Anmeldelse
Vishnus død af Manil Suri
- Log ind for at skrive kommentarer
"Vishnus død" er en varmblodig, broget og meget morsom fortælling om indisk byliv og mentalitet.
Anbefalet af bibliotekar Ianne Elo, Bibliotekerne i Søllerød
Lån bogen på 
Har man selv bare snuset til landet Indien, er man nok blevet overvældet af mylderet, lugtene, lydene, farverne, ritualerne, udøvelsen af troen, der viser sig overalt i gadebilledet. Og her i bogen kan vi opleve alt det…
Vishnu, fattig altmuligmand i Bombay, ligger for døden på den trappeafsats, han har tilkæmpet sig som sin bolig i en etageejendom. Husets faste beboere, 3 ægtepar, udkæmper groteske slag på ord og gerninger for at skubbe ansvaret (og udgifterne!) for den pinligt ildelugtende døende over på hinanden. Imens passerer poetiske og sensuelle scener fra Vishnus liv revy for hans indre blik. Og det at han pludselig kan træde ud af sin krop - er det måske tegn på, at han er guden Vishnus tiende inkarnation?
"Vishnus død" er en varmblodig, broget og meget morsom fortælling om indisk byliv og mentalitet. Forfatteren er faktisk matematikprofessor, nu bosiddende i USA, men hans debut som romanskriver er overbevisende, og han har ikke glemt sine indiske rødder. Har man selv bare snuset til landet Indien, er man som de fleste vel blevet overvældet af mylderet, lugtene, lydene, farverne, ritualerne, udøvelsen af troen, der viser sig overalt i gadebilledet. Og her i bogen kan vi opleve alt det - i tilgift får vi også vellystige beskrivelser af spiseoplevelser og af erotiske scener, hvor lysende, varm hud med duft af blomsterolier og smag af krydderier og mangofrugter nydes med alle sanser.
Handlingen er i grunden enkel - den veksler mellem det poetiske i Vishnus, erindringsbilleder om hans oplevelser med den prostituerede Padmini og hendes betagende krop - og om hans mors genfortællinger af myterne om guden Vishnu og dennes inkarnationer - det groteske i scenerne fra krigen mellem ejendommens beboere - det menneskeligt rørende i de afsnit, der viser baggrunden for ægteskaberne og ægtefællernes forhold til hinanden.
Bogen kan læses hurtigt som en god historie - fyldt som den er med morsomme og interessante personer og krydret med herlige situationer og scener og sange fra de Bollywood-film, især kvinderne identificerer sig med. Men den kan også læses med blik for de symboler, som genspejler hinduismens genfødelsestanke og kastesystemets rangorden:
I ejendommens bund, stueetagen, færdes (som myrer) de overtroiske og uvidende småhandlende og tiggere.
På 1. sal bor de to pæne hindu-ægtepar Pathak og Asrani - mændene er nogle skvat og kvinderne egoistiske rappenskralder.
Højere oppe på 2. sal har vi Jalal-familien (muslimer) - hun er kærlig og bekymret/forvirret og han (min personlige yndlingsfigur) opslugt af en oprigtig, men meget kluntet og ensom søgen efter en helt personlig religion. "Han ønskede at hæve sig, at blive oplyst, at blive indført i troens salighedsrus".
Øverst på 3. sal bor den melankolske, veluddannede enkemand hr. Taneja, som nu endelig kan kæmpe sig ud af sorgen over hustruens død. Trappen fungerer som "stigen" der fører opad, og ad den, helt op til tagterrassen, stiger Vishnus "ånd", frigjort fra det magre og fordrukne jordiske hylster på afsatsen mellem 1. og 2. sal.
Oversættelsen v. Charlotte Grubb er let og levende og gengiver fint de mange forskellige stemmer i bogen. 2 siders ordliste bagest er mege
Oversat af Charlotte Grubb.Lindhardt & Ringhof, 2001. 284 sider
Relaterede links:
Læs mere
- Log ind for at skrive kommentarer
"Vishnus død" er en varmblodig, broget og meget morsom fortælling om indisk byliv og mentalitet.
Anbefalet af bibliotekar Ianne Elo, Bibliotekerne i Søllerød
Lån bogen på
Har man selv bare snuset til landet Indien, er man nok blevet overvældet af mylderet, lugtene, lydene, farverne, ritualerne, udøvelsen af troen, der viser sig overalt i gadebilledet. Og her i bogen kan vi opleve alt det…
Vishnu, fattig altmuligmand i Bombay, ligger for døden på den trappeafsats, han har tilkæmpet sig som sin bolig i en etageejendom. Husets faste beboere, 3 ægtepar, udkæmper groteske slag på ord og gerninger for at skubbe ansvaret (og udgifterne!) for den pinligt ildelugtende døende over på hinanden. Imens passerer poetiske og sensuelle scener fra Vishnus liv revy for hans indre blik. Og det at han pludselig kan træde ud af sin krop - er det måske tegn på, at han er guden Vishnus tiende inkarnation?
"Vishnus død" er en varmblodig, broget og meget morsom fortælling om indisk byliv og mentalitet. Forfatteren er faktisk matematikprofessor, nu bosiddende i USA, men hans debut som romanskriver er overbevisende, og han har ikke glemt sine indiske rødder. Har man selv bare snuset til landet Indien, er man som de fleste vel blevet overvældet af mylderet, lugtene, lydene, farverne, ritualerne, udøvelsen af troen, der viser sig overalt i gadebilledet. Og her i bogen kan vi opleve alt det - i tilgift får vi også vellystige beskrivelser af spiseoplevelser og af erotiske scener, hvor lysende, varm hud med duft af blomsterolier og smag af krydderier og mangofrugter nydes med alle sanser.
Handlingen er i grunden enkel - den veksler mellem det poetiske i Vishnus, erindringsbilleder om hans oplevelser med den prostituerede Padmini og hendes betagende krop - og om hans mors genfortællinger af myterne om guden Vishnu og dennes inkarnationer - det groteske i scenerne fra krigen mellem ejendommens beboere - det menneskeligt rørende i de afsnit, der viser baggrunden for ægteskaberne og ægtefællernes forhold til hinanden.
Bogen kan læses hurtigt som en god historie - fyldt som den er med morsomme og interessante personer og krydret med herlige situationer og scener og sange fra de Bollywood-film, især kvinderne identificerer sig med. Men den kan også læses med blik for de symboler, som genspejler hinduismens genfødelsestanke og kastesystemets rangorden:
I ejendommens bund, stueetagen, færdes (som myrer) de overtroiske og uvidende småhandlende og tiggere.
På 1. sal bor de to pæne hindu-ægtepar Pathak og Asrani - mændene er nogle skvat og kvinderne egoistiske rappenskralder.
Højere oppe på 2. sal har vi Jalal-familien (muslimer) - hun er kærlig og bekymret/forvirret og han (min personlige yndlingsfigur) opslugt af en oprigtig, men meget kluntet og ensom søgen efter en helt personlig religion. "Han ønskede at hæve sig, at blive oplyst, at blive indført i troens salighedsrus".
Øverst på 3. sal bor den melankolske, veluddannede enkemand hr. Taneja, som nu endelig kan kæmpe sig ud af sorgen over hustruens død. Trappen fungerer som "stigen" der fører opad, og ad den, helt op til tagterrassen, stiger Vishnus "ånd", frigjort fra det magre og fordrukne jordiske hylster på afsatsen mellem 1. og 2. sal.
Oversættelsen v. Charlotte Grubb er let og levende og gengiver fint de mange forskellige stemmer i bogen. 2 siders ordliste bagest er mege
Oversat af Charlotte Grubb.Lindhardt & Ringhof, 2001. 284 sider
Relaterede links:
Læs mere
Kommentarer