Af litteraturstuderende Astrid Rode
Flemming Jensen (f.1948) er især kendt som skuespiller, blandt andet i rollen som grødnissen Lunte i DRs julekalendere Nissebanden, Nissebanden i Grønland og Nissernes ø. I de senere år har Flemming Jensen ligeledes markeret sig som manuskriptforfatter til samfundskritiske teaterstykker, som f.ex. Spindoctor, der blev spillet på Nørrebros teater. Af andre teaterforestillinger kan nævnes musicalen Let's Kick Ass, Dronningen af Malmø, Knud den Kedelige på Nørrebros teater samt Spindelvæv på det Kongelige Teater.
Flemming Jensen har skrevet og instrueret Nissernes Ø fra 2003 om nisserne på de Dansk-vestindiske øer: St. Croix, St. Jan og St. Thomas. Julekalenderen handler om de nisser, som danskerne glemte, da de i 1917 solgte øerne til amerikanerne. I år genudsender DR1 Nissernes Ø.
Julefortællingen De dansk-vestindiske nisser har imidlertid ikke noget, at gøre med Nissernes ø. Her er der nemlig tale om tre dansk-vestindiske nisser, der drager den lange vej til Danmark for at smage risengrød, som de ikke har fået, siden danskerne forlod øerne for snart mange år siden.
Samfundssatire
De dansk-vestindiske nisser er en julefortælling for voksne. Det er knivskarp og morsom samfundssatire pakket ind i tilsyneladende uskyldig og tilforladelig julehygge.
Fortællingen om de tre dansk-vestindiske nisser skildrer Danmark anno 1997, men er alligevel på mange måder stadig aktuel. Blandt andet fordi, begrebet danskhed udfordres. Det er et begreb, der stadig diskuteres livligt i den offentlige debat. For hvad dækker det over? Et bud fra julefortællingen kunne være, at det inkluderer fulde roligans med klaphatte, der laver hærværk. Men vent et øjeblik - roligans skulle jo være meget fredeligere end holigans. Men ifølge denne fortælling er roligans bare ude på ballade.
I De dansk-vestindiske nisser gør Flemming Jensen grin med mange fænomener i det danske samfund, eksempelvis charterferie, vores behandling af fremmede, filosofiske tv-kokke, der ikke kan koge et æg, dårlige amerikanske action-film og voldelige computerspil og Mc-Donalds. Foruden DR, tv i det hele taget, og slankehysteriet, for ikke at nævne det evigt udskældte DSB.
Nisserne får en kølig modtagelse i det kolde nord
De tre dansk-vestindiske nisser er en lille familie, der består af nissefar hr. Krøjs, nissemor Jane og lille Thomas. Fordi de tre nisser kommer fra de Dansk-vestindiske øer, er de naturligvis brune i huden. Dette vækker straks mistanke hos politi og toldere, da nissefamilien ankommer til Kastrup Lufthavn. I lufthavnen bliver nissefamilien derfor udspurgt om, hvad deres formål med at komme til Danmark er? Skal de på ferie eller har de tænkt sig at blive og belaste det danske velværdsamfund?
Nisserne får overbevist tolderne i lufthavnen om, at de bare skal på ferie. Således begiver de tre tapre nisser sig ud i Københavns gader for at lede efter risengrøden. Den første, de møder, er en taxachauffør, der har svært ved at forstå, hvor nisserne vil hen. Han kender ikke noget til risengrød, men til gengæld har hans fætter en restaurant, hvor de kan få ris.
Senere hen møder nissemor Jane i sin jagt på grøden nogle mennesker i en kiosk. De skraber skrabelodder og spiller lotto i deres jagt på penge. Alle drømmer de om den store gevinst, som de er overbevist om vil gøre dem lykkelige. Samtidig tager Hr. Krøjs ind på Christiansborg, hvor han møder nogle populistiske politikere, der frygter Gallup undersøgelser .”Gallup er demokratiets afløser”, mener en af politikerne ligefrem. Demokratiet er med andre ord i krise.
Den arbejdsløse sætternisse
Undervejs i deres søgen efter julegrøden træffer de tre nisser tilfældigvis Sætternissen på gaden. Han er i dårligt humør, fordi han, på grund af computerens indtog er blevet overflødig, og fordi retskrivningsreglerne er blevet lavet om, så man nu skal stave et ord efter, hvordan det lyder og ikke efter, hvad det betyder. Der er kommet fokus på image frem for indhold. En tendens der stadig gør sig gældende i samfundet anno 2008.
Efterhånden som tiden skrider frem, må nisserne konstatere, at det er mere end svært at finde juleglæden i den fortravlede storby København. Til sidst opgiver de at finde julegrøden her.
Julegrøden bliver fundet til sidst
Nisserne vælger så at tage på landet for at lede efter den savnede julegrød og ikke mindst juleglæde. De finder da også en gammel hyggelig bondegård. Imidlertid er den stråtækte idyl lavet om til en fyrværkerifabrik. Men til al held kan der godt blive lavet god gammeldags risengrød på fabrikken.
Således og helt i overensstemmelse med genren ender julefortællingen om de tre dansk-vestindiske nisser med, at de får risengrød og juleglæde. Og alle de mennesker de har mødt kommer til den gamle bondegård og hygger sig med dem. Slutningen kan virke en smule påklistret og ironisk, men det ødelægger nu ikke helhedsindtrykket af en sjov og tankevækkende julefortælling for voksne.
Kommentarer