Med sin medrivende, kloge og sårbare fortælling åbner Olaug Nilssen for væsentlige refleksioner om ansvar og pligt i familien.
Lad ikke den undseelige forside og spøjse titel narre dig. Er du glad for forfattere som Helga Flatland og Vigdis Hjorth, som forstår at trykke på den moderne families ømme punkter, må du ikke snyde ikke dig selv for Olaug Nilssens litterære knaldperle.
Lea har angst, er gået helt i stå i tilværelsen og tilbringer dagene på sofaen med at spille Hay day, mens hendes opofrende storesøster Rakel, som bor alene og altid klarer alt, har overtaget ansvaret for Leas autistiske søn Benjamin. Benjamin har intet sprog, bruger ble og kræver konstant opsyn og afledning for ikke at flippe ud eller stikke af. Den yngste søster Linda, som er læge og har to små piger, holder en vis afstand til søstrene, da hun har altid har følt sig tilsidesat og udenfor. Den udglattende mor Gudrun og den konfliktsky far Sverre forsøger at begå sig i det minefelt, det er at være forældre til tre voksne døtre med forskellige forventninger.
Da Rakel får omgangssyge, beder hun resten af familien om hjælp til at passe Benjamin. Anspændtheden er til at tage at føle på, da Linda, forældrene og Lea bliver bedt om denne tjeneste. Gudrun og Sverre er allerede kaldt afsted til Lindas familie for at passe deres små og er fuldstændig drænede for overskud. Linda føler intet ansvar for Benjamin eller Lea, som hun mellem linjerne mener burde tage sig sammen. Lea prøver at træde til for at hjælpe med sin søn, men ender med ikke at kunne magte det.
Handlingen udspiller sig hen over få dage i november og afdækker på skift Lea, Rakel, Linda og Gudruns indre følelsesliv, blik på hinanden og de roller, de uforvarende kommer til at indtage i familien. Lige som man fatter sympati for den ene søster, perspektiveres situationen i næste kapitel fra en anden søster eller morens synsvinkel. Her er ikke tale om gode eller dårlige mennesker, men en forholdsvis almindelig samspilsramt familie med dilemmaer og konflikter, som mange kan genkende. Alt sammen utroligt godt vævet sammen af norske Olaug Nilssen, som er mor til en autistisk dreng. Det har hun skrevet om i sin prisvindende roman "Tung tids tale".
Kommentarer