Anmeldelse
Vi er ikke os selv af Matthew Thomas
De sidste 50 års amerikanske samtidshistorie skildret gennem en families kamp for succes og lykke, men den episke og storladne historie er dog meget mere end en almindelig slægtsroman.
Eileen Tumulty er født i 1941 og er datter af en irsk immigrantfamilie. Familien bor i bydelen Queens i New York, og faderen er kvarterets naturlige midtpunkt, men familiens humør svinger meget – alt efter hvor meget alkohol der indtages. Begge forældre har stærke tendenser til alkoholisme, og Eileen beslutter tidligt, at hun vil væk fra dette liv og denne bydel. Hun vil frem i verden og blive til noget. Hun bliver uddannet til sygeplejerske, og da hun møder den interessante hjerneforsker og professor Ed Leary, har hun fundet sin perfekte partner til at komme højere op på den sociale rangstige.
Familien får sønnen Connell, og Eileen forsøger hele tiden at presse sin mand til at takke ja til højere stillinger og til at flytte til et bedre kvarter, men Ed er underligt uvillig, og med god grund skal det vise sig. Det lykkes dog for Eileen at få opfyldt en af sine ambitioner, og familien flytter til forstadskvarteret Westchester i et fint hus, som egentlig er for dyrt for dem. Og så får Ed konstateret Alzheimers i en alder af bare 50 år. Den frygtelige sygdom kan jo kun føre en vej, men alligevel fortsætter Eileen indædt med at kæmpe imod.
Matthew Thomas debuterede med denne bog, og romanen er blevet mødt af fremragende anmeldelser og flere nomineringer. Det er da også en særdeles betagende og uforglemmelig historie, som på trods af sin længde og sin langsomt fremadskridende handling ikke kan undgå at sætte sine spor hos læseren. Forfatteren giver sig god tid til sin historie, og indimellem bliver det måske lige lovlig langmodigt, men ganske langsomt begynder historien at krybe ind under huden. Personerne – især Eileen – er tegnet knivskarpt, og sproget er i det store og hele en fornøjelse at læse med mange fine iagttagelser og beskrivelser. Bogens litterære islæt afspejles blandt andet i titlen, som er et direkte citat fra Shakespeares ’King Lear’.
Der er således rigtig mange gode elementer i romanen, som alt efter ståsted vil sige noget for den enkelte, samtidsskildringen, skildringen af sygdomsforløbet med Alzheimers, drømmen om lykken og materielle goder, kærlighed, meningen med livet, men vel først og fremmest budskabet om at leve livet og få det bedste ud af det, mens man har det. Det er kort sagt en af den slags bøger, som gør indtryk og giver stof til eftertank.
Originally published by Arne Larsen, Litteratursiden.
De sidste 50 års amerikanske samtidshistorie skildret gennem en families kamp for succes og lykke, men den episke og storladne historie er dog meget mere end en almindelig slægtsroman.
Eileen Tumulty er født i 1941 og er datter af en irsk immigrantfamilie. Familien bor i bydelen Queens i New York, og faderen er kvarterets naturlige midtpunkt, men familiens humør svinger meget – alt efter hvor meget alkohol der indtages. Begge forældre har stærke tendenser til alkoholisme, og Eileen beslutter tidligt, at hun vil væk fra dette liv og denne bydel. Hun vil frem i verden og blive til noget. Hun bliver uddannet til sygeplejerske, og da hun møder den interessante hjerneforsker og professor Ed Leary, har hun fundet sin perfekte partner til at komme højere op på den sociale rangstige.
Familien får sønnen Connell, og Eileen forsøger hele tiden at presse sin mand til at takke ja til højere stillinger og til at flytte til et bedre kvarter, men Ed er underligt uvillig, og med god grund skal det vise sig. Det lykkes dog for Eileen at få opfyldt en af sine ambitioner, og familien flytter til forstadskvarteret Westchester i et fint hus, som egentlig er for dyrt for dem. Og så får Ed konstateret Alzheimers i en alder af bare 50 år. Den frygtelige sygdom kan jo kun føre en vej, men alligevel fortsætter Eileen indædt med at kæmpe imod.
Matthew Thomas debuterede med denne bog, og romanen er blevet mødt af fremragende anmeldelser og flere nomineringer. Det er da også en særdeles betagende og uforglemmelig historie, som på trods af sin længde og sin langsomt fremadskridende handling ikke kan undgå at sætte sine spor hos læseren. Forfatteren giver sig god tid til sin historie, og indimellem bliver det måske lige lovlig langmodigt, men ganske langsomt begynder historien at krybe ind under huden. Personerne – især Eileen – er tegnet knivskarpt, og sproget er i det store og hele en fornøjelse at læse med mange fine iagttagelser og beskrivelser. Bogens litterære islæt afspejles blandt andet i titlen, som er et direkte citat fra Shakespeares ’King Lear’.
Der er således rigtig mange gode elementer i romanen, som alt efter ståsted vil sige noget for den enkelte, samtidsskildringen, skildringen af sygdomsforløbet med Alzheimers, drømmen om lykken og materielle goder, kærlighed, meningen med livet, men vel først og fremmest budskabet om at leve livet og få det bedste ud af det, mens man har det. Det er kort sagt en af den slags bøger, som gør indtryk og giver stof til eftertank.
Originally published by Arne Larsen, Litteratursiden.
Kommentarer