Er det digte? Nej, det er ’ufrivillig ordafgang’ på den skægge måde.
Mikkel Fossmo har skrevet årets sjoveste bog.
"Men er det så digte jeg skriver?
Hvis den måde man skriver noget på, er en del af det man skriver, så synes jeg godt man kan kalde det et digt.
Jeg kan også sige, at hvis jeg kalder det et digt så er det et digt.
Noget er det jo, og det er i hvert fald ikke Meddelelser til Skibsfarten".
Sådan lyder afslutningen på "digtet" "Poetik", der egentlig meget godt summerer op, hvad det er, Mikkel Fossmo er ude i med sin debuterende digtsamling – eller hvad det nu er.
For hans selvironiske, selvbiografiske, tilbagelænede udgydelser er nemlig lidt af hvert.
Og det er helt fint med mig!
Vi kommer rundt om varaners parring, der debatteres i bussen til Rødovre i "Zoologisk intermezzo". Bøgetræer bliver beskrevet som rovdyr i "Naturdigt": "bladende fulde af våde munde, smask, smask og så æder de et helt regnvejr". Og busserne ”udkæmper brunstkampe på kofangere og kølergitre” i "Nat på rutebilstationen", hvor de om dagen "sutter vejstriber i sig som makaroni".
Så man kan godt sige at Mikkel Fossmo er optaget af naturen og menneskene i den (og for den sags skyld også af Gud, sex og politik!). Men det der er det bedste ved Fossmos tekster, er den afslappede stemning i digtet: "Tycho Brahe har ikke levet forgæves", om hvorfor man ikke skal tage tingene så tungt. Og de cool betragtninger over hvor svært det kan være at finde ud, hvad man skal ønske sig af ønskefeen, der snakker "Disney-amerikansk", og er en bestemt dame, der ikke finder sig i noget.
Så selv om det ikke nødvendigvis er en digtsamling det her, er det en guldgrube af finurligheder og sproglige gylp, der giver klare associationer til F.P. Jacs humoristiske univers. Peter Laugesen hyldes også i "Peter Laugesens hund", hvor Laugesen får en stemme via en "tjafset køter" der lugter lidt af afghanerpels.
Alt i alt en fantastisk sjov, forholdsvis let tilgængelig samling tekster, der vil kunne formidles til alle der gerne vil udfordres sprogligt og formligt.
Samleren, 2007. 68 sider.
Kommentarer