Den lille skrædderinde

Maos kulturrevolution er på sit højeste, da den 17-årige Liu og hans ven sendes på genopdragelse i en fjerne og fattig bjergprovins. Af litteraturstuderende Helle Laursen.

Om Dai Sijie: Balzac og den lille kinesiske skrædderinde, Borgen 2003, 158 sider.

Den gode fortælling
Da romanens jeg-fortæller sammen med sin bedste ven Liu ankommer til den lille og fjernt liggende bjergby nær Tibets grænse, er de henholdsvis 17 og 18 år. De er kommet på genopdragelse i kulturrevolutionens navn. Her må de slæbe latrinspande og arbejde i marken og i minen hele dagen. Der er ikke megen komfort eller intellektuelle udfordringer i dagliglivet. De to venner overlever på deres snilde, frækhed og bøndernes uvidenhed.

Derudover er Liu i besiddelse af et helt fantastisk fortælletalent. Det giver dem chancen for, med landsbyformandens velsignelse, en gang imellem at komme til den nærliggende by og gå i biografen. De skal, når de så kommer tilbage, genfortælle filmen for hele landsbyen. Evnen til at fortælle historier giver dem magt og chancen for at overleve. Det er også en væsentlig egenskab, når man vil vinde hjertet på lokalsamfundets smukkeste pige, den lille skrædderinde.

Kulturrevolution
Begge kommer med en borgerlig og uddannet familiebaggrund og er endnu ikke færdige som studenter. Det er grunden til, de er havnet på rødgardisternes sorte liste. Fortællerens far er læge og Liu’s far er tandlæge. Med sig har de blandt andet en violin som landsbyformanden vil brænde. Det er jo ”borgerligt legetøj”.

De to helte overbeviser landsbyformanden om, at Mozart’s smukke musik er skrevet til Mao’s ære og får derfor lov til at spille til alles glæde. På samme måde, ved hjælp af den magt som Mao’s navn har, klarer de sig også ud af en anden farlig situation. Det at Liu’s far i sin egenskab af tandlæge har kigget på Mao’s gebis, gør at de to venner klarer sig gennem livet i landsbyen.

Baseret på virkeligheden
Dai bruger sine egne erfaringer fra tiden omkring kulturrevolutionen til at beskrive det barske liv på landet med det hårde arbejde. En dagligdag der kun byder på kulde, sult og kedsomhed. Han blev nemlig også sendt på genopdragelse. Dette er der skrevet mange romaner og fortællinger om. Så denne periode i Kina’s historie er efterhånden velbeskrevet gennem utallige beretninger om overgreb, ødelæggelsen af uddannelsessystemet samt de selvbiografiske og personlige lidelses-historier.

En af de mest kendte er Jung Chang’s Vilde svaner. Men Dai har lagt en helt anden vinkel på fortællingen. Han bruger humor og fantasi og fortæller også om litteraturens kraft til at flytte mennesker og holdninger.

Klassisk litteratur og Mao’s lille røde
Romanens omdrejningspunkt bliver den kuffert med vestlige litteratur-klassikere, som de to unge kommer i besiddelse af. Nu kan de rigtig udfolde deres fortælletalent. De sætter sig for at gøre den unge dame, skrædderinden, til et moderne og oplyst menneske. Der bliver læst Balzac og som i Tusind og én nat genfortælles Dumas Greven af Monte Cristo over ni nætter.  Dai vil vise at det levende ord og litteraturens evne til at påvirke tanke, sind og hjerte nogle gange vise vej til friheden.

I de lande hvor målet er at ensrette og kontrollere befolkningen, har magthaverne hånd i hanke med hvordan, kunst og kultur kan påvirke tanker, følelser og handlinger. Her spiller censur en vigtig rolle som magtmiddel. På den måde har Dai også indlagt den fine pointe om det farlige i at læse vestlige individualistiske romaner.

Skrædderinden og Balzac på film
I 2002 kom Balzac og den lille kinesiske skrædderinde så op i biografen. Det var Dai selv der var instruktør på filmen. Det tog mange forhandlinger at få lov til at optage filmen i Kina og censuren har efterfølgende forbudt offentlig visning af filmen.

Forfatter information:
Dai  Sijie er født i 1954 i Mao’s Kina. Han oplevede kulturrevolutionen på egen krop, da han fra 1971-74 kom på ideologisk genopdragelse. Efter kulturevolutionen gik han på universitetet og studerede kunsthistorie.

Dai emigrerede til Frankrig i 1984. Her har han boet og arbejdet lige siden, blandt andet som filminstruktør. Balzac og den lille kinesiske skrædderinde var hans første roman. Den blev med det samme en bestseller, da den udkom i Frankrig i 2000 og vandt 5 litterære priser. Den er nu oversat til 30 sprog. I 2003 udkom Muo og de kinesiske jomfruer der blev oversat til dansk i 2005. I 2007 kom hans seneste roman Par une nuit où la lune ne s'est pas levée, der endnu ikke er oversat til dansk.