Fascinerende, indbydende og nuanceret indblik i den dramatiske Grønlands-ekspedition i begyndelsen af 1900-tallet. Rigt illustreret og veldokumentet kulturhistorie.
Bogen er ualmindeligt indbydende med et væld af illustrationer i form af malerier, tegninger og fotos. Via bogens unikke dagbogsoptegnelser får man et enestående indblik i hverdagen for Danmark-Ekspeditionens deltagere. Der var stor offentlig interesse for ekspeditionen, og malerierne og de mange fotos medvirkede til at dokumentere og visualisere det hele.
Ekspeditionen var Danmarks hidtil største polarekspedition og talte 28 deltagere. Kun de 25 vendte hjem igen, og de omkomnes skæbne har været genstand for udbredt mytedannelse. Ekspeditionen varede to år og havde til opgave at kortlægge og udforske Nordøstgrønland, et af de efterhånden få uudforskede områder i verden.
Deltagerne var en blandet flok af intellektuelle, kunstnere, videnskabsmænd, søfolk og håndværkere. Blandt dem var de to anerkendte billedkunstnere Aage Bertelsen og Achton Friis, der var flittige til at føre dagbog. Rygraden i denne bog er et udvalg af deres ofte udførlige dagbogsoptegnelser med vægt på de kunstneriske og menneskelige forhold. De giver et umiddelbart og nuanceret indtryk af hverdagen på godt og ondt. Dermed er de et fint supplement til den officielle ekspeditionsberetning, som naturligt nok nedtonede de negative sider.
En fin iagttagelsesevne og en sikker sprogsans er fælles for de to. Især Achton Friis fremstår som en blændende skribent, og det kan derfor ikke undre, at det var ham, der kom til at forfatte den officielle beretning om ekspeditionen. At vi har at gøre med billedkunstnere mærkes tydeligt i deres levende beskrivelser af den barske natur og det specielle arktiske lys, der blev opsuget af de majestætiske ismasser, indtryk som de forsøgte at gengive i deres malerier. De berører også de store praktiske problemer med den frosne maling, der måtte tilsættes benzin eller spartles på lærredet med en kniv.
Der lægges ikke skjul på, at det var en stor social udfordring, at så mange mennesker var tvunget til at leve så tæt sammen. Tillige med den mangelfulde ledelse, sløje disciplin og periodevis tvungne lediggang gav det anledning til mere eller mindre alvorlige kontroverser. De oplever dog også kammeratskab og sammenhold, og Friis giver udtryk for, at det udviklede ham som menneske.
Man lades ikke i tvivl om de ekstreme forhold, de levede under, hvor lag på lag af civilisationen blev skrællet af, og hvor rotternes huseren, luseplagen, de uhygiejniske forhold og fordærvet proviant blot var mindre plager. Ekspeditionen blev en videnskabelig succes, men med denne bog får også de kunstneriske udfoldelser på ekspeditionen, både billed- og fotokunsten, en fortjent anerkendelse og bliver sat ind i en større kulturhistorisk sammenhæng.
Polarekspeditioner er godt stof for alle os lænestolseventyrere, og denne bogs levende beskrivelser skuffer bestemt ikke, med mindre man kun er til den ensidige, totale heltedyrkelse.
Originally published by Jytte Kjær Schou, Litteratursiden.
Kommentarer