Af litteraturstuderende Helle Laursen
Om den klassiske amerikanske detektiv, hårdkogt og falleret, ansat ved Det Jiddische Politiforbund i den imaginære jødiske stat, Sitka. Den er af Chabon og geografisk blevet placeret i det kolde, mørke og fugtige Alaska.
Meyer Landsman er den klassiske amerikanske detektiv, hårdkogt og falleret. Han er ansat ved Det Jiddische Politiforbund i den imaginære jødiske stat, Sitka. Den er af Chabon, geografisk blevet placeret i det kolde, mørke og fugtige Alaska. Landsman overlever på en diæt af alkohol og cigaretter. Han har et problematisk forhold til sin afdøde far, et anstrengt forhold til skak, til sin ekskone og han har det selvfølgelig svært med autoriteter. Her i dobbelt forstand, da det er hans ekskone, der bliver hans nye Chef.
Lansman bor på det lurvede Hotel Zamenhof og det er her, med mordet i rum 208, at romanen skydes i gang. Umiddelbart et banalt mord på en narkoman der har indskrevet sig under det falske navn Emanuel Lasker, men Lansman og hans faste makker Berko opdager hurtigt, at det ikke bare er den myrdedes identitet, der er falsk, men at ingenting i sagen om mordet i rum 208 er som det ser ud til.
Klassisk Chandler
Chabon har skrevet en klassisk amerikansk krimi, stærkt inspireret af Raymond Chandler som også er en af hans top ti forfattere inden for krimigenren. Denne helt specielle krimigenre har Chabon krydret godt med jiddisch slang og dertil tilsat endnu en klassisk ingrediens fra den amerikanske krimilitteratur, nemlig mafialignede gangsterbander. Her kendetegnet ved mænd med store sorte hatte. Denne blanding har fået flere anmeldere til at betegne romanen som jiddisch krimi-noir.
Sitka
Sitka er Chabon’s opfindelse. Et optisk bedrag, et hvad nu hvis Israel ikke var blevet oprettet efter afslutningen af anden verdenskrig. Kunne man forestille sig, at USA så havde stillet et område til rådighed for de mange jødiske flygtninge og holocaustofre fra Europa? Chabon kan. Han ”opretter” Sitka.
En tidsbegrænset og selvstyrende flygtningelejr, beliggende i Alaska omgivet af skov, ”the frozen chosen” som er betegnelsen for de amerikanere der kommer op for at arbejde og endelig er der tlingit-indianere. Selv jidder er ikke en ensartet gruppe. De har meget forskellig baggrund med rødder fra hele det gamle Europa og det religiøse spekter. Her finder vi både de sekulære jidder og de ortodokse jidder med slangekrøller ved ørerne. Et multikulturelt miks i højeste potens, hvilket jo er et fint billede på Amerika i dag.
Plottet
I romanen står Sitka, for efter nu 60 år at skulle afvikles, hvilket også er væsentligt brændstof til plottet i romanen. For gennem opklaringen af mordet på Emmanuel Lasker, bliver det også til historien om hvor langt man vil gå for drømmen om frelsen og for at nå det forjættede land. Plottet er på en gang mere udspekuleret og kontroversielt end først antaget. Chabon bruger dog ikke de mange lag i fortællingen til at diskutere storpolitik eller som metaforer for den aktuelle situation i Mellemøsten. Han holder sig inden for rammen af den klassiske amerikanske noir-krimi.
Det fædrene ophav
Selvom romanen er skrevet med masser af sort humor og sine steder med kærlig ironisk distance til genren, kommer vi som læsere helt tæt på Lansman og hans makker Berko og får et nuanceret billede af dem som mennesker. Opklaringen af mordet i rum 208 bliver for Lansman også en refleksion over hans vanskelige forhold til sin fa
r, til sit nu opløste ægteskab og det barn som døde. Lansman er ikke den eneste, der har et svært forhold til sit fædrene ophav.
Det samme har hans makker. Berko er Lansmans fætter, og han er også halvt jid og halvt indianer. Deres venskab går helt tilbage til barndommen og gennem romanen kommer vi helt tæt på deres venskab. På hvad det betyder at kende et andet menneske til bunds, holde af det på trods af alt. Vide nøjagtigt hvor den anden er også mentalt. At fuldstændigt kunne stole på hinanden og være der for hinanden, som Berko er det for Lansman, efter han er blevet såret i et skudopgør. Berko tager ham hjem til familiens lille lejlighed, der allerede er fyldt til bristepunktet med Berko’s gravide kone og to børn.
Skak
Skak er ikke til at komme uden om, da spillet er det gennemgående tema, der binder romanen sammen. Det er flettet ind i historien på flere måder. Første skakspor er, at den myrdede har taget sit navn efter den berømt skakspiller, Emanuel Lasker. Dernæst føre skaksporet os og Lansman til skakklubben Einstein, i hvis persongalleri vi får endnu en vigtig brik i opklaringen. Vi konfronteres også med Lansmans anstrengte for
hold til skak udløst af hans svære forhold til sin far. Hele plottet er faktisk udtænkt som en fantastisk skakmanøvre fra Chabon’s side.
Forfatter information:
Michael Chabon er født 1963. Han bor i Berkeley, Californien og er gift med forfatterinden Ayelet Waldman. Sammen har de fire børn. Chabon var 24 da han skrev sin første roman Pittsburg mysterierne, og har siden skrevet en række romaner. Blandt andet Wonder Boys, 1995, som er blevet filmatiseret med Michael Douglas og Tobey Maguire.
Han fik Publitzer Prisen for sin roman Den utrolige historie om Kavalier & Clay, der udkom på dansk i 2006.
Kommentarer