Første del af fantastisk dansk fantasy-trilogi er en stor frydefuld læseoplevelse for alle fantasy-hungrende hjerter.
Eva Egeskjold debuterede som forfatter med 'Næslandet', og denne anmelderroste serie sluttede med fjerde bind i 2017. Her tre år efter vender hun tilbage til sit fabelagtige univers med en ny serie, der dog sagtens kan læses uafhængigt af den forrige. Forfatteren skriver på sin vis traditionel fantasy i det sædvanlige middelalderlige miljø, men den sprudlende fantasy, de mange forunderlige skabninger og landskaber og de fint tegnede personer gør hendes roman til noget ganske særligt.
Uden sammenligning i øvrigt er der noget Pullman over hele universet, og især Jeannette Hedengrans 'Mørkets søn' og Patrick Rothfuss’ 'Kongedræberkrønike' er begge serier, som er fine at sammenligne med, omend Egeskjold i den grad er unik og helt sin egen.
Jack Tasaarvo har siden forældrenes død levet en skyggetilværelse. Indebrændt og utilnærmelig lever han sit eget liv i skovene, og kun det mærkelige venskab med de mystiske Skelvogtere og Ovisulve giver ham glæde. Søsteren Wenge og til dels farbroren er hans eneste menneskelige lyspunkter, og da han og Wenge angribes af en røverbande, og Jack i forsøget på at forhindre en voldtægt udløser skjulte og forbudte magiske kræfter sættes en lavine af begivenheder i gang.
Jack bliver arresteret med en dødsdom hængende over hovedet, og hans brug af magi får samtidig de mange spændinger mellem rigets mange klaner til at bryde ud i lys lue. Samtidig er ældgamle kræfter begyndt at røre på sig, og noget ondt er på vej tilbage til Næslandet.
Det er som sædvanlig med Egeskjold et meget ambitiøst projekt, hun har kastet sig ud i, men selvom det i starten er lidt svært at følge med og få has på plottet, så gribes man langsomt og ubønhørligt af den spændende handling. Kapitlerne skifter hele tiden mellem de forskellige personer, og det skal man også lige vænne sig til.
Skildringen af Næslandet og dens beboere er fantastisk, og især er det fascinerende at læse om de mystiske hekse fra Nordkronen, Skelvogterne, som er en slags stenvæsner og Ovisulvene, som tilsyneladende er almindelige får, men som ved at kaste hammen af sig bliver til ulvelignende uhyrer. I det hele taget er der ikke en plet at sætte på dette mesterværk indenfor genren. Bogen er velskrevet og virker utroligt gennemarbejdet, og stort set alle personer er skildret overbevisende og vedkommende.
Sarte læsere skal dog lige advares om, at der bestemt ikke er sparet på blodige og ulækre effekter, og at bogen indeholder temmelig barske og voldsomme scener. Denne anmelder har ikke desto mindre fuldstændig overgivet sig til et af årets foreløbige højdepunkter – og selvfølgelig med obligatorisk kort over Næslandet.
Kommentarer