Barsk, følsom og virkelighedsnær fortælling om at vokse op og blive til i Glasgows forråede og maskuline miljø i 90’erne. En (læse)værdig efterfølger til Shuggie Bain.
Med ubesværet træfsikkerhed leverer Booker-prisvinderen Douglas Stuart den svære to’er, som både i miljø, stemning og tematikker ligner debutromanen 'Shuggie Bain', som udkom på dansk i 2021. 'Unge Mungo' er en coming of age fortælling om den 15-årige Mungos opvækst i 90’ernes Glasgow i arbejderklassemiljøet og samtidig en kærlighedsfortælling om den første forelskelse og forbudt kærlighed. Med 'Unge Mungo' cementerer Douglas Stuarts sit litterære talent.
15-årige Mungo Hamilton bor i Glasgows fattige East End med to ældre søskende og en alkoholiseret mor. Familien er protestanter, og den ældste afstumpede bror Hamish, også kaldet Ha-Ha, er leder en lokal bande, som spreder vold og ødelæggelse blandt byens unge katolikker. Mungos storesøster, Jodie, er ofte erstatningen for moren Mo-Maw, når hun indimellem forlader hjem og børn flere uger ad gangen på jagt efter en ny mand.
Mo-Maw er 34 år og fik sit første barn i meget tidlig alder. Derfor mener hun også, at hun sagtens kan gå for at være deres storesøster, og et eller andet sted ville hun nok også hellere være sine unger foruden. Når hun ofte ser dybt i flasken, forvandler hun sig til Tattie-Bogle (fugleskræmslet) – et navn Jodie har fundet på for at adskille alkoholikeren og moren fra hinanden og dermed indirekte gøre det lettere for børnene at tilgive morens svigt.
Handlingen kører i to skiftende fortællespor. I det ene er Mungo ufrivilligt sendt på fisketur med to fremmede mænd af Mo-Maw. For at gøre ham til en mand. Allerede fra det øjeblik, Mungo møder de to mænd, som er to forhutlede kriminelle alkoholikere, ved man, at det kun bliver mørkere og tungere herfra. Der er noget voldsomt grænseoverskridende over deres adfærd, og efterhånden som de bevæger sig længere ud i ødemarken og ned i alkoholen, indser Mungo, hvor det bærer hen. Det er klaustrofobisk og kvalmefremkaldende.
Det andet fortællespor følger Mungo i tiden før fisketuren. Mungo har ingen venner og holder sig mest for sig selv, men en dag møder han den jævnaldrende James i baggården. James er også en outsider, som er ladt alene det meste af tiden, da faren er bortrejst for at arbejde på en boreplatform. To følsomme drenge på kanten af voksenlivet finder i hinanden i et fællesskab og en omsorg, de ikke hidtil har oplevet. Men de må holde deres spirende kærlighed skjult, for James er katolik, og Mungo er protestant, og man kan hverken elske en af samme køn eller af anden religion i Glasgows stærkt maskuliniserede og religiøse miljø. Da Hamish får nys om Mungos liv og færden, stiller han ham et ultimatum, som uanset udfaldet vil ende i blod og vold.
'Unge Mungo' er en barsk og bevægende fortælling om overlevelse og opvækst uden trygge rammer og pålidelige rollemodeller. Langt hen ad vejen er det trøstesløst og forstemmende læsning, og kun glimtvis er der en smule lys og næstekærlighed at spore. Når man alligevel sluger det hele med en stor klump i halsen, er det på grund af Douglas Stuarts flotte og filmiske sprog og hans overvisende samfundsskildring af Glasgows brogede arbejdsklassemiljø præget af arbejdsløshed, fattigdom og konflikten mellem protestanter og katolikker. Mungo og hans fejlbarlige familie er en række skæbner, man sent glemmer.
Kommentarer