På grænsen til 1920’erne, beskriver Anderson på fremragende vis menneskeskæbner fanget mellem livet i provinsbyen og det moderne, pulserende storbyliv. Af Henrik Torjusen, MA i Liberal Studies.
”De groteske var ikke alle uhyggelige. Nogle var morsomme, nogle næsten smukke, og een, en ganske uformelig kvinde, smertede den gamle mand ved sin deformitet. Da hun gik forbi, gav han en lyd fra sig som en lille hunds klynken.”
I 1919, da Sherwood Anderson (1876-1941) udgav En by i Ohio (dansk 1934/1959), stod det amerikanske samfund over for store forandringer. Udviklingen var allerede ved at forandre livet på landet, og her, på grænsen til 1920’erne, beskriver Anderson på fremragende vis menneskeskæbner fanget mellem livet i provinsbyen og det moderne, pulserende storbyliv, der var ved at udvikle sig i fx Chicago og New York.
Da bogen udkom var Anderson ikke særlig kendt i USA. Hans tidligere forfattervirksomhed var ikke blevet modtaget med nævneværdig opmærksomhed, men med denne fantastiske samling af fortællinger blev han pludselig berømt.
Senere skrev han flere succesfulde bøger, bl.a. Mange ægteskaber (1923, dansk 1945) og Mørk latter (1925, dansk 1945), men han nåede aldrig samme højder som i En by i Ohio, og i løbet af1930’erne begyndte hans berømmelse at svinde og i dag er han, meget ufortjent, ikke længere særlig anerkendt.
I sin samtid havde hans forfatterskab i øvrigt stor indflydelse på fx Ernest Hemingway (1899-1961) og William Faulkner (1897-1962), der begge var meget inspireret især af En by i Ohio.
Livet i den lille by
Men hvem er de groteske, der bliver nævnt i det indledende citat? For at besvare spørgsmålet må vi først se på bogens form. I løbet af bogens 24 historier beskriver Anderson livet iWinesburg, Ohio. I de 24 korte, indbyrdes forbundne historier møder vi flere indbyggere, der alle har problemer med at få tilværelsen til at lykkes. Deres liv er på en eller anden måde mislykkedes, og historierne fokuserer på deres frustration over deres fejltagelser eller ulykke.
En inspirationskilde for Sherwood Anderson var Edgar Lee Masters’ (1868-1950) digtsamling Spoon River Antologien (1915, dansk 1935), der på lignende vis forsøgte at beskrive livet i en hel by. Masters’ projekt var at beskrive 212 menneskers indbyrdes forbundne liv i den fiktive by Spoon River, der minder om Edgar Lee Masters’ egen hjemby. Hvert digt, der beskriver et menneskes eller en families skæbne, bliver efterfulgt af den gravskrift, der står på vedkommendes gravsten.
Den store interesse for Andersons bog, da den udkom i 1919, skyldes især hans stil, der åbnede vejen for senere modernistiske beskrivelser. Der er meget få forklaringer, meget få beskrivelser og ordvalget er så nøgternt som muligt. På samme måde som Hemingway beskriver Anderson handlinger kort og ukunstlet.
Som Masters, sprænger Anderson den gængse ramme for genrer, i Andersons tilfælde både romanen og novellen. I centrum for alle begivenhederne står journalisten George Willard og hans familie, og selvom ikke alle historierne bygger videre på hinanden, så får vi alligevel to sideløbende narrativer. For på den ene side får vi en kortlægning af livet i denne by, som det udspiller sig for George Willard. Og på den anden side følger vi Georges udvikling fra journalistelev, med beskrivelser tilbage fra hans barndom, til beslutningen om at forlade byen mod slutningen. I den forstand er bogen både en novellesamling og har romanagtige træk.
Anderson kom selv fra en lille by, der på mange måder minder om den, han beskriver i historierne. På samme måde som George Willard forlod han også byen for at få en anden tilværelse, end den han kunne få i den lille provinsby. Han blev dog ikke forfatter i første omgang, men via diverse omveje begyndte han at skrive, da han var omkring 30.
Og på sammen måde som den gamle forfatter i det indledende citat, fortalte Anderson historier fra sin fødeegn, og på samme måde er det svært at finde en entydig stillingtagen til begivenhederne.
George & det groteske
Men centralt står Willards møde med alle disse groteske væsner, der henvender sig til ham med deres livshistorie, fordi de gerne vil have ham til at forstå eller nedskrive deres fortælling. Den indledende fortælling handler om en gammel forfatter, der har udtænkt en teori om de groteske, der er groteske, fordi de har fokuseret på en enkelt idé eller et livsideal, som de derefter monomant har forfulgt resten af deres liv.
I udgangspunktet er idéen god, men hvis den ikke bliver kombineret med andre, så bliver den hurtigt grotesk.To eksempler er Jesse Bentley, der er besat af gudfrygtighed og Joe Welling, der fylder sit liv med nyttesløse idéer og opfindelser uden at gøre noget ved det.
Vi får således ikke præsenteret hele personer med et rigt indre psykisk liv, men skabeloner og facetter af personer, der fremstiller et dilemma eller problem. Det er ikke hele mennesker, men netop grotesker. Det grundlæggende problem for dem er kommunikation.
De er ude af stand til at tale med andre mennesker om deres følelser og indre liv, fordi de har ofret det til en enkelt idé. Og det er derfor George Willard er så vigtig for dem, fordi han kunne give stemme til deres liv. Han kunne måske forklare deres handlinger til andre, og på den måde kunne de blive forstået.
Det lukkedes samfund
Da vi møder George første gang, er han lige blevet ansat ved den lokale avis som journalistelev med ansvar for at beskrive livet i byen. Han optegner de mindste begivenheder: rejser, tilbygninger til huse, køb og salg af kvæg osv. I den forstand er han byens samvittighed og krønikeskriver.Han er den, der husker og nedfælder, han er den, der kan give liv og historie til de menneskelige skæbner, der ikke selv er i stand til fortælle deres historie.
På en måde står George uden for spørgsmålet om de groteske. Tilbage i byen står alle de ødelagte skæbner, der ikke kan forlade deres drøm om enhed og perfektion. I den fantastiske og uhyggelige historie om Jesse Bentley og hans altoverskyggende gudfrygtighed bliver alt andet ofret.
Jesse er overbevist om, at Guds vilje viser sig gennem hans succes. For at vise gudfrygtighed bliver han derfor nødt til at udkonkurrere alle andre bønder i området. Hvis det lykkes, vil Gud vise sig for ham. Da han får en datter, bliver glæde afløst af skuffelse, for nu er der ingen at overdrage arbejdet til.
Først da et mandligt barnebarn bliver født,finder han en mening med sit liv, og han beslutter sig at vise Gud for dette barnebarn. Det hele ender selvfølgelig galt, og barnebarnet flygter fra byen, og mod slutningen af historien har hverken Jesse eller hans familie noget tilbage at leve for.
Den lille provinsby avler disse skæbner, synes Anderson pointe at være i denne fantastiske bog. Provinsbyen på overgangen mellem det moderne liv og det mere traditionelle samfund er et lille lukket kredsløb, hvor der ikke er muligheder eller fremtid, og hvor vanviddet eller monomanien desværre er en udvej.
Kommentarer