Det kan godt være, der ikke står så meget nyt i bogen om Woolf’erne, men fortællingen om haven og dens betydning for ægteparret samt alle de smukke fotos gør bogen til noget helt specielt!
Jeg er ikke noget havemenneske. Det eneste, jeg kan finde ud af at gøre i en have, er at hænge vasketøj op eller sidde og læse. Så jeg er måske rimeligt let at imponere på det område. Til gengæld ved jeg, at jeg har læst meget af og om Virginia Woolf, og derfor finder jeg denne bog interessant og absolut værd at bruge tid på.
I landsbyen Rodmell i Sussex ligger et træhus i en fantastisk have. Huset blev i 1919 købt af forfatter og forlægger Leonard Woolf. Han var gift med forfatteren Virginia Woolf, og de boede i lange perioder af deres liv i huset. Mange af Virginia Woolfs romaner er skrevet i skrivehyblen, der lå i et hjørne af haven. Parret havde også en lejlighed i London, men Leonard, som var den, der planlagde og anlagde haven, elskede at være i Monk’s House, og i de perioder af sit liv, hvor Virginia var syg og deprimeret, fandt hun ro og lindring i det stille landliv. Virginia begik selvmord i 1941, men Leonard blev boende i huset frem til sin død i 1969.
Forfatteren til denne smukke bog, Caroline Zoob, boede sammen med sin mand i Monk’s House i ti år. De lejede huset af National Trust, som har ejet og vedligeholdt huset siden 1980. Forfatteren og hendes mand plantede i haven, passede den og holdt den og huset åbent for publikum to gange om ugen. Samtidig voksede Caroline Zoobs interesse for ægteparret Woolf, for Virginia Woolfs forfatterskab og Leonard Woolfs store haveplan, og derfor har hun skrevet denne bog.
I syv kapitler fortæller bogen om især havens udvikling fra 1919 frem til i dag. Samtidig fortælles der også om huset og om det berømte litterære par, der boede der i så mange år. Bogen er fyldt med smukke fotos af haven på forskellige årstider, især forår og sommer, ligesom der er fotos fra værelserne i Monk’s House og fra årene, hvor ægteparret Woolf boede der. Det kan godt være, der ikke står så meget nyt i bogen om Woolf’erne, men fortællingen om haven og dens betydning for ægteparret samt alle de smukke fotos gør bogen til noget helt specielt!
Tænk, hvis man kunne skabe så smuk en have i sin egen have. Men man kan jo også bare nøjes med at sætte sig ud i den, man har, og genlæse Bølgerne, Mrs. Dalloway eller Mellem akterne, som var den sidste roman, Virginia Woolf skrev, inden hun døde.
Kommentarer