"Verdens heldigste pige" er en barsk historie om en skotsk teenagepiges forsøg på at finde sin plads i tilværelsen. Evans fortæller historien gennem den 14 årige, Kate Carr, som virker udspekuleret og beregnende, eller som hun selv siger:
"Der er et eller andet ved mig. Folk kan se, at jeg er noget særligt. Det er muligvis noget ved mine øjne, der er ud over det sædvanlige. Noget, han har givet dem. Det er derfor, man skal huske at smile. Når man smiler, bliver verden et bedre sted. Smilet gør folk trygge, det gør dem lettere … at have med at gøre. Og hvorfor skulle jeg ikke smile? Jeg har god grund til det. Jeg er hans datter. Verdens heldigste pige. Bortset fra én enkelt ting."
Han er Keith Carr, en karismatisk frimenighedspræst, som fylder hvert et hjørne af datterens liv og sjæl. Den éne ting er Kates forbrændte ben, en torn i øjet på Keith, der ikke kan acceptere mindre end det perfekte i datterens krop og sjæl. Benet er en konstant påmindelse om en begivenhed, som absolut ikke må huskes eller nævnes. Specielt fordi den har forbindelse til Kates forsvundne mor.
Skønt Kate nyder faderens opmærksomhed, bliver hun også mere og mere desperat efter at undslippe den. Straffen for alt andet end perfektion er grusom og unævnelig. Da en ny pige, Lydia, starter i skolen, ser Kate det som sin chance for at rette Keiths opmærksomhed mod en anden og derved opnå, hvad hun helst vil: at blive usynlig. Snart falder Lydia for Keiths brændende lys, og Kate har ingen problemer med at manipulere hende ind i hjemmet. Men nu har Kate sat et spil i gang, hvor religion, forførelse og hukommelse spiller vigtige roller. Et spil som kun kan ende med en farlig og afslørende konfrontation med faderen og fortiden.
Evans har i Kate skabt et nuanceret og sympatisk portræt af en pige, der kæmper med alle pubertetens problemer. Hun kan til tider være ond og uden tanke for andre, men vi forstår hende, fordi vi genkender os selv. Kates stemme er gribende, fuld af antydninger og hjerteblod.
Forfatteren tager os, som i sine tidligere romaner, på en rejse ind i hovedpersonens sjæl. Der gemmer sig meget mellem linierne. Skræmmende usagte ting som fantasien kun alt for let sætter billeder på. Vi følger Kate med tilbageholdt åndedræt, mens historien langsomt udvikler sig i al sin gru.
Evans slipper nok lige lovlig let om ved slutningen af romanen, men det psykologiske portræt af Kate gør den absolut værd at læse - og den bliver i blodet længe efter.
Samleren, 2001. 297 sider Lån bogen på BogWeb - 15. februar 2002
Kommentarer