Vandringer i mørke af Nikolaj Højberg

Den danske horrorscene er blevet tilført en masse interessant nyt blod i løbet af de seneste år. Der er kommet en Michael Kamp, en Teddy Vork, en Morten Nis Klenø og nu Nikolaj Højberg, som med novellesamlingen “Vandringer i mørke” så absolut fortjener en plads på boghylden.

“Vandringer i mørke” består af 8 noveller, som umiddelbart virker meget forskellige, men som alle efterlod mig med følelsen af uhygge, for det er lykkes Nikolaj Højberg at indfange en grum stemning i meget forskellige miljøer

Min favorit er novellen “Pink”, der fik mig til at tænke på Stephen Kings novelle “1408″, der blev til en dårlig film, men som nok er det mest skræmmende, jeg nogensinde har læst. Ligesom King skaber Nikolaj Højberg en skræmmende oplevelse af, at virkeligheden pludselig ændrer perspektiv. De fysiske love træder ud af kraft, og ens sansning af verden forrykkes fuldstændig. En utrolig intens og uhyggelig oplevelse.

En anden lækkerbidsken er “Jeg er så tørstig”, som følger en geolog og en brøndborer, der er ude for at tjekke for forurening ved en gammel tankstation. Det starter uskyldigt nok, men så rammer de en nedgravet tank og noget rødt stads pipler op. Og det, der startede som en almindelig dag, ender helt helt anderledes.

“Matcha til Tanaka san” udspiller sig i den japanske mafia, men indeholder også den krybende uhygge, når noget bare er lidt ved siden af, som f.eks. at ens skygge pludselig synes mørkere.

De øvrige noveller i samlingen hedder “Rapporten om Bent”, “Miss Hyde og Jesus”, “Den akademiske virkelighed”, “Johnnys valg” og “Elvis har forladt bygningen”. Sidstnævnte kan læses som et tankevækkende indslag i debatten om mediernes indflydelse.

Jeg kræver, at Nikolaj Højberg skriver noget mere, for det er fedt med en forfatter, som kan fortælle de skæve historier om mørket i mørket.