Plambecks roman lægger sig i den strøm af romaner, der i de sidste år har beskrevet livet i provinsen.
Af Helle Laursen, Bibliotekar på Nota
En familiesaga
Dy Plambecks familiesaga har sit geografiske omdrejningspunkt i provinsen, nærmere bestemt i den lille landsby Over Dråby et sted i Nordsjælland. Her følger vi jeg-fortælleren Abby’s tilbageblik på barndommen ”hjemme” på gården Skovly, hvor hun boede i en slags kollektivsammen med hele sin farverige og lettere excentriske familie Mormor, morfar, onkel, faster, fætter, far og mor.
Vi får serveret bizarre familieskrøner og sære hændelser med humor og underspillet underfundighed. Af familiemedlemmerne er det faster Lillian, der er det absolutte midtpunkt i historien og fortæller erindringer fra barndommen. Romanen igennem krydsklippes der mellem Abby’s opvækst på gården og hendes rejse til Vietnam, hvor hun skulle hente sin faster Lillians urne. Fortællingen tegner en fuld cirkel, da vi til sidst følger Abby på Benjaco Ranch i Colorado, hvor hun træner westerndressur.
Min faster Lillian
Næsten hvert afsnit og hver sætning starter med ”min faster Lilian”, hvilket kun er passende, for faster Lilian fylder meget. Nogen gange fylder hun næsten det hele,både fysisk og psykisk. Hun var en meget spisende og meget snakkende faster. En kvinde der elskede sit fjols af mand ubetinget. Hun var engageret i sin familie og i hele lokalsamfundet i Over Dråy.
Faster Lilian var igangsættende og begejstret. Hun havde også en passion, hun elskede livet i det vilde Vesten, hun var Texa’s rose. Når der var bryllupper og andre familiefester på gården Skovly eller i omegnen af Over Dråby, optrådte faster Lilian i sit cowboykostume, til hest, mens hun syngende levede sig helt ind i sin vilde western identitet. Hun var selvfølgelig også medlem af bestyrelsen af Gunslingers.
Men familien gemte på en hemmelighed. Da den afsløres brydes idyllen. Afsløringen falder sammen med at faster Lilians mand forlader hende, til fordel for en af Køges håndboldpiger. Faster Lillian forlader sin familie og Over Dråby uden et ord.
Party i provinsen
Plambecks roman lægger sig i den strøm af romaner, der i de sidste år har beskrevet livet i provinsen. Livet i udkantsdanmark med billeder fra TV-reklamer, der karikeret udstiller livet i provinsen og viser forskellen mellem land og by. Men Plambecks billede af provinsen er skildret med varme og morsomme historier. Her er et liv, hvor kræmmermarkeder ikke kun er en del af storby-menneskets sommerferieminder og hvor der er bingo og campingferie. I faster Lilians udgave selvfølgelig i Prærievogn.
Samtidig er romanen også et familieportræt af den moderne familie, hvor familiemønstre ændres og går i opløsning. For da faster Lilian rejser, får det fatale følger for Abby og hendes familie. Livet og fællesskabet, på godt og ondt, forsvinder på Skovlygård, da faster Lilian rejser. Der er ikke længere nogen der aktivt går ind og vil familien.
Fortællerens familie sprænges og forsvinder for alle vinde. Skyldfølelsen og sorgen som familien sidder tilbage med efter faster Lilian bliver liggende ubearbejdet, som et tabu. ”Vi tænkte vel, at det var den bedste, den eneste måde at overleve på. Ingen i min familie talte om hende, ingen magtede at bryde tavsheden, den uafsluttede sorg”.
Det vilde vesten
Abby’s rejse til Vietnam for at hente faster Lilians urne bliver en slags sorgarbejde, en måde for hende til at finde sig selv. Hun får en afklaring på, hvilken vej hun selv vil gå i livet. Faster Lilian rejste til Hanoi, hvor hun boede de sidste 13 år af sit liv og boede sammen med en dværg med hang til slangevin. Det er ikke det vilde Vesten, men måske havde faster Lilian levet drømmen ud, og havde efter bruddet med sin familie brug for en helt frisk start og et helt andet liv, hvor ingen tråde førte tilbage til Over Dråby.
At Abby, romanens fortæller, til slut rejser til Colorado, Bronco Ranche for at gå på cowboyskole, er en cadau til faster Lilian. Det er også en hyldest og en påmindelse om at de drømme vi har til livet er vigtige, og at nogen af dem må leves ud, mens vi kan.
Forfatter information:
Dy Plambeck er født i 1980. Hun er opvokset i Nordsjælland ved Buresø og har studeret på RUC og på litteraturvidenskab på Københavns universitet. I 2002 blev hun optaget på forfatterskolen hvorfra, hun dimitterede i 2004. Debuten som forfatter fik hun i 2005 med digtsamlingen Buresø-fortællinger. For digtsamlingen modtog hun i 2006 Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrikere samt Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium . Dy Palmbeck første roman er Texas’ rose, den udkom i 2008.
Kommentarer