En varm, humoristisk og uhøjtidelig, men også alvorlig, bog, der fejrer 100 året for indførelsen af kvinders stemme- og valgret med en mosaik af vidt forskellige kvindeskæbner.
Forfatteren, der har en baggrund som jurist, har her med et sprudlende overskud givet stemme til 82 vidt forskellige kvinder fra alle samfundslag og i alle aldre, dog med en overvægt af midaldrende. De virker så ægte og udtrykker sig så forskelligt om stort og småt imellem hinanden, at man må ty til forordet for at forvisse sig om, at de faktisk er udsprunget af forfatterens fantasi. Forfatteren tilpasser virtuost sproget til den enkelte kvinde, så nogle af indlæggene fremstår som rørende ubehjælpsomme og kører derudad med en masse sidespring til banale, dagligdags ting, mens andre giver en præcis og velformuleret samfundskritik.
Kvinderne har ikke særligt meget til fælles ud over deres køn, og kun få af dem forholder sig direkte til ligestillingstemaet. De fortæller åbenhjertigt om sig selv og deres liv, om mand og børn og om deres syn på samfundet. Der løber ingen rød tråd gennem de forskellige livsfortællinger. De handler ikke udelukkende om kvindeliv, men om det vanskelige liv i det hele taget, og i høj grad også om den måde, samfundet fungerer på. Den problematiske kærlighed går igen i flere indlæg. Der er rodede skilsmisser, hvor børnene er de store tabere. Enkelte udtaler også bekymring over, hvad ligestillingen har gjort ved børnene, der lever et ufrit, institutionaliseret liv.
Nogle indlæg er lange, andre er ultrakorte. Ikke alle har lige meget på hjerte. Vi kommer vidt omkring i samfundet. Der er f.eks. lysår mellem den prostitueredes liv og de velbjærgede akademikeres. Den prostituerede punkterer myten om den lykkelige luder, som er skabt af hykleriske, mandlige samfundsstøtter. Personligt har jeg svært ved at stå for den pensionerede lektor i samfundsfag ved KU, der har kritiske kommentarer til udviklingen på universiteterne, som belønnes for at få flest mulige gennem eksaminerne. Nu finder hun mere mening i sin knappesamling!
Hvis man forventer en tør og selvhøjtidelig feministisk bog, bliver man skuffet (eller glædeligt overrasket). I stedet møder man en mangfoldighed af kvindeskæbner, skrevet med et glimt i øjet, som både underholder og indbyder til eftertanke. Som en af kvinderne siger, skal et samfunds udvikling måles på kvindens stilling. I den retning er vi kommet langt i forhold til f.eks. lande domineret af islam, men som det fremgår, er der et stykke vej endnu, før vi får skabt et velfungerende samfund, hvor alle uanset køn og alder har mulighed for at få et godt liv.
Kommentarer