Præsentation af: Stine Larsen, bosiddende i Herlev, 44 år.
Jeg hedder Stine Larsen og er 44 år gammel. Jeg arbejder som receptionist.
Jeg læser altid og har gjort det siden jeg var ca 7 år gammel.
Min første bog fandt jeg i mine forældres reol og det var en gammel grøn sag som jeg tror hed den lille trompetspiller...eller i hvert tilfælde noget med trompet.
Det lokale bibliotek i Rødovre blev et dejligt sted for mig at komme. Jeg blev hurtigt kendt af bibliotekarene og da jeg var omkring 12-13 år havde jeg læst hvad der var inden for mit interesseområde og Sanne min egen bibliotekar måtte ty til voksenafdelingen.
I mellemtiden fik jeg job på skolebiblioteket hvilket var herligt.
Senere som 16 årig fik jeg så job på det før omtalte bibliotek i Rødovre. Nu havde jeg chancen for at have bøger i hænderne hele tiden. Her startede min store lidenskab for bøger.
Jeg har også arbejdet som juleassistance i en boghandel og havde jeg ikke haft en familie som skulle have mad og tag over hovedet havde jeg fået udbetalt min løn i bøger.
Nu er jeg så heldig igen at have et bibliotek som for mig er det bedste i danmark.
God litteratur er alt for mig. Jeg lærte af Isabella Miehe-Renard at hvis en bog ikke fanger med det samme skal man lægge den væk. Der er ingen grund til at spilde sin tid på den.
Jeg har bøger jeg kan læse igen og igen. Og bøger som jeg simpelthen IKKE kan læse.
Jeg er meget perfektionistisk med sprog og retstavning så det lægger jeg meget mærke til når jeg læser.
Jeg må tilstå at jeg elsker Chick-lit men er også blevet helt syg med krimier. Men læser faktisk alt lige med undtagelse af sience fiction. Tilgengæld læser jeg alle vegne selv i bruseren med en gennemsigtig pose ud over bogen.
Har altid min bog med når jeg kører bus, er til banko og i det hele taget når jeg ved der er en ventepause eller andet.
Et år startede jeg med at skrive de bøger ned jeg læste og nåede op på 152 bøger på et år. Det bliver ikke til så meget mere men jeg læser hver dag. Og familien ved hvor jeg er ... i sofaen med min bog.
Jeg går i panik hvis jeg ikke har en ny bog at starte på når den jeg var i gang med er slut.
jeg køber tasker efter at der skal kunne være en bog i. Og jeg ønsker mig altid bøger i julegave.
Både min søster, mine kollegaer og mine bibliotekarer snakker jeg bøger med. Gode og dårlige bøger, vender og drejer dem. Jeg elsker at fortælle om særlige gode bøger som rører ved en.
Jeg ved ikke om der er nogen bøger der har været med til at ændre mit liv. Det er mere det at kunne læse. Det er der mange rundt om i verden der ikke kan. Eller ikke interesserer sig for. En god bog kan røre en på mange måder. Jeg kan blive ved, bange, nervøs, glad, rørt, overrasket og meget andet. Der åbner sig jo en hel verden når man dykker ned i en bog og det er det der betyder meget for mig.
Men jeg vil sige at bøgerne har hjulpet mig igennem svære tider i mit liv for jeg har altid kunne søge tilflugt i bøgernes liv når mit eget blev for svært.
Min opfattelse af bøger har ændret sig på den måde at jeg lægger mere mærke til skriveform, sprog og evt. moraler m.m end før.
Det var så "lidt" om mig og mine bøger.
Se Stine's brugerprofil på Litteratursiden
Kommentarer