Visse hensyn

Christian Kampmanns 4-binds-beretning om denne københavnske overklassefamilies storhed og fald har alt det, der skal til for at skabe en bestseller.

”Familien Gregersen” er et fænomen i 70’ernes danske litteraturhistorie. 4-binds-beretningen om denne københavnske overklassefamilies storhed og fald har alt det, der skal til for at skabe en bestseller. Den er da også solgt i en halv million eksemplarer, begavet med en værkanalyse af Kirsten Jacobsen og – som prikken over i’et – filmatiseret i Charlotte Sachs Bostrup instruktion og relanceret som alle tiders julegave i forbindelse med filmpremieren d. 17. dec. 2004.

Gregersen-sagaen, der omfatter Visse hensyn (1973), Faste forhold (1974), Rene linjer (1975) og Andre måder (1975) udgør tredje fase i Kampmanns forfatterskab, der starter i 1962 med novellesamlingen Blandt venner, romanen Al den snak om lykke (1963) og gennembrudsværket Ly (1967). I de første bøger er Kampmann optaget af psykologiske studier i overklassens overfladeliv og de stille eksistensers ensomme tilværelse. Men allerede her ses træk, som bliver grundlæggende i forfatterskabet: skildringen af en familie i opløsning, modsætninger mellem nye og gamle måder at håndtere livet på og verden set gennem en homoseksuel optik. Allerede på et tidligt tidspunkt viser Kampmann sig som en mester i at registrere det følelsesmæssige kaos, der følger med moderniseringen af samfundet. Alene derved taler han til mange flere læsere end dem, der umiddelbart kan identificere sig med Gentofte-miljøet. 

I den næste fase eksperimenterer han med forskellige måder at skrive på: synsvinkelteknikker, reportage og thriller-genren. Med Gregersen-serien forener han det finlitterære psykologiske studium med den kulørte, melodramatiske historie. Serien handler om det velhavende ægtepar Mogens og Thilde Gregersen og deres fem børn Karen på 21, Erik på 20, Bo, Rune og Maj på henholdsvis 16, 12 og 11. Desuden møder vi en kreds af mennesker omkring dem, bl.a. Karens mand Jes, Eriks kone Marianne og familiens gamle venner Tjumse og Jørgen. Serien dækker en periode i dansk samtidshistorie fra 1954 til 1974. Det første bind, Visse hensyn, er komponeret i tre dele med en vis symmetri. Førstedelen er en 70 sider lang beskrivelse af en påskemiddag i 1954, hvor hele familien inklusive kærester og venner introduceres. Andendelen følger Gregersen-børnene gennem et par år med fokus på Karen og Eriks parforhold, og de tre yngstes seksuelle debut. Den sidste del sætter punktum med endnu en dramatisk familiemiddag.

I romaner, hvor store dele af ”handlingen” udspilles omkring et større middagsselskab, får replik og dialog en afgørende betydning. I dansk litteratur ses det mest elegant udført af Herman Bang. Men også Kampmann dyrker sådanne følelsesmæssige taledramaer, hvor romanens personer og periodens tidsånd beskrives gennem det, der siges. Ofte må læseren gætte sig til den under- og indforståede betydning af replikkerne. Visse hensyn starter for eksempel med en lang telefonsamtale mellem mor Thilde og bedsteveninden Tjumse, som bliver aflyttet af Rune. Når Thilde inviterer vennerne til familiemiddag med bemærkningen ”for I hører med” har hun ikke anelse om dybden af sine ord. Først i slutningen af romanen afsløres det gennem en samtale mellem Bo og Tjumse, at hun gennem mange år har været faderens elskerinde. I det hele taget er det karakteristisk, at romanen fokuserer på kærlighed, erotik og følelsesmæssige kriser, ligesom de fleste kærlighedsrelationer viser sig at være trekantsforhold. Roman-serien afdækker lidt efter lidt en virkelighed, hvor ingenting er hvad det giver sig ud for, og hvor alle (par)forhold er under forandring. Trods den snævre fokusering på privatlivets op- og nedture kan romanserien siges at karakterisere en periode i dansk historie præget af opbrud og forandring, hvor afprøvning af nye levemåder snarere bliver reglen end undtagelsen.