Væk af Alice Munro

Novellesamlingen indeholder otte historier, alle med kvinder som hovedpersoner - de skildrer skelsættende oplevelser i hverdagen, en hverdag som de fleste kan genkende.

’Væk’ af Alice Munro er nærmest et stille og smukt isbjerg, der sejler roligt med strømmen, fordi hverdagslivet i en canadisk forstad umiddelbart ikke giver indtryk af et liv med de store begivenheder, men her er der mere dybde end titlen antyder. Og det er da heller ikke en Salander figur i fuld firspring igennem mange livstruende forhindringer som læseren møder, men kvinder i forskellige aldre og på forskellige steder i livet, og som aldrig vil blive til en overskrift i avisen.

Alligevel oplever personerne i hver novelle dramaer, jo mere vi læser, jo mere gemmer der sig af tragedier, spildte chancer og forpassede muligheder i novellernes liv. Det er hændelser, som de fleste mennesker kommer ud for, når hverdagen trænger sig på og livet leves, for er det tilfældigt, hvem man møder og gifter sig med? Er det tilfældigheder der afgør om man bliver født? Og skal man føle sig skyldig i andres død, fordi man overså et tegn om ensomhed? Eller går livet forbi én, fordi man lullede sig ind rutiner og ikke tog chancen da den bød sig til?

Her beskrives otte skæbner, der kunne have været himmelvidt forskellige, hvis tilfældigheder havde været anderledes, og det er det gennemgående tema i alle novellerne. Ville Lauren f.eks. have haft en søster at vokse op med, hvis hendes mor ikke havde glemt at spænde liften fast, og ville Robin have giftet sig med Danilo, hvis hun ikke havde taget fejl af ham og hans tvillingbror? Alice Munro gør med sine små skildringer læseren opmærksom på, at vi mennesker må gribe fast i de små hændelser i livet, der byder sig og overveje dem, fordi spørgsmålet er, om det ikke er skæbnen, men os selv, der afgør vores livsbane. Hun skriver i et så underspillet og billedligt smukt sprog, at det stille univers indfanger læseren i et spind af tanker, følelser og genkendelse. Livet i novellerne er ligesom mit liv og dit liv. Det er de små begivenheder og de mennesker vi møder, nogle gange tilfældigt, i hverdagen, der er med til at skabe overfladiskhed, drama, sorg og uheldige skæbnetråde. I novellen ”Vor Skyld” siger en af personerne: ”at det det gjaldt om, var at være interesseret - holde øjnene åbne og se mulighederne - se mennesket - hvor end man gik”. Det er nøjagtig det forfatteren gør i sin bog, ser mennesker og skriver om dem!