Morten Sabroe (f. 1947) er født i Gentofte som søn af redaktør og cirkusrevy-direktør Povl Sabroe og Ingrid Larsen, tidligere Danmarksmester i tårnspring. Han er uddannet bygningssnedker og har taget journalistuddannelse hos Berlingske Tidende. Desuden har han studeret i Frankrig. Sabroe blev færdig som journalist 1971 og har gennem sin karriere skrevet til dagblade som Weekendavisen, Jyllandsposten, Information og Politiken.
Som journalist er Sabroe kendt for at have en stærkt personlig stil, hvor hans engagement og følelser er det bærende element frem for den neutrale rapportering. Han er kendt for at have dyrket en særlig form for journalistik, den såkaldte New Journalism eller Gonzo-journalistik.
Hunter Stockton Thompson
Sabroes store forbillede er den afdøde amerikaner Hunter Stockton Thompson (1937-2005). Thompson var en amerikansk journalist og forfatter. Han skrev blandt andet ”Fear and Loathing in Las Vegas” (1971), som i 1998 med stor succes blev filmatiseret af Terry Gilliam med Johnny Deep og Benicio del Toro i hovedrollerne.
Thompson er krediteret for at være grundlægger af Gonzo-journalistikken, en stil hvor journalisterne involverer dem selv i begivenhederne i en sådan grad, at de selv bliver centrale figurer i deres historier.
Gonzo-journalistikken gør op med ideen om, at man kun kan nå frem til sande fremstillinger af begivenhederne ved at følge strikse journalistiske standarder. Artikler i gonzogenren er ofte bygget op om en fortælling i reportageform. Den normale standard for saglighed bliver skubbet i baggrunden til fordel for skildringen af stemninger og skæve vinkler.
Thompson er desuden kendt for, gennem hele sit liv, at have gjort brug af blandt andet alkohol, LSD, meskalin og kokain. Han er kendt for, at have en kærlighed til skydevåben, for i upræget grad at hade Richard Nixon og for at hade autoriteter.Han havde en del helbredsmæssige problemer i slutningen af sit liv og begik selvmord i 2005 i en alder af 67år.
Handling og opbygning
Kærlighedskrigeren består af fire dele. En prolog på to kapitler samt tre større dele. Prologen skildrer dele af Morten Sabroes barndom og tidlige ungdom, giver et indblik i hvorfor, han er blevet som han er og foregriber mange af de overvejelser og diskussioner, der gøres senere i romanen. For det er i barndommen, at frygten for at blive svigtet opstår og det er her Sabroe lærer at svigte andre, før de svigter ham.
Første del handler blandt andet om Sabroes oplevelse af de efterskælv forgængeren til Kærlighedskrigeren, Du som er i himlen (2007), gav ham rent moralsk, psykologisk og samvittighedsmæssigt. Og så handler første del om de overvejelser Sabroe gør sig omkring hvad hans næste bog skal handle om.
Han beslutter, at bogen skal handle om krigen i Irak, og at han vil rejse til Austin, Texas, og interviewe en dansker ved navn Kevin Kammer, der har kæmpet i Irakkrigen for amerikanerne. Det er denne bog der senere får titlen Kærlighedskrigeren. Hvorfor den kommer til at hedde det afsløres først i tredje del.
Anden del begynder med, at Sabroe sidder i flyet på vej til USA. Det er her, vi første gang møder hans usynlige ven og diskussionspartner, den 24-årige amerikanske soldat ved navn Matt Piosa. Sabroe skal over til USA for at interviewe Kevin. Da han lander i Austin går der nogle dage, før han får sig taget sammen til at besøge Kevin og hans familie.
I forbindelse med det endelige besøg hos familien interviewer han faktisk heller ikke Kevin. Han kan ikke få sig til det, fordi han mener, det vil være at udnytte Kevin, gå på ”strandhugst” i hans liv. Denne begrundelse er særlig tydelig idet Sabroe selv er modstander af krigen.
Sabroe beslutter sig i stedet for, at hans næste bog skal handle om noget helt andet. I den forbindelse vil han til Aspen for at mødes og komme i samtale med en gammel bekendt, ved navn Cameron, som han mødte 18 år tidligere.
Tredje del begynder ligesom anden del med, at Sabroe sidder i en flyvemaskine. Han er på vej mod Aspen, skal dog lige mellemlande i Salt Lake City, før han kan flyve derop. Da han lander i Aspen, mindes han sidst, han var der for 18 år siden. Her besøgte han den berømte forfatter og Gonzo-journalist Hunter Stockton Thompson. Vi får i flashback flere ret sjove kapitler om deres møde. Det var i forbindelse med Sabroes møde med Thompson, at han i sin tid stødte på Cameron, som han nu vil i samtale med.
Resten af tredje del synes jeg, du som læser skal udforske på egen hånd.
Gonzo-litterær genre
Vi kommer, som det fremgår af det foregående, vidt omkring i denne meget kringlede, snørklede, umiddelbare, spontane og reportageagtige roman og ender et helt andet sted end det var meningen fra begyndelsen af.
De tendenser som Sabroe har som journalist ses altså også litterært i Kærlighedskrigeren. Den er yderst reportageagtig, og psykologisk undersøgende. Og Sabroe er for eksempel på ægte Gonzo-maner selv den centrale figur i sin egen roman, har et personligt engagement i tingene og trækker på eget følelsesliv.
Og så er Kærlighedskrigeren desuden fuld af skæve vinkler og ejendommelige og sjove stemningsbeskrivelser. For eksempel syrer romanen ud i kraft af Sabroes markante indtag af piller. I første del får han sågar et black out, som varer ti timer, hvor han ikke er sig selv, men en anden. Og i tredje del, oppe i det tilsneede og tilisede Aspen drømmer han den mest detaljerede og syrede drøm, hvori alle, han har svigtet, hjemsøger ham.
Det er dog ikke overraskende, at journalisten og forfatteren Morten Sabroe minder så meget om hinanden, fordi New Journalism, Gonzo-journalistik eller fortællende journalistik er en skrivegenre indenfor den journalistiske verden, som trækker på litterære teknikker.
Den usynlige soldat
Matt Piosa, Sabroes usynlige ven og samtalepartner i Kærlighedskrigeren, stammer fra en artikel, som Sabroe læser på sin flyrejse til staterne. Into the Valley of Death hedder den, og er fra bladet Vanity Fair. Den følger 20 mænd i Battle Companys Second Platoon på deres langsomme og dødbringende fremmarch gennem Korengal River Valley i Afghanistan.
I bladet er der et billede af Matt, som er løjtnant og leder af Second Platoon. Matt´s tilstedeværelse i romanen gør, at den udspiller sig på to planer. Der er det plan, som er virkelighedens verden og så er der det plan, hvor Matt dukker op og hvorpå alle diskussioner og billeder dannes oppe i Sabroes hoved.
Sabroe har utallige diskussioner med Matt om krig, soldaterkammerater, det at svigte og det at blive svigtet. Sammen når de vidt omkring, men Sabroe ender op med få styr på denne diskussion han har med Matt oppe i sit hoved. Han når frem til, at alle hvad enten de har valgt at gå i krig eller ej, lever for det samme: Folk vil ”gange livet op”. Det vil sige soldaten går i krig for at føle sig levende, krigen er hans ”drug” og soldaten ”ganger livet op” ved at blive i den ”cirkel af krig” han har slået om sig selv. Sabroe selv ”ganger livet op” ved at blive i den ”cirkel af svigt” han har slået om sig selv:
”Jeg kan ikke komme ud af den cirkel af svigt medmindre jeg ved der er noget uden for den som kan give mig en følelse af at være endnu mere levende. Det samme gælder dig. Du kan ikke komme ud af din cirkel af krig fordi du ved at der ikke er noget uden for den som kan få dig til at føle dig så levende.” […] ”Vi har slået den fordi vi har det bedst når vi er inde i den, for derindefra kan vi se på de andre som det vi betragter dem som: Fjender. Og enten skyder vi dem ned eller også befrier vi os fra dem med vores samuraisværd.”(s. 208)
Sabroe og soldaten der går i krig fungerer altså psykologisk ens. De har begge slået en cirkel om sig selv og har det godt inde i den cirkel, fordi de herfra kan leve højt på at se på andre som fjender. Soldaten slår de andre i ihjel, mens Sabroe nøjes med i tanken at skære sig fri fra de andre med et samuraisværd.
Et opgør med selvgodheden
Kærlighedskrigeren er mange ting, men hvis den er noget i særlig grad, så er den et opgør med selvgodheden og det, at løfte sig op og gøre sig bedre end andre mennesker. I bogen finder Sabroe ud af, at han med forgængeren Du som er i himlen, der handler om tilgivelse, begik en fejl. Han var selvgodheden selv i den roman:
”Jeg fandt et billede, det mest ophøjede jeg kunne finde. Så trådte jeg op på piedestalen og viste mig selv frem: ´Se mig, jeg er ham der tilgiver!´” (s. 219)
Den fejl han begik med Du som er i himlen forsøger han at råde bod på i Kærlighedskrigeren ved blandt andet at opsøge Cameron. Hvorfor han opsøger netop hende og hvordan det spænder an må du selv læse dig til.
Kommentarer