Videnstung, detaljeret og meget omfangsrig bog gør op med den traditionelle nationale fortælling om gårdmænd og andelsbevægelsen som de væsentligste bidragydere til Danmarks velstand i perioden.
Bogen er bd.2 i serien ”Vejen til velstand”. Bd.1 dækker enevælden, og dette bind dækker den liberale periode. Der er planlagt et 3. afsluttende bind, så serien vil dække de sidste knap 300 år. Forfatteren er historiker, og han gør op med den nationalromantiske historieopfattelse i Grundtvigs ånd, hvor gårdmænd og andelsbevægelsen og senere arbejderbevægelsen ses som de væsentligste bidragydere til den danske velstand. At velstandsstigningen ikke blev så stor i slutningen af perioden, prøver han også at give en forklaring på.
Bogen er opdelt i 12 kapitler, der kan læses selvstændigt, og afsluttes med en lang konklusion. Den sejlivede nationalromantiske forestilling om agrarsamfundets dominerende betydning punkteres. Forfatteren peger på industrien, handlen og søfarten, som i samspil med udlandet, var dem der havde den største andel i opsvinget i den danske økonomi. De politiske rammevilkår var økonomisk vækstfremmende, landets geografiske placering var gunstig for handlen, og fremvæksten af innovative internationalt konkurrencedygtige virksomheder var afgørende for den økonomiske vækst. Andelsvirksomhederne bidrog ganske vist også til velstanden, men de var ikke særligt innovative. Alligevel blev landbrugets interesser favoriseret fra politisk hold.
I slutningen af perioden skete der en politisk polarisering, som i samspil med vanskelige internationale konjunkturer skabte usikkerhed om den økonomiske situation. Den industrielle udvikling bremsedes, og velstanden voksede ikke optimalt.
Bogen er uden tvivl et vigtigt bidrag til dansk erhvervshistorie. Den er på et højt fagligt niveau og henviser til et utal af internationale økonomiske teoretikere, og man skal holde tungen lige i munden for at følge forfatteren og ikke fare vild i junglen af detaljer. Den henvender sig til en snæver kreds af historikere og særligt interesserede med en vis baggrundsviden. Den indeholder et personregister, men jeg savner et emneregister.
Kommentarer