Af bibliotekar og litteraturstuderende Helle Laursen
Om Flemming Jensen: De dansk-vestindiske nisser – en julefortælling for voksne.
Nisser på Vest-indien?
Selvfølgelig er der da det, ifølge Flemming Jensen. Vestindien har jo været en dansk koloni frem til 1917, så der har naturligvis også været vaskeægte danske nisser på øerne, mens der var dansk styre. Da Danmark solgte øerne til den Amerikanske stat i 1917 kom nisserne ikke med retur og har nu levet i hele 80 år i Caribien uden rigtig jul og slet ingen risengrød.
Dette er afsættet for Jensens julehistorie. De tre vestindiske nisser, den lille familie Krøjs, sætter kursen mod Danmark for at smage risengrød som kun julenisser spiser den, med sukker, god kanel og en rigtig stor smørklat smør.
24
Det er en rigtig julekalender-historie, bygget op med 24 små kapitler, et til hver decemberdag. Vi følger nissefamilien Krøjs fra Vestindien på rejsen fra Caribien til de lander i Københavns lufthavn og ud i hovedstadens julemylder, hvor folk har travlt.
Ganske som det bør være i en julekalender, forsøger familien Krøjs i hvert december-afsnit at komme tættere på, hvor man finder risengrøden og helt som traditionen byder, er det først i afsnit 24, kan jeg vist godt afsløre, at det lykkes at få den helt rigtige risengrød i maven. Hvert afsnit er illustreret med en lille vignet og afsnittene starter og slutter med et lille vers.
Jul, julenissen og den hellige risengrød
Familien Krøjs’ ”mission risengrød” er også Flemming Jensens kærlige, men satiriske blik på Danmark anno 1997. I de 24 kalender-afsnit får demokrati, folkestyre, politikere og ministre lige et par ord med på vejen. Et af de små vers lyder f.eks. ”Det er blevet sværere at være politiker. I gamle dage kunne man gi’ kommunisterne skylden – nu må man selv påtage sig den”.
Han kommenterer på medievirkeligheden, om at det er vigtigere at blive set og være på, end at levere et reelt indhold, om man så er kok eller politiker. Integrationen, den danske folkesjæl og stereotyperne i det danske samfund bliver spiddet kærligt og med humor af Flemming Jensens, spidse pen.
Utoq
Når det er Flemming Jensen, der skriver, kommer man ikke uden om Grønland. Han har boet og arbejdet på Grønland, og det var her han fik inspirationen til hans første bog, Vejledning i sælfangst. Så den 13. december får vi og de vestindiske nisser lige et hurtigt kursus i det grønlandske sprog. For nisser må jo kunne tale bare lidt grønlandsk, og til trods for at julemanden bor på Grønland kender grønlænderne kun til grødis – men ikke grødris.
Hvor er grøden?
Hvis det skal blive rigtig jul, skal vi have hjertet med, julen er jo hjerternes fest. Sådan er det også i denne julehistorie. Alt ender godt, traditionelt og noget idylliseret. Det gode liv finder vi på landet, langt væk fra storbyens stress og jag. Her er alle glade og parate til at fejre højtiden med manér, og risengrøden med økologisk smør finder man selvfølgelig på bondegårdens høloft.
Julekalender for voksne
Historien om de vest-indiske nisser kom også til at danne grundlag for den Julekalender for voksne, DR1 udsendte i 2003. Her har Flemming Jensen digtet videre over temaet om jul og Vestindien.
Nu er det ikke længere familien Krøjs, der kaster sig ud i juleeventyret for at få risengrød, men Jensens berømte nissefigur Lunte fra Nissebanden, der må en tur til Vestindien for at redde JULEN. Her får han sig nogle nye bandemedlemmer, blandt andet calypsonissen og fit-nissen. TV kalenderen er også fortalt med Flemming Jensens humor og blik på Danmark i dag.
Forfatterinformation:
Flemming Jensen er født 1948, uddannet lærer, men har arbejdet som skuespiller siden 1979. Han har desuden oversat teaterstykker, skrevet til revyer, musicals og tv. Flemming Jensen debuterede som forfatter i 1975 med Vejledning i sælfangst og i 1989 udkom Jensen – Tonajt, Breve til Mogens i 1997 ligesom julehistorien om De dansk-vestindiske nisser. Historien om de dansk-vestindiske nisser er dog blevet bragt i en delvis anden version under titlen Når grøden er nær som føljeton i BT fra 1. til 24. december 1996.
Kommentarer