Anmeldelse
Usynlige verdener: futurismer
- Log ind for at skrive kommentarer
Usynlige verdener, synlige verdener, håb for verdener og kamp for verdener, der kunne blive til. Et futuristisk eksperiment, der stiller spørgsmålet “Hvad nu hvis?”.
Gud er en AI, mennesket har opnået symbiose med svampe, mammutpunk er det nye sort, og Svendborg er et grønt postkapitalistisk paradis, hvor alle lever i harmoni, og man ikke går i skole. Disse er virkelighederne i nogle af de mange universer, som findes i Ask Katzeffs ’Usynlige verdener’. Det er en samling af futurismer, små fremtids- og fortidseksperimenter, som udforsker de verdener, der gemmer sig bag det usynlige slør, som opdeler vores univers.
Mit første indtryk, da jeg begyndte at læse, var “denne forfatter må være worldbuilder med stort W”, for med stort fokus på naturen, menneskeheden og videnskabens samarbejde mod en grøn fremtid lykkes det Ask Katzeff at skabe hele universer på ganske få linjer, hele kulturer på kun én side. Hver tekst, som sjældent er på mere end en side, er sin helt egen lille fortælling. De kan starte med alt fra “Der var engang” til nærmest at være videnskabelige artikler eller afsnit fra historiebøger. De kan være fortalt af et “Jeg” eller handle om et “Vi”, men altid er det en verden, et univers, som bliver udforsket. Det er en smuk symfoni af postkapitalistiske håb, undergangsspekulationer og sci-fi/fantasy-tankestrømme, som fortæller om menneskets plads i naturen, videnskabens grænser og vores evne til at give slip på ego og selviskhed.
“VÆRT” en historie om en fremtid, hvor mennesket kan få en svampeinfektion, som gør, at deres sprog bliver blomstrende, de begynder at samle på organisk materiale, og svampen kvæler deres egocentrerede syn på verden. “KIIM” beskriver en fortid, hvor mennesket indser, at dyrkningen af korn kun skaber et aristokrati, og at rigdommen bliver hos de rige. I stedet skaber de en kornløs verden, hvori det at spise korn er symbol på egoisme og den største synd. “Jeg arme forfængelige skabning har spist korn og dermed forsøgt at hæve mig over andre”.
Hver historie udforsker en fremtid, en fortid eller en nutid: Hvad nu hvis verden så sådan her ud? Hvad nu hvis denne verden fandtes? Hvad kan det sige om os? Hvad kan de lære os? ’Usynlige Verdener’ inspirerer både optimisme for fremtiden, men holder også et spejl op, hvori jeg kan se, både min egen selviskhed og pessimisme, men også verdens mulige fremtider, hvis vi giver slip på den selviskhed, som holder os fanget. Værket har så meget håb for menneskeheden, tillid til os og stoler på, at selv de mest urealistiske fremtider kan blive til virkelighed. Det er et utroligt tankevækkende værk, og selvom teksterne til tider er nærmest satire, sjove og fulde af ironi, findes der også alvor og spørgsmål mellem linjerne. Jeg nød at lade mig føre rundt i Ask Katzeffs fremtidsforestillinger og fortidstanker. Hans smukke og til tider skøre sprog puster liv i de universer, han beskriver og fik mig til at stoppe op, trække vejret dybt og tænke over min egen og menneskehedens plads i denne verden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Usynlige verdener, synlige verdener, håb for verdener og kamp for verdener, der kunne blive til. Et futuristisk eksperiment, der stiller spørgsmålet “Hvad nu hvis?”.
Gud er en AI, mennesket har opnået symbiose med svampe, mammutpunk er det nye sort, og Svendborg er et grønt postkapitalistisk paradis, hvor alle lever i harmoni, og man ikke går i skole. Disse er virkelighederne i nogle af de mange universer, som findes i Ask Katzeffs ’Usynlige verdener’. Det er en samling af futurismer, små fremtids- og fortidseksperimenter, som udforsker de verdener, der gemmer sig bag det usynlige slør, som opdeler vores univers.
Mit første indtryk, da jeg begyndte at læse, var “denne forfatter må være worldbuilder med stort W”, for med stort fokus på naturen, menneskeheden og videnskabens samarbejde mod en grøn fremtid lykkes det Ask Katzeff at skabe hele universer på ganske få linjer, hele kulturer på kun én side. Hver tekst, som sjældent er på mere end en side, er sin helt egen lille fortælling. De kan starte med alt fra “Der var engang” til nærmest at være videnskabelige artikler eller afsnit fra historiebøger. De kan være fortalt af et “Jeg” eller handle om et “Vi”, men altid er det en verden, et univers, som bliver udforsket. Det er en smuk symfoni af postkapitalistiske håb, undergangsspekulationer og sci-fi/fantasy-tankestrømme, som fortæller om menneskets plads i naturen, videnskabens grænser og vores evne til at give slip på ego og selviskhed.
“VÆRT” en historie om en fremtid, hvor mennesket kan få en svampeinfektion, som gør, at deres sprog bliver blomstrende, de begynder at samle på organisk materiale, og svampen kvæler deres egocentrerede syn på verden. “KIIM” beskriver en fortid, hvor mennesket indser, at dyrkningen af korn kun skaber et aristokrati, og at rigdommen bliver hos de rige. I stedet skaber de en kornløs verden, hvori det at spise korn er symbol på egoisme og den største synd. “Jeg arme forfængelige skabning har spist korn og dermed forsøgt at hæve mig over andre”.
Hver historie udforsker en fremtid, en fortid eller en nutid: Hvad nu hvis verden så sådan her ud? Hvad nu hvis denne verden fandtes? Hvad kan det sige om os? Hvad kan de lære os? ’Usynlige Verdener’ inspirerer både optimisme for fremtiden, men holder også et spejl op, hvori jeg kan se, både min egen selviskhed og pessimisme, men også verdens mulige fremtider, hvis vi giver slip på den selviskhed, som holder os fanget. Værket har så meget håb for menneskeheden, tillid til os og stoler på, at selv de mest urealistiske fremtider kan blive til virkelighed. Det er et utroligt tankevækkende værk, og selvom teksterne til tider er nærmest satire, sjove og fulde af ironi, findes der også alvor og spørgsmål mellem linjerne. Jeg nød at lade mig føre rundt i Ask Katzeffs fremtidsforestillinger og fortidstanker. Hans smukke og til tider skøre sprog puster liv i de universer, han beskriver og fik mig til at stoppe op, trække vejret dybt og tænke over min egen og menneskehedens plads i denne verden.
Kommentarer