Den amerikansk/norske forfatter Siri Hustvedt har efterhånden fået et stort publikum i Danmark i lighed med hendes mand forfatteren Paul Auster.
Hustvedt brød for alvor igennem i Danmark med romanen Det jeg elskede fra 2003. Hendes bog En amerikaners lidelser udspiller sig i New York i det intellektuelle miljø. Det samme gjorde sig gældende for Det jeg elskede. Begge romaner handler om de eksistentielle sider af tilværelsen og er blændende godt skrevet.
Hovedpersonen i 'En amerikaners lidelser', Erik Davidsen, er en fraskilt og barnløs psykiater. Hans søster Inga er filosof. Hun er nyligt blevet enke efter den berømte forfatter Max Blaustein med hvem, hun har teenagedatteren Sonia. Omdrejningspunktet for romanen er Erik og Ingas fars død. Vi følger dem i et år frem til årsdagen for farens død.
”Min søster kaldte det ”hemmelighedernes år”, men når jeg ser tilbage på det, er jeg begyndt at fatte, at dette tidspunkt mere var præget af det, som ikke var der, end af det som var der”.
Arven efter immigranterne
Det er de store eksistentielle temaer der er på spil i ”En amerikaners lidelser”. Som eksempler herpå kan nævnes erindring, tab, sorg, identitet og ikke mindst slægtens betydning. Et af de spørgsmål der stilles i romanen er, hvor meget kan vi stole på vores egen erindring? For som der står; ”Vore erindringer bliver bestandigt ændret af nutiden – hukommelsen er ikke statisk, den er foranderlig”.
I romanen blander Hustvedt fiktion og fakta. 'En amerikaners lidelser' er delvis autobiografisk, idet hun bruger citater fra sin afdøde fars dagbog. Hustvedt er ligesom hovedpersonen i 'En amerikaners lidelser', Erik, efterkommer efter norske immigranter. Hendes far deltog desuden, ligesom Eriks far. i Anden Verdenskrig.
Erik gennemgår sin afdøde fars papirer og dagbøger i håb om, at lære faren bedre at kende, fordi han aldrig rigtig forstod ham. Det viser sig, at faren havde nogle dystre hemmeligheder i sit liv, som Erik og Inga ikke kendte til. Hvem er eksempelvis Lisa, som har sendt et mystisk brev til faren, og som har fået ham til at sværge med hånden på Bibelen? Er det måske en ungdomskæreste, som faren havde før, han mødte sin kone?
Erik ønsker, at finde ud af hvem faren var - for, som han siger, er de nærmeste dem, man kender dårligst. Når han læser i farens dagbog bliver det til hans egen virkelighed, han får problemer med at skelne mellem erindring, drøm og virkelighed. Erik vil ligeledes lære sig selv bedre at kende, fordi også han, selv om han bor i New York, er stærkt forbundet til farmen i midtvesten.
Amerika er som bekendt et land, der i høj grad er opbygget af ihærdige immigranter. Heriblandt af Eriks oldefar der udvandrede fra Norge til Amerika i 1800-tallet. Han købte en farm i Midtvesten, hvor Eriks far voksede op. På farmen var vilkårene barske og de blev forværret under depressionen i 1930’erne.
Under depressionen mistede familien Davidsen 40 tønder land af deres farm. Hele livet har faren sørget over tabet af jorden og den ydmygelse, det var for hans far. Ligeledes sørgede faren over den tabte livsform og vil ikke sælge sit barndomshjem for nogen pris. Alligevel formåede Eriks far at bryde den sociale arv, idet han blev historiker. Han beskæftigede sig hele sit liv med de norske immigranters historie, det vil sige, med sin egen historie.
Mysterierne
Hustvedt er tydeligvis inspireret af kriminallitteraturen, idet der er mange gåder i romanen som alle bliver løst til sidst. Romanen har et imponerende persongalleri, der væver sig ind og ud af hinanden, men det lykkedes i høj grad for Hustvedt at beskrive personerne i dybden og holde sammen på alle enderne. Man er derfor aldrig i tvivl om, at der findes en rød tråd.
Samtidig med Erik og Ingas søgen efter den mystiske Lisa, bliver Inga opsøgt af en journalist, der er meget interesseret i Max Blaustein. Hvilket forhold havde Max til en skuespiller i en af de film, som han skrev manuskript til? Det viser sig, at Max havde en affære med skuespilleren og at han sandsynligvis også er far til hendes søn. Spørgsmålet er imidlertid hvilken grund journalisten har til at grave i disse hemmeligheder, som Inga hidtil har været udvidende om.
Erik skaffer sig endnu et mysterium på halsen, da han modtager mystiske billeder af sin lejer Miranda og sig selv. Billederne er taget i smug og er efterfølgende manipuleret. Forfølgeren viser sig at være Mirandas ekskæreste, der lider af en personlighedsforstyrrelse.
Eksistentiel ensomhed
”Jeg er så ensom”, er Eriks mantra. Han er en mand, der henter sin identitet i sit arbejde som psykiater og som er utrolig ansvarsbevidst overfor sine sårbare patienter. Derfor var han ikke til stede, da faren sov ind hvilket piner ham.
Efter sin skilsmisse og farens død er Erik meget alene. Som følge heraf bliver han utroligt optaget af sin smukke lejer Miranda. Selv om Miranda er utilnærmelig, får det ikke Eriks romantiske følelser for hende til at dæmpes. I sin søgen efter nærhed og omsorg indleder han derfor et uforpligtende forhold til en kollega. Det giver ham dog heller ikke ro i længden.
De inderste hemmeligheder
En amerikaners lidelser er intet mindre end et intellektuelt mesterværk, der drives frem af et fantastisk sprog. Det er en meget litterær og filosofisk roman, der eksempelvis trækker på store navne som Kierkegaard og Kant. Desuden er Hustvedt stærkt inspireret af psykoanalysen og neuropsykologien, dvs. hvordan hjernen og psyken påvirker hinanden.
Ved at dykke ned i romanen kan læseren både få noget at vide om Amerikas historie og livet efter 11. september 2001 blandt mennesker i New York og samtidig få noget at vide om sig selv, idet den forsøger at komme helt ind i menneskets sjæl og dybeste hemmeligheder.
Kommentarer