Læs Jevan Seliah indstilling af Sugi til Årets Læser:
Sugi er etnisk tamiler (dog født i Danmark), 22 år og læser til daglig statskundskab på Københavns universitet. Hun bor dog stadig hos sine forældre i det sydfynske ved Faaborg.
Udover sit pensum på over 2000 sider på et semester, ja så læser hun alt muligt andet. Ikke kun på dansk – næ nej, hun blev undervist i sit modersmål, tamilsk, allerede fra barnsben og har senere i sit liv også undervist i sproget. Så hun læser både på dansk, tamilsk og engelsk. Jeg vil satse på at hun udover sit pensum, blade/aviser og andet re-search materiale i forbindelse med hendes projekter læser en bog om ugen.
Sugi er som person positiv og altid engageret i hvad hun foretager sig. Hun begyndte at læse allerede fra 11-12 års alderen og har aldrig givet slip på det. Yndlingsbøgerne er af Karen Thisted, samtalebøgerne med Johannes Møllehave (”Det skal mærkes at vi lever”). Selvsamme person, Johannes Møllehave er hednes favoritforfatter. Men
yndlingsforfatterlisten rækker langt. Alt fra Johannes V. Jensen, Sylvia Plath, Benny Andersen, Astrid Lindgren, Dan Brown og J.K.Rowling har været forbi Sugis øjne.
Sugi fortæller altid om de bøger hun har læst – ikke nok med at ønske sig boggaver så giver hun også selv ud af sine favorit bøger så andre kan få ligeså meget glæde. Jeg er ikke selv en læsehest – så når hun er forbi, så læser hun gerne op fra den bog hun er i gang med.
Bøger er en stor inspirationskilde for hende. Især ”Det skal mærkes at vi lever” fik hende til at tage livet til sig med ny mod og kampgejst, på et tidspunkt hvor det ellers så ud til at gå nedad bakke for hende. Astrid Lindgrens ”Brødrene Løvehjerte” læste hun på engelsk som hun fik af sin ældste søster i julegave, bogen fik hende til at knyttes mere til hendes søstre, hvor hun ellers altid har været som enspænder, selvom hun er den midterste af 5 piger. Spændingsromaner og heltehistorier får Sugi til at tro på ”alt er muligt”, i hvert fald for hende – og med dette i bagtankerne har hun kastet sig ud i de mest udfordrende projekter. Senest i rækken kan det nævnes at hun fik sendt medicin til Sri Lanka til flygtningelejrene – hvor den Sri lankanske regering er i gang med at smide humanitære medarbejdere ud af landet, samtidig med at de lukker for nødhjælpsarbejdet (selvom der er meget behov for det).
Hvorfor skal Sugi vinde?
Det skal hun fordi hun ikke blot læser en masse, men får en masse andre til at læse også.
Kommentarer