret og foden udenfor et pizzaria i Århus. Men kendes han skyldig?
Det ved vi jo af gode grunde ikke endnu, da der stadigvæk resterer to dage af forhøringerne. Kan man presses så voldsomt at man falder udenfor de love og regler der normalt findes i vores samfund? Jeg er usikker på det. Kan man mon det?
Og jeg vælger ikke at forsøge at svare, fordi jeg er inhabil - thi jeg elsker den måde Yahya Hassan spidder danskernes pæne overflade på og hvordan han er i stand tll at ryste den danske selvforståelse - "pas I bare jeres laksko", som han har sagt i et kendt interview med Henning Silberbrandt. Og så elsker jeg simpelthen hans diktion.
Jeg mener vi som land i den grad har brug for en stemme som Yahya Hassans, både den samfundskritiske og den litterære stemme, og jeg glæder mig til at han igen udommer med en bog - om den så er skrevet bag tremmer, på en vild knaldrød Bugatti eller i et PET-sikret værelse et ukendt sted i byen.
Vi har brug for Yahya, jeg har brug for Yahya. Hvad mener du?
Kommentarer