Christine Lind Ditlevsen passer et fuldtidsjob og skriver fiktion om aftenen og i weekenderne. I hendes debutroman zoomer hun ind på en heftig weekend i et ungt og rodløst liv.
Af Birgitte Rahbek
Artiklen har været bragt i Berlingske
Alt, hvad der skete den weekend, var min egen skyld. Jeg kunne godt tænke mig at lægge skylden på Nynne, Tobias eller min bror - og dengang gjorde jeg det også. Tiden har ikke læget en skid, men det er klart, at jeg er kommet på afstand. Sidste gang jeg så Nynne, sad hun grinende på kanten af sin altan, sidste gang jeg så Tobias, havde jeg stadig hans sæd i mig, og sidste gang jeg så min bror var … sidste gang.
Sådan lyder indgangsbønnen i Christine Lind Ditlevsens ungdomsroman »Fredag lørdag søndag«.I bogen følger læserne Kat – og til dels også bedsteveninden Nynne – gennem en hæsblæsende weekend. Mellem fester, druk, sex og opdateringer på de sociale medier rumler tab og konflikter, og Kat forsøger at tøjle selvhadet og et kaos af følelser. Stilen er rå og realistisk, og Christine Lind Ditlevsen skriver sig med sin debutroman direkte ind i dén aktuelle tendens inden for ungdomslitteraturen, der ofte bliver kaldt hård realisme.
»Jeg skriver om ungdommen, fordi det er sådan en vigtig tid, hvor man er fuld af følelser. Antennerne er helt ude, mens man forsøger at navigere i livet. Det er en tid, som har en stor betydning for, hvor man ender senere i livet – både professionelt og på det private plan,« siger Christine Lind Ditlevsen, der også finder overgangen mellem barndommen og voksenlivet interessant, fordi det er en periode, hvor virkelighed og fiktion nemt glider sammen.
»Som ung er man urutineret i livet og ved ikke, hvad der skal til for at virkeliggøre en drøm, eller for, at en romantisk tanke kan blive til virkelighed,« mener Christine Lind Ditlevsen.
»Som ung står man også over for et stort felt af muligheder på en anden måde, end når man er voksen. Flere ting er givet i de voksnes verden,«
Det var egentligt slet ikke meningen, at »Fredag lørdag søndag« skulle være en ungdomsroman.
»Titlen har hele tiden været den samme, men ellers var det i begyndelsen en helt anden bog, hvor nogle kvinder sad i et sommerhus og diskuterede religion,« fortæller Christine Lind Ditlevsen, der gik på et skrivekursus, mens hun arbejdede med bogen. Her fik hun et råd om at fokusere på relationerne mellem personerne og droppe diskussionen om religion, da den ledte tankerne hen på en aviskronik.
»Jeg smed en masse sider væk, gjorde hovedpersonerne yngre og mere poppede og lod dem flytte ind i en lejlighed i København. Det ene tog det andet,« siger hun.
»Fredag lørdag søndag« er udkommet på forlaget Høst & Søn, der har valgt at anbefale romanen til et publikum, der har rundet de 14 år.
»Jeg synes, at det er lidt lavt sat. Jeg har selv forbudt min datter at læse min bog. Hun er 13 år – jeg synes mindst, at man skal være 16 år, og jeg tror, at mange vil mene, at det er nogle rå oplevelser og et vildt sprog for en 14-årig,« siger Christine Lind Ditlevsen, der skriver om aftenen og i weekenderne, mens hun i dagtimerne passer sit job som redaktør på kforum.dk.
»Jeg skaber tid til at skrive ved at være desperat nok, og så er jeg selvfølgelig afhængig af at have en mand, der gider at hente børn, købe ind og lave mad – og det er heldigvis tilfældet. Efter at jeg fik antaget min roman, er der sket et skift i min bevidsthed. Jeg har altid skrevet, men hvor jeg før anså det for at være en hobby, så tænker jeg i dag på det som et arbejde nummer to,« siger Christine Lind Ditlevsen, der selv er årgang 1971 og mange gange er blevet mødt med undren over, at sproget i »Fredag lørdag søndag« er så autentisk ungt.
»Jeg er Master of Disasters på vej ud af ugen, jeg er værstevennen, sidsteelskeren, første side i et røvsygt blad. Jeg er dyret, helt alene på vejen, græssende her i stenskoven, og hvis du ser mig, så skyd og begrav mig på Twitter og Tumblr,« lyder det eksempelvis, da hovedpersonen, Kat, gør status over sit liv i romanen.
»Sproget er kommet naturligt til mig. Måske fordi jeg arbejder sammen med mange unge mennesker og har været på kurser med unge. Det er ikke noget, som jeg har siddet og tænkt over undervejs,« siger Christine Lind Ditlevsen, som er godt i gang med en ny roman.
»I min nye bog er hovedpersonerne endnu yngre. Jeg skrev allerede på den, da »Fredag lørdag søndag« blev antaget, og den har også gennemgået alle mulige forvandlinger. Den startede med at være en freudiansk udgave af folkeeventyret »Hans og Grete«, hvor Hans og Grete bor sammen som et slags par. I stedet for at slå heksen ihjel, har de stillet hende i et bur i hjørnet af køkkenet, og der står hun så som en slags legemliggjort underbevidsthed og siger alt det, som de ikke tør sige til hinanden. Det syntes jeg var helt vildt sjovt at skrive, men lige pludselig gik der gruekeddel, tørv og vadmel i den,« fortæller Christine Lind Ditlevsen, som også denne gang har ændret teksten, efter at hun har fået feedback på den:
»Der var en fra min skrivegruppe, der sagde: Skal de ikke bare bo i en lejlighed i København NV hos deres tante? Og jo, det skulle de. Så sådan er det nu. Det er meget spændende bog at skrive og noget helt andet end min debut.«
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Kommentarer