Anmeldelse
Vejen til Jerusalem af Jan Guillou
Jan Guillou, der ellers er mest kendt for at skrive gode spændingsromaner, prøver i sin triologi om den svenske stormandssøn Arn kræfter med den historiske roman - og det gør han på mesterlig vis!
I første bind, Vejen til Jerusalem, følger man Arn gennem opvæksten, der begynder på en storbondes gård, fortsætter med årene hos cisterciensermunke, hvor han uddannes både i håndværk, våbenbrug og boglige studier indtil han som 17- årig møder kærligheden, der bringer ham store omvæltninger.
Roman foregår i middelalderens Norden, der er en spændende og farverig historisk periode og Jan Guillou forstår at bruge historien, så både romanens spændende handling, men også de historiske rammer indfanger læseren. Han har øje for detaljen og hans beskrivelser af dagligdag, traditioner og fest fænger, så man næsten kan se, lugte og smage det middelalderlige liv.
Andet bind, Tempelridderen, lever til fulde op til de forventninger, Vejen til Jerusalem skabte, så nu venter jeg utålmodigt på det afsluttende bind af denne velskrevne triologi, der kan læses både af de inkarnerede Guillou-fans og alle andre, der elsker at glemme alt omkring sig med god bog.
Bøgerne findes også som lydbøger.
Modtryk, 1998 - 391 sider
Andreas Kommode - 23. september 2000

Kommentarer