Alle kvindekroppens våde områder bliver dissekeret i vild nyfeministisk debutantroman
Der er vist ikke noget odiøst i, at en bog der handler om en pige, der filosoferer over kvindens kropsåbninger og dertil hørende væsker, mens hun ligger på ’røvafdelingen’ på hospitalet, vil provokere mange. Men det er måske mere interessant om bogen rent faktisk er god?
Helen er 18 år, og ekstremt splittet. Hun er skilsmissebarn, det er én form for splittelse, men hun er også splittet mellem æstetik, kultur, kønsroller og sin egen nysgerrighed og grænsesøgende adfærd. Hun kan godt lide at fylde sin kusse op med vand, men kan ikke lide at det så bagefter ser ud som om hun har fået tis på tøjet, når vandet løber ud. Hun kan heller ikke lide hår i røven (eller samfundet kan ikke), derfor barberer hun sig så voldsomt at hun, ja, bliver indlagt på organkirurgisk afdeling eller kort sagt ’røvafdelingen’.
Hun dyrker alle kroppens hemmeligheder, men vil ikke have det skal ses udenpå tøjet!
Her ligger hun og funderer over kroppen og dens mange funktioner. Der kan godt gå lang tid med at vente på et hospital, så derfor er en stor del af bogen også et småfilosofisk tankespind og eksperimenteren med en krop, der ikke bare tilhører hende selv, men også samfundet og mændenes.
Men vil hun egentlig bare provokere, eller ligger der et lille forsigtigt råb bagved? Et råb om at fortælle en historie om et forældresvigt, der måske ikke er så uvæsentligt, selvom det ikke fylder sådan rent sidemæssigt.
Ud over de to mere eller mindre eksplicitte temaer, skal det også fremhæves, at Charlotte Roche er en dygtig forfatter. Hun skriver endda rigtig godt!
Så læs denne bog, ikke fordi den er provokerende, for så læser man den kun med bestemte briller på, men fordi man ikke tit nok støder på ordene: ’sexmindekaramel’ og ’røvbarbering’ og fordi den er velskrevet og røvskæg!
Kommentarer