af Amanda Sandegaard - Lingvist og litterat, specialiseret i børns sprog og litteratur
Det overrasker nok de færreste, at læsning styrker børns sprog, og det overrasker måske endnu færre, at et godt sprog giver bedre skoleresultater. Alligevel er der grund til at glædes, når forskningen giver nye resultater på området. Her får du to eksempler på ny forskning, og hvad vi kan lære af den.
Læsning fremmer børns skolefærdighederSociolog Asta Breinholt har i sin ph.d. undersøgt, om lærere (bevidst eller ubevidst) giver en bedre evaluering af børns skolefærdigheder, hvis børnene deltager i forskellige kulturelle aktiviteter som f.eks. fritidslæsning. Breinholt konkluderer, at det ikke drejer sig om lærernes vurderinger. I stedet drejer det sig om, at læsning fremmer børns skolefærdigheder. Dvs. at lærere ikke opfatter elever som dygtigere fordi de læser – eleverne er bare dygtigere fordi de læser. Det kan pege på, at børn ved at læse opbygger analytiske færdigheder, kreativitet og viden og derfor reelt bliver bedre i skolen. Læsning afhjælper svage sprogkompetencer
TrygFondens Børneforskningscenter har i begyndelsen af 2019 undersøgt, hvilke skoleindsatser, der hjælper elever med svage sprogkompetencer. Via kortlægning af forskellige forsøg fandt de frem til seks indsatstyper. Herunder fælles boglæsning, som fremhæves som særligt effektfuldt. Der er f.eks. tale om dialogisk læsning eller IT-understøttet læsning, hvor computeren læser teksten op for eleven. Fælles boglæsning hjælper - ifølge resultaterne – eleverne med at udvide deres ordforråd, fordi de oplever ord, som ikke høres i dagligdags tale.
Hvad kan man bruge det til?Egentlig er beskeden enkel: Sørg for, at dit barn læser – og det er naturligvis lettere sagt end gjort. Her kan resultaterne fra sidste undersøgelse dog hjælpe. Forskningen fremhæver nemlig ikke bare læsning men fælles læsning. Med andre ord skal du læse sammen med dit barn. Gør læsningen til en hyggelig fælles aktivitet og vis, at du er engageret i læseoplevelsen ved at stille spørgsmål til dit barn undervejs: Hvad tror du, der sker nu? Hvad synes du om bogen? Læser du med større børn kan samme strategi bruges, selvom spørgsmålene vil være anderledes. Du kan f.eks. spørge ind til, hvad din teenager læser og hvad han/hun synes om det. Måske ved at sammenligne bog og filmatisering. Gør du dette, bliver læsningen en god oplevelse for både dig og dit barn, og som bonus giver det et stort sprogligt udbytte. I sidste ende støtter du altså både dit barns sprog og giver han/hun lyst til at læse mere i fremtiden. Forhåbentlig ender du med at skabe den gode cirkel, hvor barnets gode sprog giver mere lyst til at læse, som gør barnet bedre til sprog, som giver mere lyst til at læse osv. osv.
Hvis du er blevet nysgerrig, kan du læse mere her:
Asta Breinholts ph.d.-afhandling
Rapporten fra TrygFondens Børneforskningscenter
Kommentarer