Robert Zola Christensen har skrevet en række bøger, både romaner og fagbøger. Han er aktuel med 'Det er Knud, som er død'. Romanen kredser blandt andet om menneskets fordærvelighed og fordækthed. Den kraft, som kan rive menneskeliv ud af form, optager Robert Zola Christensen: ”Jeg tror alle, der har misbruger-genet i sig, og kender det sug, ved hvad det kan få folk til at gøre. Det kan både handle om alkohol, nikotin eller sex.”
Folk opgiver deres familier for at få det kick, der ligger i misbruget
I 'Det er Knud, som er død' præsenteres læseren i åbningsscenen for en mor med et alkoholproblem, men kender forfatteren selv til, at alkohol tager styringen over liv? ”Vi har alle alkoholisme tæt på kroppen. Antallet af alkoholikere i Danmark og i verden generelt er stort. Det er grelt, hvad alkohol kan gøre ved mennesker. Jeg har flere gange set, hvad det kan gøre ved folk, hvordan alkoholflasker gemmes alle steder. Jeg er ud af en familie med misbrugere og alkoholikere. Mine onkler døde af misbrug.” Robert Zola Christensen tænder en cigaret. Han inhalerer dybt og puster røg ud i luften med en lille lyd. ”Jeg kunne være storryger, men jeg ryger med måde. Jeg kunne være alkoholiker, men jeg drikker med måde. Jeg tror alle, der har misbruger-genet i sig, og kender det sug, ved hvad det kan få folk til at gøre. Det kan både handle om alkohol, nikotin eller sex. Man ser jo, at folk opgiver deres familier for at få det kick, der ligger i misbruget. Det ødelægger liv. Den kraft og nerve fascinerer mig. Det genererer handling og katastrofer, når jeg skriver.”
En kraft, som kan destruere de kollektive rammer totalt
Interviewet finder sted en solrig dag i en gård på Frederiksberg hos Robert Zola Christensens gode ven. Lyden af champagne, der åbnes og skænkes. Robert Zola Christensen drikker og placerer glasset med den boblende og klare væske på jorden. Begær efter penge og alkohol fremstilles tydeligt i bogens åbningsscene, her føres man som læser ind i en verden, hvor hovedpersonen tilraner sig sin gamle alkoholiserede mors penge. ”Begær og misbrug kan i den grad trække virkeligheden ud af form, for i dette findes der noget mennesker ikke kan bemestre, noget enormt egocentrisk, der har en kraft, som kan destruere de kollektive rammer totalt.” Forfatteren, der har skrevet bøger indenfor flere genrer, mener, at man kan se således på det, at vi lever i en fornuftig ramme. Indenfor den ramme har vi job, familie og så videre, der balancerer i et okay univers. Men når alkohol og begær kigger ind, kan det risikere at rive en familie ud af form eller i stykker, fordi disse faktorer er alt andet end rationelle. Hvis misbrug og begær tager over, ødelægger det og omstyrter liv.
Lorten falder ikke langt fra hunden
Egentligt hed bogen som udgangspunkt 'Lorten falder ikke langt fra hunden', men med de mange referencer til polarforskeren Knud Rasmussen, som er alt det hovedpersonen, Allan Bertram, ikke er, gav det mening med titlen 'Det er Knud, som er død'. Både mændene og kvinderne i Det er Knud, som er død, er skildret mere eller mindre utiltalende, komplekse med flere sider og begge køn er fremstillet som utilregnelige. I romanen optræder både de bevidste løgne, de planlagte løgne og de løgne, der bare opstår, og så er der hovedpersonens selvfornægtelse og selvbedrag. ”Ja, selvbedraget starter allerede med begæret efter sparepengene, som hovedpersonen franarrer sin gamle mor, uden han helt vil være ved, at det er det, der reelt er sket. Jeg tror, at vi som mennesker gerne vil have, at tingene skal se ud på en bestemt måde. Og så flytter vi bagefter rundt på holdninger, så det ser rigtigt ud, sådan som vi gerne vil have, at det følelsesmæssigt skal være. Det er ikke reelt sådan, men så finder vi de rigtige argumenter, så de passer til følelserne. Det vil sige, at vi lever impulsivt følelsesmæssigt, og efterfølgende forsøger vi at skabe fornuftige argumenter.”
Thats life
Der er både større og mindre løgne i romanen, og der er pænt mange af dem. Hvad vil du vise via løgnene?
”Thats life. Det er sgu da sådan, livet er skruet sammen. Rædselsfulde sorte og hvide løgne i et sammensurium. Det er sådan, jeg ser det. Og de her løgne styrer livet i forhold til eksempelvis utroskab eller misbrug. Det er rigtigt, at der er en del løgne i romanen.”
Så der lurer hele tiden noget bag det idealistiske?
”Ja.”
Stoler du grundlæggende på andre mennesker ? Han tænder en ny cigaret.
”Arh, det ved jeg sgu ikke. Nej. Det er det korte svar. - Klart nej! Jeg er nået en vis alder, og min livserfaring har gjort, at nej, det gør jeg sgu ikke. - Jeg tror på nogen, sådan lidt.”
Hvem?
”Sgu ikke nogen tror jeg.”
Sgu ikke nogen?
”Nej.”
Stoler du på dig selv?
”Nej, ikke helt. Nej.” Han puster cigaretrøg ud i solskinsluften.
Knud Rasmussen
Et citat fra bogen lyder:
”Vi har så meget at lære af Knud i dag. Knud oppe ved polarfolkets boplads ved verdens ende.”
Hvorfor?
”Måske fordi han går hundrede procent med i deres samfund på deres præmisser. På den ene side var han den her hvide congoman, på den anden side omfavnede han deres verden og tog dem ind. Han har ikke nogen fast definition af, hvad det vil sige, at være anderledes, men han går med i deres kultur. Der findes vel ikke nogen stort set udover Knud Rasmussen, der har været ude at skyde bjørne og ulve på den måde i Nord Atlanten. Og det går ikke rigtig længere med den type mand. Det er den patriarkalske mand, som er død.”
Blå bog
Født: 15. juli 1964 på Amager i København.
Uddannelse: Mag.art. og ph.d. i nordisk filologi.
Debut: Kristinas tavshed, Borgen, 1997. Roman.
Flere af hans bøger er oversat til tysk, fransk, russisk, engelsk, serbisk og svensk.
Seneste udgivelse: Balloner forbudt. Arabesk, 2018. Den er under filmatisering af Zentropa.
Kommentarer