Historiske romaner kan det særlige, at de giver læseren en fornemmelse af en svunden tid, en periode, vi aldrig kommer til at opleve; og derfor kan historiske romaner, også selvom de mestendels er fiktive, være en helt speciel form for historisk formidling.
Det benyttede den private virksomhed Det Historiske Hus og Forlaget Aschehoug sig af til serien Slægten, der via en fiktiv adelsfamilie, familien Dane, fortæller om en række afgørende begivenheder i Danmarkshistorien. I 'Den hellige Knud', det første bind i serien, som udkom i 2005, møder vi Valdemar, som sammen med sin søn overværer skrinlæggelsen af den hellige Knuds jordiske rester i Skt. Knuds Kirke i Odense. Knud, der var konge af Danmark fra 1080 og indtil han blev myrdet i 1086, blev sidenhen helgenkåret, og historien om Knud og hans regeringstid fortælles af Valdemar til sønnen Svend efter ceremonien. På den måde er rammen sat, og historien former sig som en art langt flashback, der begynder med at fortælle om, hvordan den unge Valdemar blev forladt under et erobringstogt i England og klarede sig, indtil han atter mødte danskere og sluttede sig til Knud og hans folk og endte med at blive en af Knuds betroede hirdmænd.
Romanens styrke ligger i beskrivelserne af samtiden og nogle af de historiske hændelser. Det beskrives, hvordan Vilhelm Erobreren – eller Vilhelm Bastarden, som hans fjender kalder ham – brutalt nedbrænder byen York, og der er beskrivelser af, hvordan Valdemar ser og oplever de forunderlige stenkirker og bygningsværker, der er blevet opført i London, bl.a. Westminster. Valdemar drager med Knud til Flandern, og Valdemars oplevelser med de anderledes skikke ved hoffet det er både charmerende og fascinerende.
Hvad kan historiske romaner?
Ved en historisk roman forstår man en roman, der foregår i en historisk tid, og som på den ene eller den anden måde søger at give læseren indtryk af, hvordan det har været at leve på denne tid. Hvordan var menneskers livsvilkår, hvad tænkte de på og bekymrede sig om? Hvordan så deres verden i det hele taget ud? Nogle romaner beskriver de vilkår, som store historiske skikkelser – konger, dronninger eller andre markante personligheder – har levet under, og de er på den måde et forsøg på at forstå, hvorfor disse regenter eller magtfulde mennesker handlede, som de gjorde.
Her kan fiktionen tilbyde et narrativ, som kan give forklaringer på, hvorfor Christian IV eller Kirsten Munk gjorde, hvad de gjorde – og på den måde forklare, hvorfor verden ser ud, som den gør i dag.
En anden type af historisk roman opererer med helt igennem fiktive karakterer, der skal give indtryk af en bestemt tid. Her er det altså ikke enkeltpersoner, men det generelle tidsbillede, der interesserer. Men fælles for de historiske romaner er, at de fiktive karakterer og hændelser søger at give en form for indtryk eller fortolkning af en faktisk fortid; ofte kan man læse historiske romaner som vores fantasier om historien.
Den hellige Knud og resten af Aschehougs serie om Slægten placerer sig midt mellem de to typer af historiske romaner, jeg har skitseret. Slægten Dane, der udspringer fra Valdemar og hans kone Hedvig,er en helt igennem fiktiv slægt, men dens historie fletter sig ind i den rigtige Danmarkshistorie, så den både fortæller en fiktiv historie og giver en ide om historiske hændelser af forskellig art.
Fra vikingetiden til 1864
Maria Helleberg (f. 1956), er en af Danmarks mest produktive forfattere, når det gælder historiske romaner. Hun fik sit folkelige gennembrud med middelalderromanerne Så mangen sti vild (1988) og Som en vredens plov (1989), og siden har hun skrevet adskillige romaner, noveller, børnebøger og skuespil, oftest med et historisk afsæt, og hendes bøger er oversat til adskillige sprog. Helleberg er altså en erfaren forfatter inden for genren.
Alligevel fik hun middelmådige anmeldelser for romanen, og den virker da heller ikke voldsomt overbevisende. Der er ikke specielt meget fremdrift i plottet, og man kan altså sagtens skrive spændende historiske romaner om vikingetiden – tænk fx. på Lars-Henrik Olsens fabelagtige roman om tilblivelsen af Bayeux-tapetet, Dværgen fra Normandiet (1988), der foregår i nogenlunde samme historiske tid.
Et andet problem er anakronistiske uoverensstemmelser i romanen. Det virker ikke særligt troværdigt, at man i et stammesamfund som vikingetidens taler om ”selvstyre”, og det er en forstyrrende detalje.
Når der ses bort fra disse svagheder, har romanen sin store force i sit forsøg på at give os en forståelse for, hvordan livet har formet sig i det landområde, vi i dag kalder Danmark, for næsten tusinde år siden, og dens beskrivelser af de politiske forhandlinger mellem de mange parter, der er interesserede i kongemagten, er bestemt et møde værd.
Der er udkommet i alt 21 bind i serien om slægten Dane, og en lang række forfattere har bidraget til projektet. Den sidste bog, Land at tabe eller vinde af Lone Mikkelsen, udkom i foråret 2011 og handler om krigen i 1864. Det er et spøjst sted at slutte, her ved det, der er det største nationale nederlag i nyere tid, men det har måske også med seriens dalende popularitet at gøre; hvor serien startede med et helt forrygende oplagstal på 10.000 abonnenter på serien, er det sidenhen dalet til under det halve.
Så vi må vente med historiske fortællinger om systemskiftet i 1901, om påskekrisen i 1920 og om andelsbevægelsens fremvækst i Danmark – men det hører måske en anden tid til.
Af Anne Kirstine Munk, MA i Liberal Studies
Kommentarer