Furesø har med inspiration fra reklameverdenen lykkedes med at ændre ikke-læsernes handlings- og tankemønstre.
- fra at tænke "jeg læser egentlig ikke" til at blive lune på ord og bøger.
Af projektledere Helle Winther Olsen og Camille Blomst, Furesø Bibliotek & Borgerservice
Under den samlende overskrift “Jeg læser egentlig ikke, men..” afprøvede Furesø en vifte af formidlingsforsøg som læsekommune. Vi har arbejdet med det altafgørende MEN. Hvordan får vi ikke-læserne til at tilføje det? Hvordan får vi dem til at gøre en undtagelse, at bryde et mønster? Og læse en bog.
I reklameverdenen taler man om reklamens magt: Alle kan flyttes. Men først skal de lokkes, så skal de blive fortrolige, og til sidst så handler de. Det forløb har vi prøvet at opbygge blandt andet i samarbejde med Furesø Avis, der har bidraget ved at bringe de små og store historier, vi har skabt for at give læsning opmærksomhed.
Vi ville tro på, at Furesø skulle rammes i hjertet med hjertet. Så igennem alle delprojekterne har vi reklameret for læsning som en levende, lun livsstil og flaget med et folkeligt udtryk.
Skønlitteraturen skulle serveres på uhøjtidelige og livsstilsorienterede nemme måder. Og med et glimt i øjet.
Samtidig har vi arbejdet med en imageforvandling for at nedbryde gamle forskrækkelser og billeder af biblioteket og bogen som en indadvendt og ensom interesse.
Vi ville gerne vise, hvor sociale og levende bøger, ord og fortællinger er.
Formidling af bøger både i og uden for biblioteket
Kan borgerne ikke komme til bogen, må bogen komme til borgerne. Blandt andet opstillede vi bogreoler med et lille udvalg af skønlitteratur til alle aldre og køn i de lokale svømmehaller, som man frit kan låne af og stille tilbage, hvis man har lyst.
De lokale ejendomsmæglere
Fem ud af syv lokale ejendomsmæglere takkede ja til at være bibliotekets ambassadører og byde velkommen til nye borgere med en bogpakke fra Furesø Bibliotek & Borgerservice.
Scenografier
I biblioteksrummene har vi lavet scenografier over romaner og forfattere – f.eks. Babettes Gæstebud og Scherlock Holmes.
Til vores læsefestival i januar Lun på Ord havde vi både en "scene of crime" i krimiudlånet, og hele kælderen forvandlede vi til fem lokale forfatteres skriveværksted. Her viste vi en formidlingstidslinje fra pen og blæk til ipad med Kålund, Sandemose, Frank Jæger, Inge Eriksen og til sidst nutiden skildret i form af Jeanett Veronica Hindbergs skriverum.
Læsekalender
I uge 50 kunne man få lavet en personlig årstidsopdelt læsekalender. Efter en samtale på biblioteket af ca. 25 min. varighed, udarbejdede bibliotekaren en læsekalender med 12 læseforslag afpasset læserens ønsker.
Bøger i virksomheder
Arbejdspladslæsning er svær at komme i gang med, men det lykkedes os at få et flot forløb med Furesøs sundhedspleje, der læste fire nyere danske romaner og oplevede at de fik nye ting at tale om og fælles referencer.
Biblioteket lavede arrangementer med forfatterne, så de kunne opleve bogen "live" og stille spørgsmål til forfatteren om romanen.
Nyskabende formidlingskoncept.
Tegn abonnement på en bogkasse a la Aarstiderne og vælg f.eks. mellem Kvik-Kasser, Komfort-Kasser, Krudt-Kasser. Biblioteket udvælger bøgerne og pakker bogkassen. Friske cykelbude fra Pedalartisten, kommunens værksted for voksne udviklingshæmmede, bringer bogkassen ud og henter den igen.
Samlet set har ideen styrken og potentialet til at kunne blive adopteret i andre kommuner. Alle kommuner har de komponenter, der skal til: De voksne mentalt handicappede, der er interesserede i meningsfulde og rigtige arbejdsopgaver, og biblioteket hvis spidskompetence er litteraturformidlingen. Det øger bibliotekets synlighed og giver som bonus et moderne serviceorienteret, socialt image. Projektet matcher den moderne, travle livsstil ved at være praktisk, imødekommende og kvalitetsbevidst.
Forvandling kræver handling
Har kampagnen virket?
Kan man seriøst måle nye læsere ud fra et sprørgeskema? Vi ved, at alle tal kan vinkles.
Vi tror ikke, at det er gjort med en bog i tasken. Vi har formidlet over 3000 bøger fra de frie reoler i det åbne byrum (lige ude foran bibliotekernes dør, i svømmehallerne, på Furesø bad og Joe and the Juice) og tæt på 2000 bøger i de 1000 lykkeposer, som børn og voksne fik på læsefestivalen Lun på Ord.
Læsere skal modnes. At skabe nye læsere er ikke gjort i en bevægelse.
Det er en hel handlingsrække, der skal til. Det er her, at det her MEN, der knækker sætningen og mønsteret kommer ind: Bogen skal i hånden, ned i tasken, op af tasken, ind i hovedet og hvis det virkelig skal lykkes at skabe mange læsere, så skal den ud af munden og smitte en ny.
Oplev tre minutters stemningssammendrag af Furesøs Læsefestival Lun på Ord på youtube, klik her.
Konklusionen her er, at vi formåede at få 2200 publikummer til ikke bare at tænke: Jeg læser egentlig ikke, men...jeg er blevet lun på ord. Vi fik dem til frivilligt at komme helt ud af døren og hen på biblioteket og blive i mange timer. Desuden fik de mindst en bog med hjem hver.
Handlingsforløbet lykkedes: Gennem de sidste måneder var folk blevet lokket, så fortrolige og til sidst aktive. Det er starten på en tendens.
Kommentarer