En kort bog, ikke andet end en lang novelle, der skildrer, hvordan en kvinde langsomt bliver sindssyg. Af litteraturstuderende Anne Kirstine Munk
Den amerikanske forfatter Charlotte Perkins Gilman (1860-1935) har med sin uhyggeligefemi-gotiske historieThe Yellow Wallpaper(1891) skildret, hvordan en kvinde bliver sindssyg af huslig indespærring. Fortællingen er dels en foruroligende gyserhistorie, dels et feministisk manifest, som smukt illustrerer 1970’ernes feminist-slogan: Kvinde, bryd ikke sammen, bryd ud! (Det gule tapet udkom i øvrigt på dansk i 1975 på det feministiske forlag Hønsetryk).
The Yellow Wallpaper er en kort bog, ikke andet end en lang novelle, der skildrer, hvordan en kvinde langsomt bliver sindssyg af den indespærring og hvile, som hendes mand og læge har pålagt hende. Historien fortælles af kvinden selv og udgøres af de fragmenter af en dagbog, som hun trods sit hvilepåbud alligevel får skrevet.
Bag tapetet
Dagbogsnotaterne fortæller om tre måneder, hvor jeg-fortælleren, hendes mand John, der er læge, og deres nyfødte søn har lejet et hus på landet, hvor de vil tilbringe sommermånederne. Med sig har de Johns søster, der kan tage sig af babyen, så protagonisten kan komme sig over sin ”nervøse depression med hysteriske tendenser”.
Huset, de flytter ind i, er smukt beliggende og dejligt; alligevel synes hovedpersonen fra starten, at der er noget mærkeligt ved stedet. Hvorfor fik de det så billigt? Hvorfor har det stået tomt så længe?
Særligt det soveværelse, hun og manden indkvarteres i, er der noget besynderligt ved. På soveværelsesvæggene er der et gult tapet med et sindrigt mønster, og i de lange hviletimer, fortælleren er pålagt, har hun rigeligt med tid til at studere dets mærkværdigheder. Det er ikke som noget andet mønster, hun nogensinde har set – der er ingen rigtig symmetri i det, og det er umuligt at følge de snirklede bevægelser uden at blive væk i det. Det forekommer hende, at mønsteret bevæger sig, som om nogen rusker i det. Er der nogen bag tapetet?
Gotisk litteratur
Den lurende uhygge, det mystiske hus og særligt hovedpersonens besvær med at skelne overnaturlige begivenheder fra realiteter er alle træk, der kendes fra den gotiske litteratur. Man siger normalt, at den gotiske litteratur blev opfundet med Horace Walpoles roman The Castle of Otranto (1764; findes på dansk, men i en meget dårlig oversættelse), som introducerede en stor del af genrens faste bestanddele: den øde beliggende ruin, slægtsforbandelser og overnaturlige hændelser.
Litteratur- og kulturhistorisk har man forklaret genren og dens opkomst som et modtræk til den rationelle oplysningstid, hvor alting kunne forklares logisk. I modsætning til oplysningens lys var altså de gotiske romaner, der beskæftigede sig med menneskets og verdens mørkesider – gengangere, irrationelle drifter, rædsel og død. Britiske Ann Radcliffe (1764-1823) havde stor succes med romanen The Mysteries of Udolpho (1794), og i 1818 udgav ligeledes britiske Mary Shelley (1797-1851) romanen Frankenstein; eller den moderne Prometheus, der foruden sine gotiske træk også anses for at være den første science fiction-roman.
Amerikanske Edgar Allan Poes (1809-1849) Tales of Mystery and Terror var en videreudvikling af genren, og fortællinger som”The Pit and the Pendulum”, ”The Tell-Tale Heart” og ”The Fall of the House of Usher” er urovækkende gode i deres anvendelse af den gotiske genre.
The FemaleGothic
Siden den amerikanske litterat Ellen Moers i 1977 introducerede termen ”the femalegothic” – altså den kvindelige gotik –har man i litteraturvidenskabelige kredse været opmærksomme på, hvordan den gotiske genre, helt tilbage fra Ann Radcliffe, har været et særligt anvendeligt medium for kvindelige forfattere til at forholde sig til emner som kvindelig seksualitet og kvindeundertrykkelse.
Charlotte Perkins Gilman skriver sig elegant ind i denne tradition ved at udforske kvinders frihed og råderum med elementer fra den gotiske roman, og hendes historie er, foruden et spændende og godt stykke litteratur, en tankevækkende beskrivelse af kvinders vilkår i det bedre borgerskab.
For selvom Gilmans historie er gotisk fiktion, ligger der en lige så uhyggelig, men desværre sand, historie bagved. Charlotte Perkins Gilman led selv efter fødslen af sin søn af en form for depression eller nedtrykthed. I datidens lægevidenskab mente man, at den slags nervøse lidelser, dengang også betegnet ”neurastheni” skulle kureres med fuldstændig ro. Teorien var, at nerverne var overstimulerede (deraf betegnelsen ”nervøs”), og den logiske behandling måtte derfor være at skærme patienterne, så de fik så få stimuli som overhovedet muligt (en anden litterær skildring af dårlige nerver og deres behandling omkring århundredeskiftet kan i øvrigt læses i Virginia Woolfs Mrs. Dalloway(1925), hvor en soldat med granatchok bliver beordret at holde et strengt sengeleje.)
Hvilekuren
Gilman blev behandlet for det, man måske i dag ville kalde en fødselsdepression, af den amerikanske læge S. Weir Mitchell, som behandlede nervøse lidelser hos kvinder med sin berømte (og berygtede) ”restingcure”: For at nerverne kunne komme til sig selv, skulle kvinderne så vidt muligt undgå både fysiske, sociale og intellektuelle stimuli og i stedet hvile sig så meget som overhovedet muligt.
Gilman fulgte lægens råd, men følte ikke, at kuren hjalp – tværtimod kom hun sig først, da hun mod alle ordrer gik i gang med at skrive og arbejde igen. Sidenhen lod hun sig skille fra sin (læge-)mand og ernærede sig som forfatter og skribent – og The YellowWallpaper skrev hun som skræk og advarsel. Det eneste, hvilekuren havde gjort, var at bringe hende på randen af et nervøst sammenbrud.
På den måde er Gilmans fortælling en illustration af, hvordan man – den øvre middelklasse og lægevidenskaben – har kunnet gøre kvinder sindssyge ved at spærre dem inde og nægte dem intellektuelle udfordringer. Det virkelige problem for Gilman var ikke, at hun blev overstimuleret – det var tværtimod, at hun blev nægtet mulighed for at udfolde sig og virke som andet end et pyntestykke i hjemmet. For hvem ville ikke blive skør af det?
The YellowWallpaper kan downloades gratis i den engelske originalversion via hjemmesiden Project Gutenberg: http://www.gutenberg.org/etext/1952.
Charlotte Perkins Gilmans skrev i 1913 om tilblivelsen af historien. ”Why I WroteThe YellowWallpaper” kan læses her: http://www.library.csi.cuny.edu/dept/history/lavender/whyyw.html.
Kommentarer