Vil du høre Jennifer Egan, Christian Jungersen og Jeffrey Moore? CPH:LITT tilbyder gratis billetter til tre personer, der vil skrive reportager til Litteratursiden.
Når litteraturfestivalen CPH:LITT i denne uge indtager København, er det med et stort hold danske og internationale forfatterstjerner.
Af store navne kan nævnes amerikanske Jennifer Egan, som sidste år modtog Pulitzerprisen; Tom Rachman, Englands nye store forfatter; Martin Walser, tysk litteraturs og kulturkritiks mastodont; Ivan Klima, Tjekkiets og hele Europas samvittighed samt Hélène Gremillon, Frankrigs nye store forfatternavn. I alt får festivalen besøg af mere end 50 forfattere fra mere end 20 forskellige lande.
Festivalen præsenterer i år også tre tyrkiske forfattere, som har det tilfælles, at de ikke er udgivet på dansk.
Norden er også stærkt repræsenteret ved Gyrdir Eliasson fra Island, P.O. Enquist og Ulf Peter Hallberg fra Sverige, Jan Kjærstad, Hanne Ørstavik, Gaute Heivoll og Marit Tusvik fra Norge og Riikka Pulkkinen fra Finland.
Og selvfølgelig kommer også en lang række af Danmarks allerbedste forfattere.
Se hele programmet her
Hvis du har lyst til at rapportere fra CPH:Litt til Litteratursiden, så send en mail til Jane Østgaard, jaoso@aarhus.dk
Kommentarer