Anmeldelse
Vickys vilde verden : 123 arter i naturen lige omkring dig
- Log ind for at skrive kommentarer
Hvis du gerne vil fortælle børn gode historier om naturen omkring os, er du godt hjulpet på vej med naturvejleder Knudsen, der er kendt fra diverse tv-naturprogrammer.
Denne bog er bygget op med udgangspunkt i den naturkanon på 99 arter, Vicky Knudsen har udarbejdet som et forslag til arter, børn bør lære at kende, inden de bliver voksne. Knudsen har så suppleret med 24 af sine egne yndlingsarter, så vi når op på de 123. De spreder sig over hele faunaen fra svampe til pattedyr. Arterne er opstillet alfabetisk med det fine formål, at det inspirerer til lystlæsning og kendskab til arter, man ikke kender, men selvfølgelig giver det også mulighed for hurtige opslag.
Hver art får et par sider, hvor man udover de traditionelle oplysninger om udseende, størrelse, levevis og -steder får et par ekstra historier, der giver arten kolorit, med. Hver artsbeskrivelse sluttes med en lille faktaboks, der også fremhæver noget positivt ved alle arter, selv hovedlus, der er så fede, fordi de er den eneste art i hele verden, der kun lever på mennesker!
Bogen er illustreret med fotos fra nogle af vore bedste naturfotografer og instruktive tegninger af Brian Dall Schyth. Den er beregnet til selvlæsning fra 10-års alderen, men vi voksne kan også nemt bruge den i formidlingen til børn fra børnehavealderen.
Jeg må erkende, at selv om jeg har brugt rigtig mange år ude i naturen med nysgerrighed som våben, er jeg heller ikke på dette punkt blevet voksen endnu. Jeg kunne i hvert fald ikke finde hele 99 arter, jeg i forvejen kunne genkende. Heldigvis kunne jeg dog alle fuglene, som er min helt specielle interesse.

Kommentarer