I familiens skød

Af Astrid Rode, stud. mag. i moderne kultur og kulturformidling 

Christina Hesselholdt (født 1962) er cand.phil. i Litteraturvidenskab. Hun er desuden uddannet fra forfatterskolen i 1990. Hendes stil er blevet kaldt minimalisme. Hesselholdt debuterede med Køkkenet, gravkammeret & landskabet i 1991.

På overfladen portrætterer I familiens skød en typisk dansk middelklassefamilie, der har lejlighed i København og sommerhus på landet. Familien består af Anne og Lars, der begge har gode jobs. Sammen har parret datteren Sara. Lars har derudover datteren Amalie fra sit første ægteskab. Hans gamle mor er ligeledes en naturlig del af familien. Lars, som er forlægger har inviteret forfatteren Julius på besøg i familiens sommerhus. Alt ånder tilsyneladende fred og ro, men under overfladen er tingene imidlertid knap så ligetil og idylliske.

Bevidsthedsstrømme
I familiens skød er kraftigt inspireret af Virginia Woolfs klassiske værk To the Lighthouse. I familiens skød er inddelt i to dele. Første del hedder ”Tiden løber” og anden del hedder ”Tidens fylde”. To the Lighthouse er tilsvarende opdelt i tre dele kaldet; ”Vinduet”, ”Tiden går/ Time passes” og ”Fyret”.

I familiens skød har ikke noget traditionelt plot og der er ikke noget klimaks. Der er heller ikke nogen overordnet fortæller, men derimod flere forskellige fortællerstemmer. Dette kendetegner netop romaner, der benytter stream of consciousness stilen, hvor vi skiftevis er inde i hovedet på romanens centrale personer. Tidsmæssigt foregår romanen på kun én sommerdag i juli. Andre berømte bøger der betegnes som værende stream of conciousness er eksempelvis Mrs. Dalloway af Woolf og Ulysses af Joyce, der ligeledes foregår på kun én dag.

Der er mange symboler i I familiens skød, eksempelvis spiller vandet, i form af den nærliggende fjord, en stor rolle. Anne kan ikke lide havet, fordi det er for uendeligt og abstrakt. Hun kan bedre lide fjorde, eftersom de er afgrænset. Udover at være inspireret af To the Lighthouse i stil og opbygning, er romanen fyldt til randen med andre intertekstuelle referencer til andre værker og digtere.

Forestillingen om den ideelle kvinde
Anne er den perfekte værtinde, ligesom Mrs. Ramsay er i To the Lighthouse. Anne iscenesætter sig selv, som den samlende og feminine kraft i hjemmet. Hun laver alle dagens måltider, vasker tøj og gør rent. Udadtil virker hun tilfreds med denne traditionelle arbejdsdeling. Men der er imidlertid stor uoverensstemmelse imellem hendes ydre selvfremstilling og hendes indre tanker, idet hun er en kvinde, der har andre ambitioner end at holde hus. Desuden er hun utilfreds med, at hun mangler tid til sig selv, for hun ønsker, at realisere sig selv. Hun underviser i dansk, men ønsker at læse latin, for at få nye udfordringer i sit arbejdsliv.

Udadtil prøver Anne på at være den perfekte stedmor overfor steddatteren Amalie. Indadtil finder hun det vanskeligt at elske Amalie. Anne prøver at analysere sig selv, for at finde årsagen til sin antipati mod stedbarnet. Dette skyldes, at Anne er et rationelt mennesker, der mener, at hvis hun blot kender årsagen til sine adfærdsmønstre, så kan hun ændre dem.

Anne beskriver sig selv som en kontrolfreak, der helst vil gøre tingene selv, så er hun sikker på at de bliver gjort ordentligt. Hun er en meget selvkritisk kvinde, idet hun tilstræber at gøre alle ting perfekt, hvilket naturligvis ikke er muligt.

Flygtningen Naseema og hendes børn er Annes nyeste ”projekt”, som hun ønsker skal skabe større mening i hendes liv, idet Naseema har problemer, der drejer sig om liv og død.

En kunstners kvaler
En anden af romanens væsentlige karakterer er forfatteren Julius, der er indbudt af Lars. Julius er ikke en forfatter, der sælger specielt meget, hvilket han nægter at indse. Han føler ikke, at Lars kan forstå hans kunst. For Lars handler det hele om kroner og øre, hvilket støder Julius’ kunstneriske bevidsthed idet han har et stort ego og er meget selvoptaget.

Julius vil gerne have en kone og fortryder delvist, at han ikke har fået sin egen familie, fordi han har været for optaget af sin kunst. Han prøver derfor at komme i kontakt med Naseema, men forstår ikke, at hun ikke er interesseret i ham. Hun er ligefrem bange for ham, alligevel forsætter han med at gøre tilnærmelser.

Julius fremtræder som et utidssvarende menneske. Han er en umoderne kunstner, der ikke har sans for salgstal. Ligeledes er han en gammeldags mand. Han mener eksempelvis, at fordi han er en mand, er han den naturlige leder for kvinder og børn.

Drømmen om den lykkelige kernefamilie
Er en drøm der er svær at realisere for Lars og Anne, bl.a. fordi Lars har datteren Amalie fra et tidligere forhold. Både Anne og Lars har et anspændt forhold til Amalie. Dette resulterer i, at Amalie føler sig som en uvelkommen gæst i familien. Hun længes efter faderens kærlighed og at være en del af et fællesskab.

Lars har selvindsigt nok til at erkende, at han har fejlet som far. Han undskylder sig med sit køn og mener ikke, at der findes mænd hvis hovedopgave i livet er at være en god far. Lars er meget temperamentsfuld, hvilket får ham til at hidse sig op overfor sine børn og sin gamle mor.

Således er romanens ydre verden præget af en pseudoidyl, iscenesættelse og normalitet, hvorimod personernes indre verden er kaos og disharmoni. Man stiller uvilkårligt sig selv spørgsmålet, om de i virkeligheden er lykkelige?

På overfladen er I familiens skød en let tilgængelig roman, der blandt andet er kritisk overfor kernefamilien og Danmarks behandling af flygtninge. Men hvis man dykker ned under romanens overflade, vil den åbne sig op for én og fremstå mere kompleks. En ting, der ligeledes gør romanen værd at læse, er, Hesselholdts brug af underfundig humor og ironi i sin beskrivelse af personerne.