En roman til den historisk interesserede læser, der sætter pris på fordybelse og eftertanke, om emner såsom kald og afkald, tro og tvivl. Af Astrid Rode, cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformiling
Medrivende roman om en enestående benediktinernonne, der virkede som både forfatter, visionær, lægekyndig og komponist i den mandsdominerede middelalder.
Forfatteren Anne Lise Marstrand Jørgensen (1971) har med romanerne Hildegard og Hildegard II skabt to fantastiske romaner om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder. Marstrand Jørgensen modtog fortjent Weekendavisens hæderspris for Hildegard i 2009.
På trods af, at de to romaner om Hildegaard handler om en historisk person og historiske begivenheder, så er der tale om en litterær fantasi, har forfatteren udtalt. Det ændrer dog ikke ved denne læsers begejstring for at læse om en viljestærk kvinde, hvis betydning rækker langt ud over hendes samtid.
I den første roman om Hildegard fulgte vi hende fra hendes fødsel og frem til hun, som kun ti-årig sluttede sig til den fromme Jutta og om pavens tilladelse til at fortælle alverden om de visioner, hun havde haft siden hun tre år gammel.
Hildegard II tager sin begyndelse i 1148, da Hildegaard sammen med sin fortrolige Volmar er i gang med at nedskrive versionen Scivias. Snart får Hildegard, som på det tidspunkt er 50 år et nyt og afgørende syn. Hun skal grundlægge et nyt kloster på et øde og fattigt sted. Til at begynde med er hun bange for, at hun ikke vil kunne magte den store opgave og flytte fra det velkendte Disibodenberg, hvor hun har tilbragt det meste af sit liv.
Stærke sproglige billeder
Marstrands sprog er utroligt billedrigt, sanseligt og poetisk. som når et regnvejr beskrives:
Væden har pisket luften tynd og skummende, blandt hundrede dufte som sneglespor på kryds og tværs. Det drypper fra træerne, grusvejen glinser, purpuraks, draphavre med opsvulmede led ryster vandet af sig.
Naturligvis er der mange bibelske og religiøse referencer, hvilket er med til at give teksten tyngde og dybde.
Den udvalgte
Hildegard er Guds udvalgteo og taler med hans stemme. Imidlertid møder hun modstand, blandt andet på grund af sit køn. Men hendes utrættelighed gør det muligt for hende at få lov til at tale i domkirker for ærkebiskopper og andre gejstlige. I talen fordømmer Hildegard de af kirkens folk, der lever i syndighed og går mere op i magt og jordbesiddelser end i at tjene Gud. Som de fleste har lært i skolen var det langt fra alle paver og biskopper, der overholdt regler om cølibat og ikke at eje jordisk gods.
Menneskelige savn
Marstrand tegner et nuanceret portræt af Hildegard af Bingen. Eksempelvis er vi ikke tvivl om, at på trods af hendes særlige evner, er hun blot et menneske med fejl og mangler som alle andre. Blandt andet sørger hun over, at måtte skilles fra sin elskede nonne Ricardis. Selv om hun ikke burde har Hildegard et særligt bånd til hende, hun betragter hende som sin datter.
Ligeledes må hun i omtrent et år undvære sin fortrolige ven munken Volmar. Han var hendes lærer, da hun som 14-årig kom til Disisbodenberg. Han oplærte hende i lægekunsten. Senere skriver de sammen en lægebog, som kommer andre klostre til nytte.
Rupertsberg blomster op
Det lykkedes Hildegard ved hjælp af sin stædighed, at omdanne det golde og trøstesløse område til et blomstrende kloster. I de første år må nonnerne bo i en træbarak, som de må tætne med komøg. Den første vinter er hård og de må undvære en præst selv i julen. Disse barske vilkår får nogle af nonnerne, der alle er adelsdøtre, til at vakle i troen.
Desuden nægter Disisbodenbergs abbed at give Hildegard den medgift, der retmæssigt tilhøre hende og hendes nonner. Det lykkedes først meget senere. Til gengæld får Hildegard gaver af rige og taknemmelige velgørere. Hildegard har fået et rygte som Rhinens sibylle hvilket gør, at mange pilgrimme søger hendes velsignelse.
Syngespillet Ordo Virtum om synder og dyder opføres for landsbyens folk med Volmar klædt ud som djævlen. Det viser, at Hildegard gerne vil dele ud af sine visioner for jævne folk.
Umiddelbart kan man stille spørgsmålstegn ved, hvad moderne sekulære mennesker kan lære af en nonne, der levede for mange hundrede år siden. Imidlertid er Hildegards eviggyldige budskab om at blive i kærligheden og være barmhjertig over for sine medmennesker. Denne læser var i hvert fald tryllebundet af fortællingen om Hildegard fra start til slut.
En roman til den historisk interesserede læser, der sætter pris på fordybelse og eftertanke om emner som kald og afkald, tro og tvivl.
Kommentarer