Da husmandens Holger drukner, vågner det snævre søndersyske sogn op af dvalen; gennem syv sogneboeres synsvinkler lukkes der op for hemmeligheder og fortrængninger, inden man kommer til rette med hinanden.
Anbefalet af bibliotekar Anne-Marie Jacobsgaard, Broby Bibliotek
Lån bogen på 
”Snart var han skjult af en plantning. De havde sikkert ikke nået at se ham. Men hvis de nu alligevel havde! Han fortsatte flugten. Pennalhusets buldren fyldte skoven. Grangrene piskede hans arme, og brombærranker rev læggene til blods. Væden fik det til at svie i rifterne, så han var ved at græde. Men gråden blev siddende i halsen som en spærrende klump. Han måtte videre.”
Vi befinder os i en lille sønderjysk landsby i begyndelsen af 1950’erne. Aktørerne på scenen er landsbyens præst, et par gårdmænd, husmanden, skolelæreren Søndergaard og de to kvinder, som han har et forhold til, og som han først til sidst kommer til en afklaring med, og ikke mindst drengen Holger, søn af husmandsparret Laura og Alfred.
Bogens hovedhandling er Holgers dramatiske druknedød i søen Kokæret. Holger har det svært; han mobbes i skolen, og derhjemme er faderen og moderen for mange år siden gået fejl af hinanden. Farmoderen bor sammen med dem, men der er konstante skænderier mellem Laura og svigermoderen – ikke mindst på grund af Holger. Alle tre elsker og holder de af Holger, men på grund af fortielser, indestængte følelser og fortrængninger formår de ikke rigtigt at give udtryk for det.
Bogens syv skiftende fortællere forsøger at få hold på dødsfaldet, og samtidig får vi dele af hver deres livshistorie og baggrund for deres måde at handle på. Alle har de hemmeligheder og følelser, som er fortrængte, og først til sidst, efter Holgers ulykkelige død, kommer det til en slags afklaring, og man kommer overens med hinanden.
Skildringen af landsbysamfundet og de enkelte personer kan være barsk og hård. Vagn Predbjørn Jensen skildrer hykleriet og sammenspistheden hos det lille samfunds spidser fremragende, og man kan virkelig mærke fornemmelsen af smålighed, selvtilstrækkelighed og masser af indeklemte følelser: ”Skumringen forvandlede Lundby til et stemningsfuldt billede. Men man skulle ikke lade sig narre af skønmaleriet. Det hele var bare kulisser – ligesom kællingens hus derovre.”
Vagn Predbjørn Jensen debuterede sent – han var 47 år, og 'Vandspejlet' blev nok hans gennembrud. Romanen var tidligere blevet forkastet af flere forlag, men da den endelig udkom, blev den indstillet til Kritikerprisen (som dog gik til en anden forfatter).
Hvis man skal sammenligne 'Vandspejlet' med en anden roman, så kom jeg umiddelbart til at tænke på Jørgen Thorgaards roman "En god dag", hvor man også oplever livet på landet i 50’erne, og hvor man sidder tilbage med lidt af den samme knugende fornemmelse.
Tiderne Skifter, 1994. 202 sider
Kommentarer