Indlægget er skrevet af Pernille Skot-Hansen Hvillum
Året har 16 måneder, som Henrik Nordbrandt siger. November, november, november, november … Men der er dog en tilbagevendende begivenhed på denne tid af året, som lyser op i en ellers så leverpostejsfarvet måned.
BogForum, der trods navnet ikke længere afholdes i Forum, har haft godt af at komme ud i Bella Center, hvor der er plads, lys og luft. Hvor man tidligere kunne stå foran Forum sammen med en hob af asende og masende mennesker som til et køtilbud i Bilka, ja, så går det hele som en leg i Bella Center, da dørene åbnes til Danmarks største bogmesse. Og det er ikke, fordi der ikke er mennesker, bevares, de er der i tusindvis af alle slags og i alle aldre. Der er ligefrem busser, der læsser alle bog-entusiasterne af foran indgangen, hvor de bliver modtaget af politibetjente – iført skudsikre veste og noget, der ligner maskinpistoler!
Imponerende program
Uanset hvad man måtte mene om det, undskyld udtrykket, litterære gedemarked, som BogForum – i hvert fald på overfladen – kan tage sig ud som, kan man ikke undgå at imponeres over programmets omfang og alsidighed. Der er vitterligt noget for enhver smag. Det er helt utroligt, hvad man kan få af bogoplevelser i løbet af de tre dage, messen varer, hvis man altså har energien og tiden til det. Det har jeg ikke. Og jeg kan lige så godt sige det, som det er: Jeg når ikke en brøkdel af det, jeg havde planlagt. BogForum har ellers forsøgt at gøre det nemt, så man kan vælge ud og sammensætte sit eget program. Man kan ovenikøbet få hjælp fra app’en ”Wayfinder”.
Drengemor på bogjagt
Jeg har valgt at starte ved Børnescenen, hvor jeg hører Anders Johansen fortælle om sin roman ”Noras ark”, som er på min liste over bøger, der skal læses. Målgruppen er egentlig fra 9. klasse og opefter, fortæller Anders Johansen mig bagefter. Men han formår at fortælle om bogen, så selv meget yngre børn sidder med åben mund og lytter kocentreret. Og det gør vi voksne også.
Herefter må jeg videre – ifølge mit program – men jeg beslutter mig faktisk for at blive hængende ved Børnescenen, da Kasper Hoff træder ind på den og fortæller om tredje bind i Gamerz-serien ”Paradis 42”. Oplægget fænger en mor til to computer-spillende drenge, som egentlig altid har læst ganske meget, men som lige nu har ”den alder, hvor rigtig mange drenge holder op med at læse bøger” (som en dansklærer engang har betroet mig). Den slags udsagn bekymrer en bog-nørdet mor som mig, så lige nu sættes alle sejl ind for at fastholde læselysten gennem god drenge-litteratur. Nå, men der noget cool ved en voksen mand, der står der på scenen og spørger børnene, hvad man gør, hvis man er tvangsindlagt til en kanotur på Gudenåen med familien, når man meget hellere vil spille computer. ”Man springer ud ad vinduet”, foreslår en af drengene. ”JA!”, råber Kasper Hoff begejstret. Han kommer dog også med et mere nuanceret voksen-perspektiv på computerspil som historiefortælling (og jeg sidder og ærgrer mig over, at jeg ikke har billet til Faglig Fredag på BogForum, der netop har sådanne emner på programmet).
Erkendelse
Bare 2 timer inde i messen beslutter mig for helt at opgive det program, jeg havde lavet. Det er i en simpel erkendelse, at jeg ikke kommer til at nå at opleve både Stine Pilgaard, Louis Jensen, Sebastian Klein, Kim Fupz Aakeson, Erling Jepsen, Ida Jessen, Caspar Eric og alle de andre, der var en del af planen. Og det kommer ikke til at være fysisk muligt for mig at være ved BogCaféen, ”Under Uret” og Børnescenen på én gang. Jeg gør i stedet det, som det egentlig altid ender med, og som faktisk også er det bedste ved BogForum: At slentre rundt på må og få og standse op og lytte til det, der tilfældigt fænger.
Intermezzo
Efter et pr. timer har jeg dog fået nok. Mættet af indtryk og oplevelser sætter mig i stedet og betragter hele scenariet lidt på afstand. Betragter de 4 hvidvinsdrikkende damer, der sidder og spiser frokost ved siden af mig, mens de diskuterer, om de skal ned til Bogcafeen og høre om, hvem Jakob Ejersbo egentlig var. Eller om de skal blive klogere på David Lagercrantz Lisbeth Salander-bog ”Det der ikke slår os ihjel”. Eller om de i virkeligheden burde gå til Lene Kaaberbøls reception.
Jeg iagttager de mange skolebørn, der hujende løber rundt i flok – hele skoleklasser, der alle er iført plyssede kaninører, som led i et eller andet reklameindslag for bogen om ”Kaninen der så gerne ville sove”. Lyserøde og hvide kaninører stikker op overalt i boglandskabet. Der er larm og lys og leben. Der er babyer i seler hos trætte mødre, der bladrer i bøger, som de nok alligevel ikke får læst. Latter og applaus her og der. Der er en storsnakkende Helle Joof, der går op ad midtergangen med en fotograf halsende efter sig (og hvor er den dog forresten hyleskæg, hendes netop udkomne hyldest til Halfdan Rasmussen, ”Helles ABC – en rimbog for voksne”). Der er Jens Christian Grøndal, som jeg er ved at falde over på den røde løber, imens jeg tænker, at hvis man er intellektuel kendis-jæger, så er det her, det helt rigtige sted at være. Der er små hyggelige læsehuler med puder og bøger for børn. Der er quizzer, konkurrencer og ”2 for 20’er”. Og så er der kufferterne. Rullekufferterne. Her og der og alle vegne rulles de afsted af deres ejere, som har fyldt dem til bristepunktet med alskens messetilbud.
Exit
Det store sansebombardement af en fest lukkes og slukkes sammen med yngste sønnike. Det er søndag sidst på eftermiddagen. Vi er mødt op hos People’s Press for at opleve YouTube-stjernene Adam & Noah, som herefter signerer bogen ”Klogskab til danskerne”. Det er noget af et tilløbsstykke for især børn og unge. For at sikre os en plads i forreste række kommer vi en time, før de skal på.
Det betyder, at jeg i mellemtiden får stukket et glas bobler i hånden, fordi vi pludselig er havnet i en 10 års jubilæumsfest for Taynikma. Det betyder også, at vi i løbet af ventetiden ganske ufrivilligt bliver beriget med en utrolig interessant samtale om den klassiske musiks historie (Søren Schauser). Min 9-årige går ganske vist mest op i, at den mandlige interviewer er iført lyserøde sokker. Men det er en af den slags skønne samtaler, som jeg aldrig selv ville have opsøgt eller lagt øre til, hvis ikke jeg tilfældigvis var havnet her. Og sådan er det med BogForum.
For hvis man kan se bort fra hele det scenarie, der visse steder minder om et marokkansk gademarked. Hvis man formår at ignorere sælgere, der vil forære dig alt muligt, som ikke lige nødvendigvis har noget med bøger at gøre. Hvis man kan trække på skuldrene af det selviscenesættende cirkus, som BogForum også er. Og hvis man giver sig selv tid og lov til at strejfe omkring og dumpe ned og fordybe sig i de små åndehuller af sitrende, kloge, sjove, intense oplæg og samtaler. Ja, så kan man faktisk få sig nogle helt enestående og inspirerende oplevelser, hvor man glemmer tid og sted og november, november, november …
Indlægget er skrevet af Pernille Skot-Hansen Hvillum
Kommentarer