Af litteraturstuderende Astrid Rode
Dy Plambeck (født 1980) debuterede i 2005 med digtsamlingen Buresø-fortællinger. Hun modtog i 2006 Klaus Rifbjergs debutantpris og Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium for sin debut. Plambeck tilhører en ny generation af unge forfattere, der er uddannet fra forfatterskolen og skriver blandt andet om familiens betydning for identitetsdannelsen.
Texas rose er Dy Plambecks første roman og udkom tidligere på året. Romanen er en fortælling om livet i Over Dråby, hvor fortællerens faster Lillian, i sine unge dage kendt som ”Texas Rose”, er omdrejningspunktet.
Jeg-fortælleren er den unge kvinde Abby, der fortæller sin families historie. En familie hvis faste holdepunkt er den farverige faster Lillian. Lillian køber gården ”Skovly” i Over Dråby, da Abby er barn og omdanner den til et familiekollektiv. På ”Skovly” bor foruden faster Lillian og hendes mand Jimmy, Abby og hendes forældre, Lillians bror og fætter Lennart samt naturligvis Lillians forældre; Bodil og Eigil.
Kvindeliv
Faster Lillian, der tillægger familien en altafgørende betydning i sit liv, bliver fuldstændig knust, da hun finder ud af, at Bodil og Eigil ikke er hendes biologiske forældre. Bodil tog Lillian til sig, efter at hun var blevet forladt af sin biologiske mor Nikkernas, der tog til Amerika med en religiøs mand. Nikkernas er Bodils søster. Alma, Bodil og Nikkernas’ mor var en stærk kvinde. Imidlertid bliver hun skør, da hendes mand Kurt begår selvmord. Alma dør i ensomhed, fordi hun ikke har villet have kontakt med sin familie.
Betingelserne for kvindernes udfoldelsesmuligheder ændres i takt med samfundets udvikling. Således har Abby helt andre muligheder for at tage sig en uddannelse og være uafhængig af en mand, i forhold til sin farmor Bodil.
Humor som gennemgående træk
Plambeck skriver i en humoristisk tone, hvilket skaber en forfriskende stil. Hendes sprog er let tilgængeligt uden at være banalt. Plambecks personbeskrivelser er levende og empatiske, man kommer til at kende faster Lillian og de andre familiemedlemmer. Sproget og personskildringerne er med til, at give en stemning af fortrolighed med romanens til tider ellers ret særprægede univers.
Selv om romanen umiddelbart fremstår meget realistisk, så er der også elementer, der er mere fantastiske, eksempelvis den dværg som Abby møder i Vietnams hovedstad Hanoi. Dværgen har boet sammen med faster Lillian i Vietnam og kender hende godt. Således er Texas’ rose på én gang både folkelig og avantgarde. Hele beskrivelsen af faster Lillians optagethed af westernmiljøet er meget kitsch. Samtidig med at den ikke latterliggør tilhængere af westerncamping og linedance.
En moderne slægtskrønike
I et individualiseret og globaliseret informationssamfund kan det virke overraskende, at en ung forfatter beskæftiger sig med familie og slægt, temaer der især spillede en rolle i det førmoderne samfund. Men ikke desto mindre stiller Plambeck spørgsmålet om blod er tykkere end vand. Romanen udtrykker et behov for, at have et tilhørsforhold til andre mennesker, især den nærmeste familie. En modpol til en foranderlig og kaotisk verden.
Foruden at være en slægtskrønike om familien Svendsen/Larsen er der mange beskrivelser af tidsånden i Danmark i det 20.århundrede. Eksempelvis beskrives det hvordan faster Lillians og manden onkel Jimmy giver den som kommunister og hippier i 1970’erne. Her går Lillian og han klædt i brune fløjlsbukser og træsko, med tilhørende hjemmestrikkede vanter og huer.
Opbrud i familien
Faster Lillian beskrives som en stærk og respekteret kvinde, men Jimmy er hendes bløde punkt. Selvom hun er streng overfor andre mennesker, opvarter hun trofast den sexfikserede Jimmy i 26 år, indtil han forlader hende til fordel for en anden kvinde. Efter skilsmissen flytter Lillian til Vietnam, hvor hun bliver til sin død. Onkel Jimmy bliver hjemløs, han kunne altså ikke klare sig uden Lillians trofaste støtte.
Men det der for alvor slår hovedet på sømmet er, at faster Lillian opdager at hun er adopteret. Efter at Lillian forsvinder spredes familien for alle vinde; Abbys forældre, Robert og Ingelise, flytter til Frankrig og Thorbjørn flytter til Malmø. Kun Abbys fætter Lennart bliver boende på Skovly. Lennart er i lighed med faster Lillian en skæv eksistens. Han er graver på en kirkegård, hvor han har anlagt en køkkenhave, grønsagerne giver han til de sørgende efterladte. Derudover sælger Lennart hælervarer på den lokale bodega. 
Western drømmen udleves
Efter Lillians død bliver hendes urne nedsænket på familien Larsens gravsted. Abby føler, at hun bliver nødt til at rejse til Amerika, for at udleve sin fasters drøm om at være cowboy i det Vilde Vesten. Her møder hun cowboy’en Kevin, der har den filosofi, at de døde lever videre, så længe man bliver ved med at tale om dem. Så Abby finder ro i troen på, at faster Lillian lever videre i hendes og de andre familiemedlemmers erindring. Dermed kommer der ligeledes et eksistentielt element ind i historien. Den bliver mere end en skildring af den excentriske faster Lillian og hendes to altoverskyggende passioner: Det Vilde Vesten og familien.
Texas rose er en roman, der blander genrer og henter inspiration mange forskellige steder fra. Selv nævner Plambeck både Cowboy-Lone og David Lynch, som inspirationskilder. Blandt andet derfor henvender romanen sig til et bredt publikum, idet den kan læses på flere niveauer.
Kommentarer