Der kommer fortsat præsentationer af brugerambassadørerne, så klik ind og læs deres blogindlæg om læsevaner- og interesser.
Blandt de nyudnævnte ambassadører er Connie Mikkelsen, der er en flittig debattør i de forskellige læseklubber, Anne-Mette Sohn Jensen, der lige nu læse Micahel Endes 'Den uendelige historie', Michael Krarup, en meget flittig anmelder på Litteratursiden, Britta Helbek, der både er forfatter og læser, Rikke Andrup Jensen, der altid læser og nu også tager springet og laver en blog om bøger, Martin Rytter Handberg, der hellere vil læse end se TV, Grete Jørgensen, der holder af bøger, der udfordrer, Lonni Krause, der bl.a. arbejder i en boghandel og Jacob Ulrich, der har startet en læsekreds, der arbejder sig igennem På sporet af den tabte tid (og som også har til huse her på litteratursiden – klik her).
Resten af de nyudnævnte ambassadører bliver naturligvis præsenteret efterhånden som de skriver indlæg på Litteratursiden.
Vi er rigtig glade for de mange henvendelser fra brugere, der har lyst til at fortælle om Litteratursiden i deres netværk på de sociale medier, på uddannelsen eller jobbet og i fritidsklubben, og hvor de ellers færdes.
Redaktionen byder et stort velkommen til dem alle, og glæder sig til at dele deres entusiasme og begejstring for læsning og litteratur med resten af Litteratursidens brugere.
Kommentarer