Præstentation af: Mogens Olsen, bosiddende i Allerød, 63 år.
Ingeniør med speciale i geoteknik, arbejder nu på nedsat tid.
Hvad er din favoritlæsning?
UPS - den er svær, og kunne let blive meget omfangsrig, når man både er til klassikere og nybrydende litteratur samt spændingsromaner.
Favoritlæsningen for tiden er romaner, der dels har en historie at fortælle - gerne med overraskelser og uventede synsvinkler undervejs, og som samtidig har flere fortolkningslag samt et godt og inspirerende sprog.
Det er fx Murakami: ”Trækopfuglens krønike” og ”Kafka på stranden”, Yann Martel: ”Pi’s liv”, Carlos Ruiz Zafón: ”Vindens skygge”.
Et eksempel på et værk, der kan tolkes og forstås på umådelig mange måder er også Jan Kjærstad´s trilogi: ”Forføreren, Erobreren, Opdageren” – bøger der betog mig meget.
Humor og underfundighed er også kvaliteter jeg sætter pris på - fx Erland Loe’s ”Doppler”.
Jeg læser også spændingsromaner som fx af Christian Mørk.
Og endelig også gode biografier. Jeg holder meget af Jens Andersens to-binds biografi om H.C. Andersen.
Hvad betyder god litteratur for dig?
God litteratur betyder jo, at man - foruden god oplevelse og underholdning – også opnår nye indsigter i såvel den ydre verden som i sindets kringelkroge. Den der læser meget, ved meget.
God litteratur er også med til at vedligeholde ens nysgerrige nærvær.
Hvor meget læser du?
Det svinger meget i takt med forpligtelser overfor job og (ikke mindst) børn og børnebørn, men i snit drejer det sig vel om størrelsesordenen 2 – 3 bøger om måneden.
Hvor og hvornår læser du?
Har som oftest en bog i rygsækken så eventuelle uventede pauser i dagens dont kan benyttes til lidt læsning. - Op til flere busser og S-toge er kørt fra mig, fordi jeg pludselig mentalt befandt mig i Indien (”En hårfin balance” af Rohinton Mistry) eller ved ”Vejene omkring Pisa” (Karen Blixen, ”Syv fantastiske Fortællinger”) eller på Færøerne (”De fortabte spillemænd”, William Heinesen’s vidunderlige musiske fortælling, som ikke kan anbefales nok).
Ellers læser jeg mest om aftenen - og ved natlampens skær.
Hvordan fortæller du andre om dine læseoplevelser?
Ofte og på mange måder.
Jeg er sådan indrettet, at hvis jeg har oplevet noget spændende eller noget usædvanligt, så kan jeg slet ikke lade være med at videregive min begejstring til andre – Og erfaringen er jo også, at selve oplevelsen stiger i værdi, i det øjeblik man er fælles om den, så hvis jeg kan få andre til også at læse en bog, der har optaget mig, så er det bare så godt.
Desuden sker der ofte det forunderlige, at selve det, at berette om en bog, kan bevirke, at man selv pludselig får øje for yderligere aspekter og finurligheder ved bogen. Det er - så at sige - som om selve sproget ved genfortælling er ”klogere” end en selv.
Jeg er i en motionsløbeklub, hvor vi er en flok rutinerede løbere som på vores ture i skoven meget ofte diskuterer litteratur. Jeg fik på den måde en del andre til at læse Murakami.
En af mine løbekammerater har, ligesom jeg selv, fornylig læst James Joyces: ”Ulysses”, og det er ikke småting, som vi på løbeture har ”kloget os på” vedrørende den mærkelige bog.
Jeg er desuden i en læsekreds hvor vi over lidt rødvin og ostemadder diskuterer de læste bøger. For udover, at jeg selv prøver at påvirke andre til at læse mine favoritter, så holder jeg også af, at lytte til andre, der har et ”brændende” budskab, og blive overbevist om, at den bog må jeg da også læse.
Har en bestemt bog eller læseoplevelse været med til at ændre noget i dit liv?
Da jeg som barn hørte min fars oplæsning af klassikere som ”Robinson Crusoe”, ”Frændeløs” og ”Børnene i Nyskoven” blev jeg helt overvældet, og jeg blev straks klar over, at der lå uanede muligheder for spænding og eventyr i bøgernes verden.
I mellem- og realskolen blev jeg meget begejstret for så forskellige bøger som Knud Sønderby: ”Midt i en Jazztid”, Tolstoj: ”Krig og fred”, Steinbeck: "Dagdriverbanden". Disse og mange andre bøger som jeg dengang ”åd råt” ændrede mig vel ikke direkte, men jeg er sikker på, at de har været med til at forme mig i mental og sproglig henseende. Specielt kan jeg huske, at Remarque’s ”Intet nyt fra vestfronten” efterlod mig dybt rystet.
Har din opfattelse af læsning og bøger ændret sig over tid?
Vel grundlæggende ikke.
Men med større livserfaring kan man selvsagt få et andet (og mere indsigtsfuldt) udbytte af en given bog; fx genlæste jeg (efter næsten 40 år) Dostojevskij: ”Forbrydelse og straf”. Og nu fremstod det psykologiske drama inde i Raskolnikovs hoved langt mere ætsende klart end første gang, jeg læste den.
Se Mogens' brugerprofil på Litteratursiden
Kommentarer